Spring til indhold

Negativ Social Kontrol sker også i fritiden

Ny hjemmeside med god information også til foreningslivet

Det kan også foregå i din forening

I Odense Kommune skal alle borgere uanset alder, køn, etnicitet og adresse have de samme muligheder. Der er desværre borgere, som bliver begrænset i deres livsudfoldelse grundet negativ social kontrol i form af restriktioner, pres, trusler og sågar vold fra familie og omgangskreds. Disse borgere skal vi hjælpe, så de kan leve et liv i trivsel og så de kan skabe deres egen udgave af det gode liv.

Som et led i dette arbejde, lancerer Odense Kommune d. 1. februar hjemmesiden www.negativsocialkontrol.dk.

Hjemmesiden har til formål at oplyse om hvad negativ social kontrol er og hvad man kan og skal gøre som frivillig i en forening, borger eller fagperson i Odense Kommune, hvis man har mistanke om, at en borger er udsat for negativ social kontrol.

På hjemmesiden kan du få viden om, hvad negativ social kontrol er i form af bl.a. videoer, webinarer og podcasts. Du finder også et overblik over frivillige og kommunale aktører i Odense Kommune, som kan rådgive eller hjælpe borgere, der mistrives grundet negativ social kontrol. Herudover vil der på hjemmesiden være actioncards, som kan oplyse om, hvilke handlemuligheder man har, ved mistanke om at et barn, ung eller en voksen er udsat for negativ social kontrol.

Vi håber at hjemmesiden kan være en hjælp til at forstå, hvad negativ social kontrol er og hvad man kan gøre for at hjælpe borgere, til at leve det liv de ønsker, uden begrænsninger i frihed og livsudfoldelse.

Har du spørgsmål

Hvis du skulle have spørgsmål eller er interesseret i et samarbejde kan du kontakte Odense Kommunes enhed mod negativ social kontrol på negativsocialkontrol@odense.dk

By- og Kulturforvaltningen