Papirmøller og rødder i Dalum

Dalum Papirfabrik

Dalum Papirfabrik

I 1870’erne begyndte tankerne om en papirmølle at opstå blandt en gruppe af Odenses erhvervsfolk, heriblandt grosserer Herluf Trolle. Først ville man omdanne Munke Mølle til en papirmølle, altså en mølle til brug ved papirfremstilling. Men da det ikke lykkedes, overtog erhvervsfolkene en gammel vandmølle i Dalum i stedet. 

 


Dalum Papirfabrik, ca. 1890.


Det krævede meget vand at fremstille papir. Derfor var det afgørende, at fabrikken lå ved vandet, og at der var en mølle. Fabrikken åbnede i 1873, og det første papir man lavede, var pakkepapir af ubleget blår fra gamle klude. De første mange år var fokus blot på at overleve, ligesom resten af papirfabrikkerne i landet.


Papirarbejderne på fabrikken i ca. 1882. Yderst til venstre ses driftsbestyrer Kjeldsen. 

 

Men efterhånden fik man hentet nogle erfarne papirarbejdere fra Silkeborg, og fabrikken fik medvind. Eftersom Dalum lå uden for byen, var fabrikken dog nødt til at sørge for boliger i området til de ansatte. Især fordi der var mangel på erfarne papirarbejdere. Så fabrikken var afhængig af de ansatte, som også blev afhængige af fabrikken, eftersom de ville miste både job og hjem, hvis de blev fyret. Det var før fagforeningerne rigtig kom frem, og de ansatte skulle underskrive en såkaldt slavekontrakt, når de startede på fabrikken. 

Dalum tredobler sin størrelse

I 1889 blev Dalum Papirfabrik en del af A/S De Forenede Papirfabrikker. I de år steg befolkningstallet i Dalum til det tredobbelte, fordi fabrikken tiltrak så mange mennesker. 


Sortérsalen i Dalum Papirfabrik, 1913. 


Dalum Papirfabrik kørte fint – bortset fra nogle hårde år under de to verdenskrige – men i 1970’erne kunne finanskrisen mærkes, og mange ansatte fik en fyreseddel. I 1991 blev fabrikken købt af en svensk papirkoncern og i 1999 til en kreds af danske investorer. Samtidig ændrede den navn til Dalum Papir A/S.

 

Senere købte en fransk koncern fabrikken, men besluttede at lukke den endegyldigt i 2012 på grund af overproduktion på verdensmarkedet.


Dalum Papirfabrik, 1965.


I forbindelse med den fremtidige byfornyelse ved papirfabrikken, er der planer om at etablere en sti langs den del af åen, der løber ved fabrikken. På den måde kan å-stien gå næsten ubrudt fra Bellinge til Seden.

 

Dalum Kloster

Klostret i Dalum går mange hundrede år tilbage. Og der bor stadig nonner. I 1200-tallet flyttede klostret fra Nonnebakken til Dalum dér, hvor Dalum Kirke i dag ligger. Dengang var kirken en del af et større klosteranlæg med fire fløje, klostergård og egen mølle. Med årene fik klostret mange tønder land. 


Tegning af Dalum Kloster og kirke, 1835.

Under reformationen overgik jorden og bygningerne dog til kongen, og det var slut med kloster. Bygningerne blev revet ned – bortset fra kirken, som fik lov at blive stående. 

 

Til gengæld voksede herregården Christiansdal frem lidt vest for klostret. Bygningerne tilhørte kong Christian den 5., og da han solgte gården i 1682, fik køberen lov at opkalde herregården efter kongen. Derefter hed den Christiansdal.

 


Dalumvej  og Dalum Kirke. 1918. 

I 1906 købte Skt. Hedvigsøstrene bygningerne og navngav det Dalum Kloster. Her lever endnu få nonner, og stedet har desuden været brugt som hvilehjem i mange år. Men den geografiske placering deler det nuværende kloster dog ikke med det oprindelige fra 1200-tallet. 


Hovedbygningen af Dalum kloster, 1930.

Dalum Havn

I Dalum ligger en lille flodhavn, som ikke mange kender til. Dem, som gør, er til gengæld kommet der, siden de var børn. På Dalum Havn kommer de lokale lystfiskere for at gøre både i stand, sejle ud, fiske og hygge efter arbejde. Vandet i åen står mere stille her lige ovenfor opstemningen ved papirfabrikken, så her er en del aborrer, skaller, gedder og sågar ål.

 


Gedden er en glubsk rovfisk, der holder bestanden af bl.a. skaller og rimter nede. Den er derfor en vigtig del af fødekæden i Odense Å, og denne her røg da også ud igen.

Det var Dalum Lystfiskerforening, som anlagde havnen i 1942 med lidt hjælp fra papirfabrikken. Klubhuset fra 1952 er i hvert fald en gammel barak fra fabrikken, ligesom flagstangens knop er en gammel potte i kobber, som fiskerne fandt i barakken. 


Dalum Havn, 1992.

Grønsiskenen

Næste gang, du er ude at gå langs åen, så prøv at kigge efter grønsiskenen. En lille spurvefugl i gulgrønne farver med lodrette, mørke aftegninger i fjerdragten. Grønsisken kommer hertil på træk fra oktober til marts, hvor den yngler. Den sidder ofte i toppen af rødel, hvor den æder frø fra træets kogler. Du kan nemt kende rødel på de små koglelignende hun-rakler. Han-raklerne er tynde og lange som på birketræet.

 


Han-rakler på rødel.

Her langs åen ved Dalum Havn er der masser af elletræer og derfor også grønsiskener. Grønsiskenerne er meget urolige og flyver ustandselig rundt, mens de ivrigt gør opmærksom på sig selv. Prøv engang at lytte til grønsiskenen.

 


Grønsiskenen spiser fint på hovedet. 

Rød-el

Som et af de få danske træer kan elletræet vokse helt ude i vandet. Træets rødder har det fint på de våde brinker og oversvømmede arealer ved åen, og ofte dannes der sumpe med stor artsrigdom af urter som f.eks. eng-kabbeleje og mjødurt.

 


Eng-kabbelejer i ellesumpen.

Mjødurtens blomster dufter meget sødt og krydret og har, som navnet antyder, tidligere været benyttet til at give smag i mjød, ligesom man har tilsat blomsterne til vin og øl. Mjødurtens unge blade er gode i salat og som spinat. Arten er en kendt lægeplante, som bl.a. bruges mod mavesår og halsbrand, og ligesom med pil indeholder mjødurten store mængder af den smertestillende salicylsyre.

 


Almindelig mjødurt kendes på de store hvide blomsterstande, der med sin søde duft tiltrækker mange småinsekter. Den kan danne meget tætte bestande, som mange sangfugle ynder at bygge rede i.

Hvor og hvornår må du sejle kano og kajak?

Ved Dalum Papirfabrik er åen opstemmet og her er bygget ramper til overbæring af kanoer og kajakker. Se anvisningerne på kortet:

 


Overbæringsruten ved Dalum Papirfabrik.


Det er kun tilladt at sejle med robåde, kanoer og kajakker på strækningen fra Brogårdsvej i Bellinge til Erik Bøghs Sti i perioden 1. juni til 1. april. 

Til gengæld må man fra Erik Bøghs Sti i Fruens Bøge til udløbet ved Seden Strand sejle hele året robåde, kanoer og kajakker. Læs mere om sejladsreglerne.

 

Opdateret 01-12-2016

By- og Kulturforvaltningen