Spring til indhold

Stemmehørerforløbet

Rehabiliteringsteamet i ÆHF har etableret Stemmehørernetværket i Odense for borgere, der hører stemmer.

At arbejde med stemmerne giver dig mulighed for at:

 

• Dele dine erfaringer med andre stemmehørere.
• Få bedre kontrol over dine stemmer.
• Få hjælp til at give stemmernemening.
• Lære strategier til at mestredine stemmer.
• Være med til at mindske tabuomkring stemmehørere.
• Komme til at føle dig mindre isoleret, angst og alene.

Vi ved, at arbejde med stemmerne kan hjælpe dig til at forstå og håndtere dine stemmer.

 

Hvem er vi?

Vi er medarbejdere i socialpsykiatrien. Vi har uddannelser som ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter eller socialrådgivere.
Vi har bred erfaring fra psykiatrien. Vi har taget uddannelse til stemmehørerfacilitatorer, og er meget engagerede i arbejdet med stemmer.

 

Stemmehørergruppe

En stemmehørergruppe består af ca. 6 stemmehørere og to medarbejdere, der er tovholdere i gruppen.
Grupperne vægter gensidighed, tryghed og tillid højt, ligesom der naturligvis er tavshedspligt forbundet med at deltage i gruppe.
Vi mødes 1 ½ time hver anden uge. Det foregår iOdense Kommune, Slotsgade 5, 3. sal, 5000 Odense C.

 

Individuelt forløb

Der er ligeledes mulighed for at arbejde individuelt med stemmerne sammen med din koordinator eller kontaktperson, samt en fra Stemmehørernetværket i Odense.

 

Sådan kommer du med

Er du interesseret i at komme med i en stemmehørergruppe, individuelt forløb og vil du gerne høre lidt mere, inden du beslutter dig, så ring eller skriv til os:

 

Birgitte Bjerregaard Nielsen

Tlf.: 22 47 98 78
bbn@odense.dk

 

René Ørsig Hansen
Tlf.: 51 42 85 22
renha@odense.dk

 

Før opstart
Inden du begynder i et forløb, bliver du inviteret til en samtale med en af os, hvor vi afklarer hinandens forventninger.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen