Fra lille dyrehave til vild zoo

Odense ZOO er en af de mest populære attraktioner på Fyn

Dyrehaven på Sdr. Boulevard

Det var odenseaneren Christian Jensen, der åbnede Fyns første zoologiske have i 1930. Christian Jensen havde en stor interesse i dyr og specielt fugle, og havde i flere år opdrættet både fasaner, høns og duer i sin baghave. Det førte til tanken om at åbne en dyrehave, som det blev kaldt dengang.

 


Chr. Jensen med sine fugle.

Jensen åbnede ‘Odense Dyrehave’ på Store Bededag 1930. Her bød han odenseanerne inden for i en have, der indeholdt 2 Aber, en Påfugl, et Dådyr, et Muldyr, nogle Skader og Marsvin. Nok var udvalget af dyr beskedent i forhold til i dag, men ikke desto mindre var der 5.620 besøgende på åbningsdagen.

Odense ZOO -Tivoli

I 1933 blev Odense Dyrehave omdannet til aktieselskab og kom til at hedde Odense ZOO. Det gik strålende i flere år, men krigen tærede dog så meget på budgettet i den privatejede ZOO, at Christian Jensen var nødt til at leje dyr ud.

 


Ved sæsonåbningen 1945 havde Odense ZOO fået en ny indgang, der her vises af zoologisk haves direktør Chr. Jensen. 

I 1946 købte Christian Jensen en grund på den anden siden af åen, som er på Langelinie-siden. Her ville han opføre et tivoli i forlængelse af zoologisk have, hvor de besøgende kunne tage over og blive underholdt om aftenen. Den 1. maj 1949 åbnede Christian Jensen derfor Odense ZOO-Tivoli med bl.a. et børnecirkus, spøgelseshus, karruseller og rutschebane. 

 


Jitterbug konkurrence 1952, med over 9000 tilskuere.

Tivoli-ZOO blev straks en succes. Faktisk blev det hurtigt Fyns største turistattraktion og blev ved at være det i næsten 4 årtier frem. 


Kun 10 dage ind i juli, 1953 kunne ZOO og Tivoli tilsammen melde om gæst nr. 350.000. Dette udløste et 100kr gavekort, et turpas og en middag i restaurant ZOO. 


Adskillelsen fra zoo: Fyns Tivoli A/S

Christian Jensen døde pludseligt i 1950, hvorefter hans kone og datter førte Odense Zoo og Fyns Tivoli videre. Det gjorde de indtil 1962, hvor tivoliet blev solgt fra og kørte selvstændigt. Brødrene Lind kom til roret, og Odense ZOO-Tivoli blev til Fyns Tivoli A/S. Tivoli og ZOO var nu 2 adskilte attraktioner.

Pigtrådsmusik og skønhedskonkurrencer i tivoli

Op gennem 1960’erne havde Fyns Tivoli succes, og brødrene Lind åbnede bl.a. et lydtæt dansetempel kaldet ’Paraplyen’, hvor ungdommen kunne høre pigtrådsmusik af bl.a. Peter Belli og The Baronettes. Også ’Miss Brune Ben’ blev afholdt i tivoli. 

 

Musik plakat fra Odense tivoli i 1973, hvor også Roy Bradley & His Nitwits Crazy Orchestra, D´Jangoly´s Jr., komisk jonglør optrådte. 


Fyns Tivoli havde medvind op gennem 1970’erne og 80’erne, men i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne var storhedstiden ved at være ovre. Fyns Tivoli blev sat til salg i 1993, og grunden blev købt af Odense Zoologiske Have for 9,8 millioner kroner.   

Tivoli lukker – og ZOO udvider 

Hvor Fyns Tivoli måtte bukke under, har Odense ZOO til gengæld haft medvind de seneste mange år. I 1995 fik ZOO et engareal ned til Odense Å, hvor man anlagde et flod- og savanneområde kaldet Okavango. Direkte inspireret af det ægte afrikanske Okavango-delta i Botswana. 


Ved søløvebassinet i Zoologisk have med et par aber blandt publikum.

Går du tur langs åen en sommerdag, eller tager i Odense ZOO, kan du se bl.a. pelikaner, strudse og andre afrikanske fugle på engen. 

I 1997 blev den gamle Tivoli-grund for alvor inddraget i ZOO. Man startede nemlig byggeriet af et afrikansk område med bl.a. løver, klipper og bjerggeder. ZOO anlagde også et Asien-område, der bl.a. var inspireret af Mongoliet, hvor kamelerne oprindeligt stammer fra.

I dag er Zoologiske haver til for bl.a. at formidle om dyr og for at sikre avlen med truede dyrearter. Odense ZOO deltager i en lang række internationale avlsprogrammer, og er derfor underlagt strenge restriktioner med hensyn til hvilke dyr, man lader yngle, og hvilke man bør aflive.


En løve dissekeres foran et publikum i 2015 for at give folk et sjældent direkte indtryk af løvens anatomi.

Flere gange er den offentlige debat gået på, om det er i orden at dissekere dyr, mens gæster kigger på. Dissektionen foran publikum sker ud fra princippet om, at dyr skal have et godt liv og en god død - med tanke på formidling og læring om f.eks. løvens anatomi. Avlsprogrammer og aflivning af overskudsdyr sikrer en sund bestand af de dyr, som er ved at uddø i naturen. Du kan læse mere om ZOOs forskning.

 

Gærdesmutten

Et lille væsen, som helt sikkert også lever her ved ZOO - men som selv bestemmer sin besøgstid - er gærdesmutten. Den er Danmarks næstmindste fugl (vores mindste fugl er fuglekongen). 



På Færøerne kalder de gærdesmutten for ’Musebror’, fordi man godt kan forveksle den lille lynhurtige fugl med en mus. Gærdesmutten finder sin føde primært på jorden, hvor den vimser rundt og fanger edderkopper og larver.

Gærdesmuttens advarselsstemme lyder lidt, som når man slår 2 flintesten mod hinanden - lyt med.

Korsedderkop

Hvis ikke lige den er blevet spist af Gærdesmutten, kan du nemt spotte en af vores største og flotteste edderkopper her i ådalen. Korsedderkoppen hører til hjulspinderne, Araneidae, med ca. 30 arter i Danmark. De er kendetegnet ved at bygge et sirligt hjulspind, som bruges til at fange levende bytte som flyvende insekter.

 


Hvis et insekt kommer i nettet, kan vibrationerne mærkes gennem signaltråden, hvorefter edderkoppen straks farer ud og lammer byttet ved et bid med giftkrogene.

Hannerne kan blive op til 8 mm, mens de største hunner bliver op til 17 mm, når de om efteråret er fulde af æg. Det er absolut ikke ufarligt at gøre tilnærmelser til en korsedderkoppe-hun. Hannen kan være uheldig og blive ædt af hunnen såvel før som efter parringen. Hvis hunnen er tilfreds med hannens kurtiseren, nærmer hun sig forsigtigt, men er hun utilfreds, nærmer hun sig ligesom til et bytte for at overfalde og æde det. I den situation lader hannen sig straks falde ned i den sikringstråd, som han altid har hæftet uden for hunnens net.

 


Hjulspindets tråde er meget klæbrige, så når insekterne først har været i berøring med spindet, kan de ikke komme fri.

Det op til 40 cm store net holdes rent og pænt, og fornys undertiden dagligt. Korsedderkoppen sidder i centrum af hjulspindet eller på en retrætepost, og venter på, at et bytte skal flyve ind i spindet. Når et insekt bliver fanget i spindet, skynder korsedderkoppen sig ud af sit skjul og sprøjter en dødbringende gift ind i byttet, hvorefter byttedyret pakkes ind i silketråde. Først herefter begynder den at udsuge sit bytte.

 


Det er sjældent, at gedehamse når at blive indfanget af edderkoppen, da gedehamsen normalt hurtigt får bidt sig fri af spindet, før edderkoppen når at vikle den mere ind. 

Opdateret 15-03-2017

By- og Kulturforvaltningen