Spring til indhold

Ren By-ambassadør

I Odense har vi Ren By-ambassadører, som er de frivillige, der gør lidt ekstra for at holde byen ren.

I Odense passer vi på vores by, og holder den ren og pæn. Vi mener, at det skal være en dejlig oplevelse at gå rundt i Odense eller opholde sig i vores grønne områder. 

Henkastet affald passer ikke ind i bybilledet af et rent Odense.

Derfor sætter vi stor pris på, at nogle frivillige hjælper med at holde byen fri for affald. Det anerkender vi ved at udnævne nogle til Ren By-ambassadører.

 

Hvad laver en Ren By-ambassadør?

Som ambassadør går man foran med det gode eksempel og viser andre, at vi tager skraldet sammen. Det kan være ved at arrangere affaldsindsamlinger, skabe viden om henkastet affald på fx sociale medier eller finde på nye teknologier. 

Hvordan bliver man Ren By-ambassadør?

Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, indstiller en person til Ren By-ambassadør. Man kan dog også indstille sig selv, hvis man:

  • gør en ekstra indsats for at fjerne henkastet affald
  • sætter ekstraordinær fokus på henkastet affald
  • arrangerer sociale affaldsindsamlinger
  • har lysten til at være et forbillede fra andre og evt. dele viden med andre

 

Opdateret 06-11-2019

By- og Kulturforvaltningen