Spring til indhold

Skimmelsvamp

Om skimmelsvamp

Et godt indeklima er et indendørs miljø, hvor de som opholder sig i miljøet oplever trivsel både fysisk og psykisk, og hvor der ikke er risiko for sundhedsskader. Indeklimaet afhænger af både udefra kommende og indendørs kilder til forskellige kemiske og biologiske påvirkninger. Nogle svampearter kan afgive stoffer, som kan medføre symptomer hos nogle af de, som færdes der. 

 

Skimmelsvampeangreb på for eksempel vægge eller lofter er et eksempel på en biologisk påvirkning. Hvis der opleves problemer med indeklimaet i de bygninger, hvor man færdes, skal man meddele det til nærmeste leder, som kan rette henvendelse til By- og Kulturforvaltningen - Elena Vladimirovna Petersen (EVPE) eller Carsten Breum, (CAB). By- og Kulturforvaltningen kan hente sundhedsfaglig rådgivning hos hygiejnenetværkets overlæger i de respektive Forvaltninger. Er der sundhedsfaglige problematikker der kræver handling, vil overlægen tage kontakt til lederen af institutionen. De tre overlæger sammen med By- og Kulturforvaltningen udgør en såkaldt taskforce på området. 


Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende skimmelsvamp her

Opdateret 11-11-2019

Borgmesterforvaltningen