Spring til indhold

Ofte stillede spørgsmål vedr. Børn og Familierådgivningen og håndtering af Covid-19

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Covid-19 og Børn og Familierådgivningen.

Hvis du har en bekymring om et barns eller ungs trivsel, skal du kontakte Børn og Familierådgivningen på 65 51 85 00. De har åbent mandag til onsdag fra 9.00-15.30, torsdag fra 9.00-17.30 og fredag fra 9.00-13.00.

Alle underretninger bliver vurderet indenfor 24 timer, herunder også hvorvidt der er behov for akut handling overfor barnet eller den unge. 

Kan jeg selv vælge at aflyse et besøg eller møde, hvis jeg er utryg omkring smittefaren?

Hvis du er bekymret for smittefaren ved møder eller besøg, er det helt okay, at du aflyser. Kontakt den medarbejder, du har lavet aftalen med, så I i fællesskab kan finde en ny dato.

 

Hvem fortæller mig, hvis mit møde eller aftale er blevet aflyst/udskudt?

Som udgangspunkt beholder du dine aftaler. Hvis et møde, som du skal til eller en aftale du har, skal afholdes på en anden måde end ved et fysisk møde, eller hvis aftaler udskydes eller aflyses, vil du få det at vide fra den medarbejder, du har lavet aftalen med. Det kan ske enten skriftligt eller per telefon.

 

Skal jeg have mundbind på når jeg skal til et fysisk møde?

Alle skal bære mundbind i de områder, hvor der er offentlig adgang i Børn og Familierådgivningen i Birkeparken. Dvs. indgang, venterum, reception og mødelokaler. Der skal bæres mundbind i venterummet, uanset om du står op eller sidder ned. I mødelokaler kan mundbindet tages af, når du sidder ned.

 

Fortsætter min aftale om at mit barn skal i aflastning el. lign?

Udgangspunktet er, at aftalerne opretholdes. Det kan dog være forskelligt fra familie til familie, og alt efter de behov, der er hos den enkelte, kan aflastning mv. udskydes eller aflyses.

Du kan ringe til Børn og Familierådgivningen på tlf. 65 51 85 00, hvis du har spørgsmål til dit barns aflastning. De har åbent mandag til onsdag fra 9.00-15.30, torsdag fra 9.00-17.30 og fredag fra 9.00-13.00.

Er der akut brug for hjælp udenfor åbningstiderne kan du komme i kontakt med den sociale døgnvagt på 66 13 13 72.
 

Børn- og Ungeforvaltningen