Spring til indhold

Genåbningens fase 2 og 3 indendørs lokaler

Sådan skal I forholde jer, når I går i gang med aktiviteterne

Indendørs aktiviteter

Foreninger i kommunale haller og gymnastiksale

Fra mandag den 15. juni 2020 kan aktiviteter i haller og gymnastiksale genoptages. 
Foreningerne skal selv sørge for rengøring af udstyr, og I skal i øvrigt være opmærksom på de retningslinjer, der er udsendt fra Kulturministeriet.

Enkelte haller og gymnastiksale vil dog ikke være tilgængelige, da folkeskolerne har været nødt til at inddrage lokalerne til undervisning. Disse lokaler bliver afbooket, og berørte foreninger modtager en mail i denne uge. 

Såfremt I ikke ønsker at genoptage jeres aktiviteter helt eller delvist, beder vi jer om at afbooke tiderne hurtigst muligt. Der bliver opkrævet gebyr for bookede lokaler efter 15. juni 2020.

 

Odense Idrætspark (inkl. svømmehaller)

Orientering om genåbning af Odense Idrætsparks faciliteter udsendes særskilt til berørte foreninger.

 

Overnatning

Foreninger som har ansøgt om overnatning vil blive kontaktet efterfølgende, da der gælder andre retningslinjer - retningslinjer for sommeraktiviteter og overnatning.

 

Foreninger i kommunale klubhuse

Hvis foreningen selv forestår rengøringen, så kan aktiviteterne genoptages, så snart I har tilrettelagt rengøringen i henhold til de vejledninger, der er udsendt fra Kulturministeriet.

Hvis Odense Kommune gør rent i lokalerne, så kan aktiviteterne genoptages fra mandag den 15. juni 2020. Foreningerne skal selv sørge for rengøring af udstyr, og I skal i øvrigt være opmærksom på de retningslinjer, der er udsendt fra Kulturministeriet, se link ovenover.


Vær særlig opmærksom på
Regler for forsamlinger er ændret, så der nu må være 50 personer samlet. Der er dog stadig en regel om, at der indendørs skal være 4 kvadratmeter til rådighed pr. person. Som tommelfingerregel er en almindelig idrætshal 800 kvadratmeter og en gymnastiksal 200 kvadratmeter.

Det gælder for alle aktiviteter, der genoptages, at I skal følge de vejledninger, der er fra organisationer, sundhedsmyndigheder m.v. Husk også, hvis der er salg i cafeterier eller klublokaler at sikre overholdelse af retningslinjer for dette.

Udendørs aktiviteter

Kulturministeriet har den 10. juni 2020 opdateret retningslinjerne for udendørs aktiviteter.

Reglerne for forsamlinger er ændret, så der nu må være 50 personer samlet. Udendørs aktiviteter kan foregå i grupper af maksimalt 50 personer (inkl. træner og lignende). Hvis der er flere grupper af maksimalt 50 personer til stede på det samme idrætsanlæg/udendørsareal, skal det sikres, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne, så de ikke udgør én samlet gruppe. 

Det er nu muligt at benytte omklædningsrum og toiletter. 

Rengøring i egne omklædningsrum og toiletter skal ske efter Kulturministeriets retningslinjer.

Fortsat ingen samling før eller efter undervisning/træning/aktiviteten mv. 

 

By- og Kulturforvaltningen