Spring til indhold

Prins Christians Allé

Odense Kommune skal til at renovere fortovet på Prins
Christians Allé i perioden 24. november 2021 til 30. december 2021. Se herunder, hvornår og hvad der skal ske.

Hvornår går arbejdet i gang?

Arbejdet går i gang den 24. november 2021 og varer forventeligt til den 30. december 2021.

Arbejdet består primært af renovering af fortov, hvilket omfatter lægning af nye fortovsfliser samt sætning af kantsten.

Grundejers opgaver

Som grundejer skal du være opmærksom på, at der skal være fri passage til skel. Det betyder, at:

• hække og hegn skal klippes ind til skel
• kampesten eller andre sætninger skal flyttes ind til skel

Bemærk at skel ikke er lig med fortovets bagkant, men ofte 20-50 centimeter bag denne. Er du i tvivl, så brug de små teknikskabe eller lysmasterne langs fortovet som rettesnor, da disse er placeret på kommunens areal.

Adgang og parkering

Der vil i arbejdsperioden være tidspunkter, hvor det ikke er muligt at køre hen til jeres hus. Vi henstiller derfor til, at I parkerer i modsatte side af vejen eller uden for området.

Arbejdstid

Der vil være en del medarbejdere og diverse maskiner på jeres vej, mens arbejdet står på. Arbejdstiden vil på hverdage være i tidsrummet kl. 7.00 -18.00. Hvis der arbejdes ud over dette tidspunkt, vil det blive varslet.

Det nye fortov

Det nye fortov vil have en anden bredde (og måske højde) end det nuværende. Det kan derfor være nødvendigt med tilskæring/tilpasning til jeres indkørsel for at sikre fremtidig niveaufri adgang for jer. Denne tilpasning udføres af vores entreprenør. Husk endvidere, at fortovet ved siden af overkørslerne til grundene ikke er beregnet til bilkørsel, da det er kun ved overkørslerne, at fliserne/klinkerne er tykke nok til at klare belastningen. Ved fliser skal der være kørefliser med en tykkelse på 10 cm, og ved klinker vil der være klinker på kant.

I måneden efter anlæg af det nye fortov

Det er vigtigt, at gruset på fortovet bliver liggende så lang tid som muligt, og helst op til en måned. Det er derfor vigtigt, at fortovet ikke fejes rent for tidligt. Gruset skal bruge noget tid til at pakke sig i fugerne, og gående trafik samt regnvejr er med til at fremme denne proces.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, så kontakt venligst Margrethe Madsen på mdoma@odense.dk

By- og Kulturforvaltningen