Spring til indhold

Rottebekæmpelse i Munke Mose

Vi bekæmper rotter i Munke Mose i 2018. Læs mere herunder.

Odense Kommune har konstateret, at der er problemer med rotter i Munke Mose. 


Vi bekæmper rotterne på flere måder. Alle metoder er godkendte, og rotterne vil blive aflivet humant. Når den første indsats er overstået i marts, vil der løbende blive ført opsyn med Munke Mose over en længere periode.


Betonbænke

Der bliver sat 40 bænke op i de områder, hvor rotterne er særligt aktive. Bænkene fungerer som depot for rottegift, men kan sagtens bruges til at sidde på. 

Fælder

Der stilles 20 fælder op på udvalgte steder. Fælderne er udformet som en grå boks, hvor rotterne søger ind. I boksen bliver rotterne aflivet med elektrisk spænding. 

Der vil løbende være tilsyn med haven og fælderne. Døde rotter bliver fjernet hurtigst muligt. Indsatsen står på i 2018, mens det kun er i uge 10, at indsatsen er særlig intensiv.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, så skriv til doa.bkf@odense.dk.

 

Opdateret 18-05-2018

By- og Kulturforvaltningen