Spring til indhold

Bliv besøgsven via SIND-nettet i Odense

Har du en time eller to tilovers i hverdagen, og vil du glæde et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så bliv besøgsven gennem SIND-nettet Odense.

Kontakt SIND-Nettet i Odense

Kontakt SIND-Nettet i Odense

Lokalkoordinator Hanne Birthe Madsen

27 49 86 58
Læs mere om SIND-nettet Odenses besøgstjeneste her.

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.

Email

hbm1954@hotmail.com

Bliv besøgsven gennem SIND-nettet Odense

Hvis du har lyst til at være frivillig i SIND-nettet Odense, kan du kontakte:

Lokalkoordinator Hanne Birthe Madsen
Tlf.: 27 49 86 58 (læg gerne en besked eller send en sms/mail, hvis telefonen ikke bliver taget)
Mail: hbm1954@hotmail.com

Herefter tager vi en grundig snak med dig, så vi sikrer det bedst mulige match.

 

Hvem kan jeg blive besøgsven for gennem SIND-nettet Odense?

Hvis du bliver besøgsven gennem SIND-nettet Odense, vil du typisk få kontakt til et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer – i alle aldersgrupper.

 

Du vil forinden få en kort og grundig introduktion til forskellige psykiske lidelser, så du er godt klædt på til opgaven. Men sindslidende mennesker er så meget mere end sindslidende: De er spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, som desværre ofte har svært ved at holde personlig kontakt. Men når kontakten først er etableret, vil du opleve en på mange måder berigende relation.


Derudover får du som frivillig i SIND-nettet Odense spændende samvær med andre frivillige i form af supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag.

Hvor lang tid skal jeg bruge på at være besøgsven via SIND-nettet Odense?

Hvis du bliver besøgsven gennem SIND-nettet Odense, skal du forvente at besøge din nye ven hver eller hver anden uge i ca. 1-2 timer ad gangen.

I tilrettelægger selv, hvor og hvornår I mødes.

Vi har et håb – men ikke et krav – om, at du giver det minimum fire måneder, fordi det kan tage lidt tid at opbygge relationen. Og vi ser gerne, at du er hos os et halvt års tid – og selvfølgelig gerne længere.

Opdateret 21-01-2019

Ældre- og Handicapforvaltningen