Spring til indhold

Drop festen og bliv hjemme – #sammenhverforsig

Kampagnemateriale til kampagnen "Drop festen og bliv hjemme – #sammenhverforsig", der er målrettet de unge odenseanere, herunder videoer, billeder, links, m.m.

Drop festen og bliv hjemme #sammenhverforsig

 

Om kampagnen: Drop festen og bliv hjemme  – #sammenhverforsig

Det er navnet på en ny kampagne, hvor Odense vil i dialog med byens unge om Coronavirus (Covid-19).

For mange unge følger ikke myndighedernes anbefaling om at blive hjemme. I stedet mødes de stadig i grupper på tværs af byen og udsætter hinanden og andre for en smitterisiko. Derfor søsætter Odense Kommune denne kampagne, der skal få de unge til at droppe festen og blive hjemme.

Kampagnen bakkes op af indsatser fra SSP Odense og online-initiativer fra UngOdense og Studiebyen Odense, der skal få unge til at føle sig som en del af et fællesskab, selv om de opholder sig hver for sig.

 

Bliv en del af kampagnen - hent materialer her

Du kan blive en del af kampagnen og selv sprede det vigtige budskab på de kanaler, som du har adgang til. Se alle kampagnebillederne + video fra Andreas Odbjerg uden Odense Kommune-grafik i iframe nederst på denne side.

 

Hent coverbillede til Facebook herunder:

 

Hent kampagnebillederne herunder (du kan også hente dem nederst på siden):

 

Hent video med Andreas Odbjerg herunder:

Hent video med Andreas Odbjerg her - her får du både en version med grafik fra Odense Kommune og en uden.

 

Hent kampagnebillederne som pdf herunder:

 

Aktører i kampagnen

Kampagnen møder de unge i øjenhøjde på sociale medier, hvor rollemodeller som unge Odense-sanger Andreas Odbjerg også deler budskabet. Hans budskab er: Tag det alvorligt – bliv hjemme!

 

Du skal være opmærksom på, at video-streams kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs mere om cookies

 

Odense Boldklub

Også OB's spillertrup har valgt at bakke op, hvor lokale idoler sender en hilsen hjemmefra om at passe på hinanden og blive hjemme. OB-Spillerne opfordrer:

 

"Bliv hjemme og mød vennerne online! Alt for mange unge færdes stadig sammen til hverdag. Oliver Lund, Jens Jakob Thomasen og Janus Drachmann opfordrer kraftigt til, at man bliver hjemme. 

 

Det er en vanskelig tid for alle, og vi forstår godt, at man som ungt menneske har svært ved at finde sig til rette. Coronavirussen har lukket ned for det samfund, vi kender, og hvad skal man gøre af sig selv? Det er dog ekstremt vigtigt, at man holder sig hjemme og ikke mødes med sine venner på fodboldbanen, i parker eller andre steder. 

 

Der er risiko for, at du kan blive smittet med coronavirus og blive syg. Eller du kan smitte ældre eller folk, der er syge i forvejen, og det er farligt for dem. 
Så snak sammen online og lav lektier, læs en bog, se en serie eller gør som spillerne, der træner hver dag. 

 

Vi skal huske at passe på hinanden. Det skal vi være sammen om. Hver for sig." Se mere på Odense Boldsklubs Facebook-profil.

 

UngOdense og Studiebyen Odense

Ungdomsskolen, UngOdense, og de ellers midlertidigt lukkede ungdomscentre skruer nu op for tilstedeværelsen på både instagram og facebook, og byder på alt fra tegnekonkurrence, nye ideer hver dag til, hvad man kan lave derhjemme, og overvejer om der kan udvikles online-aktiviteter, som man kan være fælles om. Også Studiebyen Odense vil oprette online-begivenheder som alternative mødeformer og bruger sine platforme/kanaler til at sende budskabet om, at man sagtens kan være sammen hver for sig.

Følg Studiebyen Odense på Facebook, hvor du kan finde online-begivenheder og mødes med andre unge online. 

Følg Studiebyen Odense på Instagram og få små hverdagsglimt fra andre unges coronaramte hverdag.

Følg UngOdense på Facebook og hold øje med onlineaktiviteter og historier.
Følg UngOdense på Instagram og få ideer til, hvordan man kan være sammen hver for sig.

 

 

SSP Odense

SSP Odenses gademedarbejdere møder stadig grupper af unge på gader, ved skoler og grønne områder. Når det sker, tager de en dialog om smittefare og de nye anbefalinger om kun at mødes, hvis det er nødvendigt. 

 

SSP Odense har disse gode råd til, hvilke budskaber forældre kan bruge for at få deres teenagere til at blive hjemme:

  • De fleste unge bliver ikke ramt alvorligt, men de svage og gamle risikerer at dø. Undgå at være del af smittekæden, bliv hjemme
  • Sig, at de gerne gå eller løbe en tur, men undgå at mødes med andre i grupper og tage smitte med hjem.
  • Brug familieperspektivet: Vil du risikere at tage smitten hjem til dine mindre søskende eller din mormor?
  • Giv dem for en gangs skyld lov til ekstra skærmtid.

 

Kampagnebilleder: Drop festen og bliv hjemme  – #sammenhverforsig

 

Drop festen #sammenhverforsig

Drop festen #sammenhverforsig

Bliv hjemme #sammenhverforsig

Ses online #sammenhverforsig

Bliv hjemme #sammenhverforsig

Det er ikke en fest for den, du smitter #sammenhverforsig

Det er ikke en fest for den, du smitter #sammenhverforsig

Drop festen #sammenhverforsig

Fælleskommunal video med Andreas Odbjerg uden Odense-grafik og uden adressering til unge i Odense: Iframe til brug på web:

<iframe frameBorder="0" width="1280" height="720" allowfullscreen webkitallowfullscreen mozallowfullscreen src="https://dreambroker.com/channel/3s6hkj8h/iframe/7lymo2hz"></iframe>

Du skal være opmærksom på, at video-streams kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs mere om cookies

 

Læs pressemeddelsen vedr. kampagnen her.

Børn- og Ungeforvaltningen