Spring til indhold

Et langt liv med patchwork

Mød 81-årige Grethe Hyltoft, der har undervist i patchwork på AOF i Odense i mere end 45 år.

Livslang underviser

De fleste genkender ikke navnet Grethe Hyltoft, men i patchwork-kredse på Fyn har det en vis tyngde. Det var hende, som oprettede det første patchwork-hold i AOF-regi på Fyn i starten af halvfjerdserne, og siden da har hun haft tusindvis af aftenskole-kursister igennem hænderne.

Det er blide, men bestemte hænder, fornemmer man,

- Jeg siger aldrig, at noget er flot, hvis ikke det er det, og mine elever skal have lyst til at arbejde med faget. De skal være initiativrige og villige til at markere, hvad de vil have, siger hun.

I dag er Grethe Hyltoft 81 år, og hun underviser stadig på AOF I Odense. Ugeholdene har hun droppet, det samme gælder nybegynder-holdene, men hun har stadig weekendhold. Her kommer de efterhånden aldrende damer, som har fulgt Grethe Hyltoft i mange år, og som ikke kan lære mere om mønster og teknik.

- Mit job er at hjælpe dem med farverne. Det er altid farverne, der har interesseret mig, og det er nok også det, jeg er kendt for, siger hun.

 

Den amerikanske dame

Det var også lysten til at arbejde med farver og stof, der tændte interessen for patchwork i en ung Grethe Hyltoft, og hun var lige flyttet fra København til Odense med sin mand og havde fået job i Håndarbejdets Fremme på Jernbanegade, da en amerikansk dame gav hende det sidste skub ud i det, der skulle ende med at blive en livslang passion.

- Hun var en meget fin dame og boede i en periode på Grand Hotel, men jeg tror simpelthen, at hun kedede sig. Hver dag kom hun forbi Håndarbejdets Fremme, og på et tidspunkt kom hun ind og spurgte, om ikke vi havde mere om det der “quiltning”, som der stod på skiltet i vinduet. 

Det viste sig, at kvinden mente patchwork, for i USA betyder quilting patchwork, og i Europa betyder det broderiteknik. Grethe Hyltoft havde ikke noget, hun kunne give damen, for på det tidspunkt fandtes der stort set ikke noget om patchwork i Danmark. Til gengæld fik Grethe Hyltoft noget af damen.

- Hun lovede mig, at jeg måtte få alle hendes blade om patchwork, når hun forlod Odense, og det var nok der, det hele rigtig gik i gang. 

 

Opkaldet

Udover at arbejde i Håndarbejdets Fremme underviste Grethe Hyltoft også byens fine damer i broderi. Det var en fin nok tjans, men hun ville gerne lave noget mere og andet, lod hun en dag sive, og kort tid efter ringede forstanderen for AOF i Odense.

- Jeg kan forstå, at De gerne vil undervise på en aftenskole. De må sætte alt det op, De vil, sagde han til Grethe Hyltofte. 

- Det viste sig jo, at hans kone var på mit broderi-hold. Det var jo fantastisk, men jeg vidste nok ikke helt, hvad jeg ville, indtil jeg rendte ind i den der amerikanske dame. Men så tog det hele form.

Udover at undervise i patchwork tog Grethe Hyltoft også på messer og opkøbte alt, hvad hun kunne om patchwork, og vel hjemme efter en messe i London smuttede hun en dag forbi Hempels Boghjørne, som ikke lå langt fra Håndarbejdets Fremme, med et par bøger om patchwork.

- Det var nok til, at han kunne se en forretning i det, og han blev den første boghandler i Odense med patchwork-bøger, fortæller Grethe Hyltoft, som selv har en anseelig samling bøger, stakkevise af stoffer, halvfærdige patchwork-tæpper, nåle, skitser og så videre i sit syværelse på Flittig Lise Vej i Odense. 

- Hvis man er rigtig patchworker, så starter man altid ud med de stykker stof, man har, og så føjer man til. Man kan enten købe stoffer, men man kan også lade jungletrommerne lyde og lade andre byde ind med noget fra deres eget lager. På den måde er det meget socialt, siger hun.

Når farverne viser sig

På en af væggene i Grethe Hyltofts stue hænger et antikt tæppe på over 100 år, som hun engang fik af sin mand. Det er lidt ferskt og beskedent - langt fra Grethe Hyltofts egne tæpper, som er farverige udråbstegn.

- Jeg elsker det her tæppe. Det taler til mig. Det er sart og fortæller noget om nøjsomhed. De har brugt de stoffer, som de havde, kan man se. Det er fra lagner, tøj og så videre, siger hun.

På en anden væg hænger et af Grethe Hyltofts egne vægtæpper. Det er min staudehave, fortæller hun om tæppet, som lyser op i grønne farver.

Faktisk var Grethe Hyltoft kun 9 år, da hun opdagede, at hun kunne noget med farver; At hun kunne se dem klarere end andre. 

Det var dengang, hun boede på Grønland med sin mor og far og fik lov til at vælge farven på sit værelse. “Den der farve vil jeg have”, havde hun sagt og peget på himlen bag et fjeld.

I dag kan hun stadig huske skuffelsen, da hun sad på sengen i sit nymalede værelse og kiggede på væggene.

- De var lyserøde. Sådan en vammel og tæt lyserød. Det var sket ikke den luftige næsten gennemsigte farve, jeg havde peget på, men på en eller anden måde forstod jeg nok også, at man ikke kunne male den farve, så jeg holdt ud, siger hun og griner.

I dag prøver hun at give noget af sin farve-intuition videre til eleverne. 

- Det er fantastisk tilfredsstillende at se elever blive glade og udvikle sig. At se dem blive modige med farver. Jeg arbejder nok ud fra sådan en tankpasser-pædagogik, som handler om hele tiden at fylde mere på. Det har jeg altid gjort, lyder det fra Grethe Hyltoft. 

Skjorter og foredrag

Det seneste knopskud på Grethe Hyltofts mangeårige karriere som patchworker er et projekt fra 2010, hvor hun sammen med en kollega fra AOF begyndte at lave tæpper ud af gamle skjorter.

Det blev en vild succes, og nu rejser hun rundt i hele landet og holder foredrag om projektet sammen med sin samarbejdspartner. 

- Jeg har fire foredrag i kalenderen lige nu. Det er vildt sjovt. Tænk, at man kan få så mange gamle koner til at komme og høre om det, lyder det fra Grethe Hyltoft. 

Mange nye skjorte-tæpper bliver det dog ikke til.

- Nu er skjortestof jo håbløst med alle de appelsiner og heste og hvad ved jeg. 
 

By- og Kulturforvaltningen