Spring til indhold

Rygepolitik for foreninger

Alle foreninger skal udarbejde en ryge-/tobakspolitik for udendørs boldbanearealer og øvrige fritidsarealer

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
Kontaktinformation

Fritid og Folkeoplysning

20 51 13 57

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.

Email

fritid.bkf@odense.dk

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Man - Ons 09.00-15.30
Torsdag 09.00-17.30
Fredag 09.00-13.00

Rygning forbudt skilt på et træ

Odense Byråd har på møde den 10. juni 2020 godkendt nye retningslinjer for rygning på udendørs boldbanearealer og øvrige fritidsarealer.

Hele sagen kan i referat fra Byrådsmødet

Retningslinjerne indeholder følgende hovedpunkter:

  • Der henstilles til, at der ikke ryges på boldbanearealer og øvrige kommunale fritidsarealer i Odense Kommune.
  • Der udarbejdes kampagnemateriale til alle foreninger, så der kan hænges plakater op både udenfor og indenfor.
  • Det anbefales, at der ikke er salg af tobak i cafeteriaer eller kiosker, der ligger i forbindelse med idræts- og fritidsfaciliteterne – gælder både cigaretter og anden tobak (herunder e-cigaretter og snus).
  • Det anbefales, at rygning uden for klubhuse og foreningslokaler begrænses og afgrænses, så der ikke ryges lige uden for dørene.
  • Alle foreninger skal udarbejde en ryge-/tobakspolitik. 

Odense Kommune vil i den løbende dialog med foreningerne drøfte implementeringen af retningslinjerne og udarbejdelsen af ryge-/tobakspolitik.

De af byrådet vedtagne retningslinjer for henholdsvis boldbanearealer og øvrige kommunale udendørsanlæg findes på Fritidsportalen under offentlige dokumenter - se mappen Rygepolitik

Kampagnemateriale målrettet til foreninger er under udarbejdelse.

 

Dette gælder allerede i dag

Formålet er at udbrede røgfrie miljøer for at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og for at undgå, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning.

For foreninger og aftenskoler betyder det, at:

  • der er rygeforbud på hele matriklen ved børneinstitutioner, skoler, uddannelsessteder og anbringelsessteder for børn og unge under 18 år.

  • rygeforbuddet gælder alle kommunale indendørs- og udenomsarealer dvs. skolegårde, idrætspladser/fodboldbaner, legepladser og andre udendørsarealer. Det gælder alle (forældre, medlemmer, tilskuere m.fl.), der færdes på og benytter disse arealer, altså også foreninger, der benytter faciliteterne efter almindelig skoletid og i weekender.

  • det er uden betydning, om der er tale om offentlige, selvejende eller private institutioner.

  • det er også uden betydning, om institutionens område af besøgende opfattes som en del af det offentlige rum, en park eller lignende.

By- og Kulturforvaltningen