Videoer om det grønne i Odense

Se film om parker, skove og helligkilder og bliv inspireret til selv at opleve det grønne i Odense

For at give borgerne information om grønne oplevelser og aktiviteter på en ny måde, samarbejder By- og Kulturforvaltningen med Odense Filmværksted om at fremstille små korte filmklip fra grønne områder, parker, skove og naturområder i Odense Kommune. Journalist, cand. comm. og dokumentarist Adam Rieper fortæller:

 

"Det har været lidt af en øjenåbner for mig at lave film om det grønne i Odense.

Jeg vidste ikke, at byen gemmer på så mange smukke parker og naturområder tæt på centrum. Desuden har jeg mødt nogle meget dedikerede medarbejdere i By- og Kulturforvaltningen, som sidder inde med en utrolig viden om alt fra fiskeri, til skovdrift og fugleliv.

Udfordringen for mig som dokumentarinstruktør har været at træde et skridt tilbage og vælge det ud, som jeg tror Odenses borgere vil finde interessant og serværdigt at kigge på. Det håber jeg, er lykkedes".

Opdateret 20-04-2017

By- og Kulturforvaltningen