Spring til indhold

Motionstilbud der forebygger udvikling af kronisk sygdom

Har du, eller er du i risiko for at få type 2-diabetes, KOL eller en hjertesygdom? Så har Center for Sundhed og Forebyggelse to gratis motionstilbud til dig.

Intervaltræning

Intervaltræning er træning, hvor man skifter mellem højt og lavt tempo – alle kan være med.

 

Du kan deltage i 12 uger på holdet, som ledes af en fysioterapeut. Inden du slutter, hjælper vi dig ud i et motionstilbud, som passer til dig.

 

Vi starter altid med en samtale, hvor vi sammen finder ud af, om du skal deltage.

 

MediYoga

Har du brug for at finde balancen fysisk og mentalt? Så er MediYoga måske noget for dig. 

MediYoga står for Medicinsk Yoga og er en yogaform, som er videnskabeligt testet. 

Med MediYoga kan du øge din bevægelighed, sænke dit blodtryk, forbedre din søvn, mindske smerter og sænke stress og uro. 

Alle kan være med uanset fysiske begrænsninger. Tilbuddet er gratis for dig, der bor i Odense Kommune. 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte os på tlf.: 21 49 74 37.

Læs mere om MediYoga i denne pjece.

 

 

Motions-floorball

Motions-floorball er et holdspil med stave og bold, hvor alle kan være med.

Vi spiller indendørs i Idrætsparken i Bolbro. Du kan deltage i 12 uger på holdet, som ledes af en fysioterapeut. Inden du slutter, hjælper vi dig ud i et motionstilbud, som passer til dig.

 

Vi starter altid med en samtale, hvor vi sammen finder ud af, om du skal deltage.

 

 

Se en video af, hvordan det er at være med til motions-floorball.  

Ældre- og Handicapforvaltningen