Glade dag i Sorgenfri

I Fruens Bøge åbnede flere traktørsteder i slutningen af 1800-tallet, hvoraf flere var forbeholdt det finere borgerskab. Sådan var det ikke på Sorgenfri! 

Her i skovbrynet lever Pindsvinet. Det kan nu også ret godt lide vore haver omkring gårde og huse. De lyse sommernætter er pindsvinenes parringstid. Pindsvin parrer sig meget forsigtigt! Men de gør det lige som alle mulige andre pattedyr, ved at hannen springer op bagpå ryggen af hunnen. Hun lægger sine pigge ned, så hannen ikke stikker sig.

 


Pindsvinets piggene er hår der er omdannet til sylespidse forsvars-våben. Den har ca. 6000 pigge.

Pindsvin er rovdyr og spiser små dyr som regnorm, nøgne snegle, biller, ørentviste, myrer, bier, tusindben og insektlarver. De kan også spise frøer, hugorme, mus og andre lidt større dyr – men er ofte for langsomme til at fange dem. Når pindsvinet leder efter mad, grynter og snøfter det – og larmer faktisk ret meget. Du kan nogen gange høre det pusle rundt på sommeraftner. Det skal nå spise meget hele sommeren. For pindsvinet sover længe. Meget længe. Hele vinteren - fra november til april. Den sænker sin kropstemperatur til 2-4 grader og nedsætter hjertefrekvensen til 6-15 slag i minuttet for at spare på energien.

 


Pindsvinet ruller sig sammen hvis den føler sig truet. Og ser ret nuttet ud! Men lad være med at give pindsvinet mælk. De kan ikke tåle det.

Lyse nætter og fest i skovbrynet

Skovene i Odense har været populære som søndagsudflugtsmål for odenseanerne siden starten af 1800-tallet. Især Hunderupskoven var populær. Fruens Bøge blev tilgængelig med stier fra Odense centrum i midten af 1800-tallet, og sidenhen kom folk også sejlende til skoven i dampbåde, der lagde til lige her ved Sorgenfri. Her blev et leben.


Udsyn fra Sorgenfri mod Langelinie, Fruens Bøge. Årstal ukendt. 

Det glade liv i Sorgenfri

I Fruens Bøge åbnede flere traktørsteder i slutningen af 1800-tallet, hvoraf flere var forbeholdt det finere borgerskab. Sådan var det ikke på Sorgenfri! 


Restaurant Sorgenfri i Fruens Bøge, årstal ukendt. 

Lysthuset Sorgenfri lå ca. dér, hvor Aafartens rute ender. Når du træder af båden og kommer op på skovstien, går der en skrænt op – her lå Sorgenfri. Tæt ved Sorgenfribækkens udløb. 

Inden her blev bygget et egentligt lysthus, var her blot nogle tagplader på stolper med siddepladser under, hvor arbejderne samledes. Senere blev stedet bygget om til et ordentligt lysthus - og var stadig arbejdernes sted. Her mødtes man og drak øl og spiste, fx 1. maj. Her var også dansepavillon og keglebane – og fra 1923 endda udendørs stumfilmsbiograf. 


Restaurant Sorgenfri i Fruens Bøge, efter ombygningen i 1914. Billedet er fra 1915.


Øllet flød i Sorgenfri

Sorgenfri blev bygget i 1851 og blev drevet af Jens Christian Madsen i 40 år. Senere kom skiftende ejere til, bl.a. én, der forsøgte sig med alkoholforbud. Det holdt dog ikke mere end én sæson, så flød øllet igen. Sorgenfri lukkede kort efter, i 1926, og fungerede som boligejendom, inden den blev revet ned 40 år efter.

Restaurant Sorgenfri, i Fruens Bøge, år 1880. Personerne fra venstre: Restauratørfruen, restauratør Jens Madsen (døde 1885), Kristian (farbror til billedets ejer), dennes søster (Tante Sofie).

Kano og kajak

I dag er der kun den lille Sorgenfribæk tilbage til minde om Sorgenfri. Bækken er rørlagt under Dalum kvarterets villaer, men titter lige frem på de sidste 100 m inden udløbet i Odense Å.

 

Til venstre for udløbet findes en kano- og kajakrampe. Du må hele året sejle nedstrøms med robåde, kanoer og kajakker på strækningen fra Erik Bøghs Sti i Fruens Bøge til udløbet ved Seden Strand. Vil du ro opstrøms mod Bellinge, er det kun tilladt fra 1. juni til 1. april.

Vandstæren

Her hvor vandet risler afsted i det lille stykke af Sorgenfribækken der er synligt, kan du i vinterhalvåret måske være heldig at se vandstæren; en lille buttet spurvefugl med mørke farver og en stor hvid ‘hagesmæk’. Vandstæren yngler sjældent i Danmark, men er her mest på vintervisit.

 


Vandstæren står og vipper i vand til knæene.


Vandstæren lever godt op til sit navn. Ganske vist er den ikke nogen stær, men navnet er nu alligevel fint, da den er på størrelse med en stær og i den grad er tilknyttet vand. Nu er vand jo ikke bare vand – og når det kommer til de våde varer er Vandstæren yderst kvalitetsbevidst. Det er langs rindende og rent vand, man finder den. Her kan den nemlig finde de vandinsekter den lever af. I dette miljø har vandstæren brug for sine helt særlige talenter. 

 


Vandstærens livret er Vårfluelaver. De er vandløbenes store arkitektoniske bygmestre og fremstiller fantastisk fine huse af materialer som pinde, blade, småsten og grus.

Som den eneste af vore spurvefugle er vandstæren i stand til både at svømme og dykke. Den specielle levevis har udstyret vandstæren med en række egenskaber, der gør den lille fugl i stand til at kaste sig ud i det kolde vand flere hundrede gange i løbet af en kort vinterdag. I forhold til andre spurvefugle på samme størrelse er vandstæren klædt rigtig lunt på med omkring dobbelt så mange dun og dækfjer. Næseborene kan lukkes, når fuglen dykker. Og så har den ”dykkerbriller” – en gennemsigtig blinkhinde, der ofte ses som et hvidt glimt i øjet, når den står og vipper på sin udkigspost. 

Lyt til vandstæren her

Opdateret 16-12-2016

By- og Kulturforvaltningen