Odense Letbane

Odense Letbane åbner efter planen i 2020, hvor letbanen bliver rygraden i den kollektive trafik. Den skal binde Odenses mange knudepunkter for beboelse, erhverv og byudvikling sammen – og tilbyde et komfortabelt, effektivt og miljøvenligt alternativ.

Inden da forestår dog et enormt arbejde med at anlægge letbanen gennem byen. Det vil få indflydelse på mange odenseanske trafikanters hverdag, når nogle gader bliver midlertidigt lukket for gennemkørsel, og andre bliver indsnævret for at gøre plads til arbejdet med at bygge letbanen. 

Få det fulde overblik over, hvordan trafikken bliver påvirket på Odense Letbanes hjemmeside

 

 

Arbejdet med at bygge letbanen udføres ad to omgange

Først skal de såkaldte ledningsflytninger gennemføres. Her skal forsyningsselskaberne flytte deres rør, kabler og ledninger i jorden, så der kan blive banet vej for letbanen. Når letbanen først er bygget, kan man nemlig ikke komme til dem, hvis de ligger under sporet. Ledningsflytningerne gennemføres i perioden 2015 – 2017.

Efter ledningsflytningerne begynder anlæggelsen af selve letbanen med spor, stationer, master og så videre. Det arbejde forventes udført i perioden 2017 – 2019, så letbanen står klar til testkørsler og åbning i 2020.
 

Letbanens linjeføring

 

Letbanen 2020

Få overblik over den kommende  letbanes strækning og stationer.

Opdateret 25-09-2017

By- og Kulturforvaltningen