Padder og padderokker

Skt. Klemens - på udkig efter fugle

Livet ved søen

Her ved udkigsposten over åen og søen kan du året igennem iagttage en mængde fugle og dyr. Vi har plukket nogle ud og beskrevet dem herunder. Kig på billederne og lyt til stemmerne, så du kan genkende dem, når de dukker op herude. 

 


Gråænder i flugt. Begge køn har det metalglinsende blå vingespejl med hvide kanter. I byområder ser man ofte adskillige farvekombinationer. Det skyldes et væld af krydsninger mellem vilde gråænder og udsatte tamænder.


Svaler

Det gamle ordsprog ‘Når svalerne flyver lavt kommer der regn’passer til dels. Svalerne følger deres bytte, og når luftfugtigheden stiger, søger de flyvende insekter nedad – og svalerne følger efter. 

Svalerne lever af insekter, som de udelukkende fanger i luften. Selv om de følger insekterne, begrænser de deres jagt i luftrummet. Mens bysvalen tager insekter, der flyver højt, og digesvalen snupper dem, der er tættest ved jorden, jager landsvalen midt imellem. Således minimerer de tre arter konkurrencen om føden.


Svalerne er så dygtige flyvere, at de kan drikke af en søoverflade mens de passerer lavt henover i glideflugt. Her en landsvale.

Landsvale

Landsvalen kendes især fra de andre danske svalearter på den rødbrune pande og strube, og de meget lange halefjer, som danner en dybt kløftet hale.

 


Et par landsvaler indsamler redemateriale. 

Som andre insektædende fugle sætter landsvalen et meget stort antal insekter til livs. En enkelt svalefamilie med unger fortærer omkring en million insekter i den tid af året, de tilbringer i Danmark. Den lever altid tæt op ad menneskets beboelser, hvor den anbringer sin rede inde i bygninger, f.eks. i udhuse, stalde, lader og garager.


Den skålformede rede bygges af jord og ler og placeres ofte på en bjælke eller en væg inde i bygningerne.

I perioden inden landsvalerne trækker sydpå, samles de i store flokke på titusinder af individer ved søer og andre vådområder med tagrørsbevoksning. Landsvalerne flyver derefter den lange vej til det sydligste Afrika for at tilbringe vinteren – en flyvetur på 2 måneder og små 13.000 km – hver vej.


Lyt til landsvalen.

Bysvale

Bysvalen har også tilpasset sig mennesker, og reder findes næsten udelukkende på bygninger.



Bysvalen kendes på den helt hvide underside og den hvide overgump, som står i stærk kontrast til den sorte overside. Bysvalens ben og tæer beklædt med små, fine, hvide fjer.



Bysvalens ‘klatværk’ sidder uden på bygningerne, og har et mindre indgangshul end landsvalens.

Bysvalen er også en dygtig ‘pottemager’ og bygger sin rede af lerklatter, der kittes sammen med spyt og græs. Reden bliver fast og hård, når leret tørrer, og den kan holde i mange år. Det tager ca. to uger at gøre kunstværket færdigt og fores indvendig med fjer og dun.


Lyt til bysvalen.

Gråstrubet Lappedykker

Den gråstrubede lappedykker er en sky fugl, som kun opholder sig ganske lidt på den fri vandoverflade. Føler de sig truede, foretrækker de at dykke og skjule sig i bevoksningen.

 


Gråstrubede lappedykkere spiser store vandinsekter, snegle, små padder, småfisk, alger og andre vandplanter. Lappedykker-ungerne er nærmest zebrastribede. Her fodres de med en lille fisk.

Reden er gemt mellem rør i vandkanten, men man kan være heldig at observere en gråstrubet lappedykker og høre dens kald i yngletiden. Det lyder næsten som et grisehyl. Lyt til gråstrubet lappedykker.

 

Troldand

Troldanden er en dykand, der lever af snegle, orm og især muslinger. Den kan også tage frø fra vandplanter. Troldænder er meget inaktive om dagen. Først om natten søger de føde. Pladserne, hvor troldænderne hviler om dagen, kan godt ligge langt fra stederne, hvor de søger føde.

 

Lyt til troldanden.



Hannen er mørk med hvid side og en lille nakkekam. Hunnen er brun. Begge har de markante gule øjne. 

Knopsvane

Knopsvanerne lever som par hele livet igennem, og normalt er der kun et enkelt par i en mindre sø. De er meget aggressive overfor andre svanepar i deres sø.

 

 

Svanernes kamp om territorium kan være voldsom. Der brydes og bides til den stærkeste vinder.

Knopsvanen er Danmarks tungeste fugl. En voksen han kan veje helt op til 16 kilo og har ca. 3 kg. fedt på kroppen. En lang isvinter klarer knopsvanen ved at lægge sig til at sove. Den bruger ca. 65 gram fedt om dagen, når den ligger helt stille og kan ligge på isen i 1½ måned.

Sult i de hårde frostvintre er det der dræber flest svaner. En tredjedel dør fordi de flyver mod el-ledninger.

 


Den ‘grimme ælling’. De små grådunede svaneunger er faktisk ret kønne.

I starten af 1900 tallet var der kun 3-4 svanepar tilbage i Danmark. Efter de blev fredet i 1926, er bestanden nu oppe på 4.500 -5.000 svanepar.


Lyt til knopsvanen.


Rørhøg

Rørhøgen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april og trækker sydpå igen i november. Den jager lavt med vingerne løftet i V og foretager pludselige stop, hvor halen spredes for at overrumple byttet.


 

Rørhøg på patrulje over territoriet. De sorte vingespidser på hannen er tydelige.

Den ses ofte over marker og enge, hvor den jager efter bytte. Tager fortrinsvis smågnavere og fugle (mest unger, f.eks. blishønskyllinger og ællinger). Mere ualmindeligt fanger Rørhøgen også hare- og kaninunger, insekter, fisk, krybdyr og padder.

 


Rørhøg hun med en blishøne. Fjerdragten er ensfarvet mørkebrun.

Hannen udstøder under territorieflugten (i stor højde) et ‘viæ', der minder meget om vibens advarselslyd på ynglepladsen. Lyt til rørhøgen her.

 


Rørhøg. To han-fugle i en territorial konflikt.

Ligesom andre rovfugle var rørhøgen genstand for en hårdnakket forfølgelse i 18-1900-tallet, hvilket næsten udryddede den danske bestand. I dag er der ca. 650 ynglepar i Danmark.

Grønbenet Rørhøne

Rørhønen lever i søens rørskov. Den har meget store fødder, som giver en stor trædeflade. Det betyder, at den næsten kan gå på vandet i sumpede områder med mange flydeblade. 

 

Rørhønens naturlige fjender er bl.a. rørhøgen og gedden, som især tager dens yngel.

Den grønbenede rørhøne er nærmest altædende, men føden består overvejende af smådyr som insekter, orme og små krebsdyr, som den finder både i vandet og på land.

Lyt til den grønbenede rørhøne.

Butsnudet frø

Butsnudet frø er den mest almindelige brune frø i Danmark. Der er to andre brune frøer i Danmark. Det er spidssnudet frø og springfrø. De tre arter ligner hinanden meget - og det er svært at se forskel.

 


Den butsnudede frø kendes på den stumpe snude og den mørke maske, der bag øjnene har et knæk nedad. Her er et par i parring oven på deres æg.

Butsnudet frø lever især af regnorme, snegle, larver og andre smådyr. I marts og april søger både hanner og hunner mod vandhuller og søer. Om aftenen kan du høre hannerne kvække, for at tiltrække hunner. Det lyder lidt, som om de snorker eller knurrer.


Padderokken skarvgræs

Skarvgræs er en 20-90 cm høj sporeplante, der vokser i fugtige skove, især på leret jord ved bække og åer som her i Skt. Klemens. Hele planten indeholder kiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden af cellerne.

 

Padderok brugtes tidligere til mange medicinske formål som ‘Herba Equiseti’. Den benyttes stadig i urtete pga. sin vanddrivende virkning. Skarvgræs har især været brugt som slibe- eller polermiddel pga. sit høje indhold af kiselsyrekrystaller.

Padderokkerne er de eneste nulevende af en klasse af karsporeplanter, der havde sin rigeste udvikling i den geologiske periode Karbon med mange træagtige arter. De dannede dengang hele skove af 30-40 meter høje træer, der i dag udgør de kullag vi graver 

 

Opdateret 01-12-2016

By- og Kulturforvaltningen