En have så smuk

Kulturbotanisk Have

Vidste du, at Kulturbotanisk Have i Odense har en stor og levende plantesamling på flere hundrede arter fra hele verden. Der er meget at kigge på - og især om foråret og sommeren, når de mange hosta og roser står i fuldt flor, er her fantastisk. I Kulturbotanisk Have finder du også en stor birke- og bregnesamling, ligesom storkenæb og dagliljer er godt repræsenteret. 

 


Daglilje.

Kulturbotanisk Have - en gammel, idyllisk perle

Haven blev anlagt i 1947 for at skolerne i Odense kunne indsamle planter til botaniktimerne. Dengang hed den Skolebotanisk Have. Det var den entusiastiske skolelærer, Arne Emdal, der under sine mange rejser havde samlet frø og vilde vækster i sin rygsæk. Nu kom de Skolebotanisk Have til gode. 

 

I 1998 skiftede den idylliske have navn til Kulturbotanisk Have og er bestemt et besøg værd. Se med her, når gartneren fortæller om haven.

Ankom i kano eller kajak

Du kan bl.a. komme til Kulturbotanisk Have i kano og kajak og lægge til lige ved haven. Her er borde og bænke, så du kan nyde kaffen i selskab med de mange sommerfugle og blomster - og her er endda et par shelters og toiletter, så du kan overnatte. 

 



Kontakt Park- og Vej i Odense Kommune, før du overnatter.

 

Hold evt. øje med kulturkalenderen for arrangementer i haven.

Inspirationens have

Tøjrer du din kano og bevæger dig op i Kulturbotanisk Have venter alverdens spændende, smuk, velduftende, sjælden og eksotisk flora. Her er masser inspiration for haveejere, hobbyfotografer eller bare dig, der har lyst til en anderledes oplevelse i din by. Hør gartneren fortælle.

Løvefod

Flere af planterne i haven har medicinske egenskaber. Det gælder fx almindelig løvefod. Det er en meget gammel lægeplante, som man kendte helt tilbage i middelalderen. I gamle urtebøger kan man læse, at løvefod var godt at servere som te til patienter, der led af indre sår og blødninger. Fx ved brok, tarmkatar eller bylder. 

 


Løvefod blomst. 

 


Løvefodblad med smukke perlende vandråber.


Løvefod er også meget udbredt i private haver, da dens gule blomster er fine at se på - og samtidig skærmer dens store blade for ukrudtet. 

 

Stinkende storkenæb

Haven har også en fin samling af Geranium - storkenæb. Den kan du nu også finde uden for Kulturbotanisk Have og i mange andre haver. Ja faktisk anses den vilde geranium af mange haveejere for en irriterende ukrudt. 

 


Stinkende storkenæb. Til venstre ses den aflange frugt, der ligner et næb.


Det gælder bl.a. den almindelige danske art ‘stinkende storkenæb’. Et umiddelbart spøjst navn, for planten med de små yndige, lyserøde blomster ser uskyldig ud. Og hvad har den egentlig at gøre med et storke-næb? Stinkende storkenæb har fået sit navn, dels fordi frugten ligner lidt et storkenæb, og dels fordi den lugter lidt kvalmt, når du gnider dens blade mellem fingrene. Planten blev i gamle dage brugt til at holde fx lus væk.

 

Admiralen

På havens mange blomster finder man et væld af sommerfugle. Den smukke Admiral-sommerfugl kan du se i Danmark hele sommeren og langt hen i september. Den lever, som andre sommerfugle, af blomsternes nektar, men den er også vild med nedfalden, overmoden frugt. 

 


Admiralsommerfugl.

 

Du kan selv lokke sommerfuglen til ved hjælp af sukker og rødvin. Admiralen kan nemlig lugte alkoholen på flere hundrede meters afstand. Sommerfuglen kan ligefrem blive beruset af det gærede frugt, og så er den pludselig lidt langsommere i optrækket.

 

Sidst på sommeren, når efteråret begynder at kunne mærkes i luften, fordufter Admiralen. I flok flyver sommerfuglene en imponerende lang tur sydpå mod bl.a. Italien, hvor de overvintrer.

Andre sommerfugle du kan møde i Kulturbotanisk Have er nældens takvinge, hvis larve lever på brændnælde, dagpåfugløje og den elegante aurora med de gyldne vingepletter.

 


Nældens Takvinge.

 


Dagpåfugløje.

 


Aurora han. Hunnen har ingen gule pletter og ligner lidt en hvid Kålsommerfugl.

Havens fugle

I Kulturbotanisk Have ses og høres også mange fugle, bla. bogfinke, gransanger og munk. Bogfinken er sammen med solsorten Danmarks mest almindelige fugl. Hannen synger med mange stemmer. Når regn er på vej høres det såkaldte regnkald ‘rrrryt’ eller ‘hyit’. I flugten høres et dæmpet ‘djup-djyp’, mens kaldet lyder som et ‘pink’ eller ‘fink’ - deraf navnet bogfinke. De mange stemmer er ikke medfødt og derfor må ungfugle i deres første leveår, lytte til de ældre hanners mange stemmer, for at lære dem alle. Du kan også lytte til bogfinken.

 


Hanfuglen hos bogfinkerne, har som de fleste andre hanner i fugleriget, den flotteste fjerdragt. Hunnen er afdæmpet brun og ligner mere en gråspurv.

Gransangeren var tidligere sjælden - men nu findes den stort set overalt. Og ikke kun, hvor der er graner. Den er ganske lille, let gullig og på størrelse med en blåmejse. Dens sang er let genkendelig. ‘Tjif-tjaf’ lyder det konstant fra den - og derfor bliver den på engelsk kaldt chiff chaff.
Lyt til gransangeren her 

 


Gransangeren er nem at lokalisere, når man først har lært dens karakteristiske ‘tjif-tjaf’ at kende.

De mange sangere i Danmark kan være svære at skelne fra hinanden med deres brune fjerdragter, men munken er nem med sin lille mørke kalot på hovedet, der er sort hos hannen og brun hos hunnen. Som de andre sangere synger den smukt og melodisk - lyt engang

 


Munk på rov i Hyldebærene.

 

Munk (han) med sort kalot synger fra en gren. Hun-munken kendes fra hannen på sin brune kalot.



Opdateret 20-10-2016

By- og Kulturforvaltningen