Det varme vand

Kanalen

Multi-bro med mange muligheder

Hvis du endnu ikke har oplevet Odense Å og by fra vandsiden, skulle du unde dig selv oplevelsen. Alene på åen kan du ro 35 km til Broby langt inde på Fyn og hvis du ror ud mod Odense Fjord åbner der sig endnu flere muligheder for fantastiske naturoplevelser. 

 


Mange steder har Odense Å et jungleagtigt præg, der bedst opleves fra vandsiden. Her er det ved Skt. Klemens.

Når du sidder der i din kano eller kajak, helt nede ved vandoverfladen, og ror under udhængende træer og sivklædte brinker, kan man godt i tankerne blive henført til en frodig og eksotisk jungle. Storbyen er pludselig langt væk, og dyr og fugle kommer helt tæt på.

 


Man kan leje og låne kanoer flere steder i Odense. Tag børnene med og husk sikkerhedsudstyr.

Ved sammenløbet i Odense Å og Det Varme Vand har Odense Kommune opført en handicapvenlig fiskebro, picnic-plads og kano/kajak-rampe i kombination. Herfra kan man i kajak eller kano tage på skønne ture mange kilometer både op- og nedstrøms. Læs mere om kano- og kajakmulighederne på Odense Å.


Kano/kajak rampe ved sammenløbet af den gamle kanal og Odense å.

Den gamle kanal var alt for lille

Odense var oprindelig ikke nogen havneby, og sejlforholdene på Odense Fjord var vanskelige. 

 

De største skibe kunne ikke sejle hele vejen ind ad kanalen, og i begyndelsen af 1600-tallet måtte man ofte fragte varer fra de store skibe over på pramme, som så sejlede det sidste stykke ind til Skibhusene - hvorfra man kunne fragte varerne videre med hestevogn. Temmelig omstændeligt.


Skibhusene, den gamle kanal, 1905.

Den foretagsomme stiftsamtmand Friedrich Buchwald foreslog derfor i 1792, at der blev gravet en kanal fra Odense fjord til det inderste af Næsbyhoved Sø - det nuværende havnebassin.

Med skovl og trillebør

Udbygningen af Odense Kanal og havn blev et af de største anlægsarbejder på dansk grund i slutningen af 1700-tallet. Projektet sprængte budgettet og endte med at blive over 3 gange så dyrt som forudset. Arbejdet, der blev lavet med håndkraft, skred langsommere frem end planlagt, og der manglede arbejdskraft, så man måtte hente folk helt fra Holsten.


Kort over den projekterede Odense Kanal, 1796. Du står ved den røde prik.

Fra 1803 kunne der sejles hele vejen ind til havnen. Kanalen var lang med dæmninger i fjorden. Indsejlingen gik gennem fjorden og videre over i den uddybede Odense Å, mens resten af turen foregik i en sejlrende i bunden af Baagø Strand og videre ind til selve havnebassinet.



Danmark blev med mellemrum hjemsøgt af forskellige epidemier, som blev bragt til landet af sømænd, og derfor lå der tidligere et karantænehus - kaldet Tømmermandshus - på kanaldæmningen på hjørnet mellem Odense Å og den gamle Kanal. I huset handledes også med kul og kartofler til skibene.

Kanalen må udvides - igen

Kanalen løb med årene ind i flere problemer, og et af dem var de stadigt større skibe. Det førte til, at kanalen og havnen måtte udvides endnu en gang. Samtidig forsøgte man ad flere omgange at tørlægge Baagø Strand. 

I 1904 åbnede en helt ny kanalføring fra fjorden og ind til byen. Den nye kanal var dybere end den gamle, og den nye kanal gik ikke længere forbi Skibhusene. Gennem nogle år lå de to kanalforløb side om side, men det ændrede sig, da man efter 2. verdenskrig skulle skaffe plads til det nye Fynsværk.


1937, motorbådshavnen på Kanalvej bliver udgravet. Metoden er skovl, hænder og hest.

Du kan læse mere om Odense Kanals tilblivelse, og har du lyst til at opleve historien og naturen helt tæt på, så tag ud på tur og følg Fjordsporet.

Fyn får sit eget elværk

Man placerede det nye fynske elværk ved Odense Kanal. Dels så det var nemt at tilføre brændsel - og dels så storbyen Odense kunne aftage overskudsvarmen fra produktionen. Byggeriet af Fynsværket gik i gang i 1949, og i 1953 stod værket klar til at levere el til fynboerne.

 


Fynsværket, Odense Kanal i forgrunden, 1974.

I 1940’erne var man gået i gang med at forlænge Havnegade over Baagø Strand, og der blev også lavet en ny forbindelsesvej mellem Skibhusvej og Havnegade ved Fynsværket. Den fik navnet Baagøgade.

Kanal-armen der blev til kølevandskanal

I forbindelse med disse byggerier og vejarbejder tørlagde man en del af den gamle kanal-arm, der oprindelig kom ud lige nord for Odense Staalskibsværft. Det skete omkring 1950. 

En lille rest af den gamle kanal-arm har stadig forbindelse til Odense Å og kom senere i brug som afløb for Fynsværkets kølevand.


Fynsværket med kølevandskanalen til venstre. 

Kølevandskanalen er guf for lystfiskere

Odense Å og Fjordpremieren i starten af marts måned er et tilløbsstykke for både store og små lystfiskere. Både de heldige og de dygtige kan vinde store præmier fra de lokale fiskegrejforretninger. 

Dagens fiskeri skydes i gang med en raket kl. 07.00, og i sekunderne efter regner det med blink og spinnere i åens mystisk mørke og grumsede vand. Den først fangne fisk premieres og ofte er der ikke gået mange sekunder før sejrshylet runger ud over åen, spørgsmålet er blot, om fisken kan landes, inden sidemanden får sin ind. 

 


Havørreden leverer altid en god fight og er en meget eftertragtet fangst blandt lystfiskere. Fynske kyster og åer er efter års målrettet indsats, igen blevet fine Havørredvande.

Varmt vand og elevatorfisk

Netop i marts måned har åens havørreder haft god tid til at spise sig fede. Fordi de trækker op og ned i åen for at søge føde i både inderfjordens lave og brakke vand, og åens mere ferske vand, kaldes de i lystfiskermunde for ‘elevatorfisk’.

Særligt kølevandskanalen, i daglig tale ‘Det Varme Vand”, tiltrækker mange havørreder i de kolde vintermåneder. Om det skyldes et øget fødegrundlag, temperatur eller saltforhold ved man ikke præcist. Men da kølevandet indtages i den ny kanal med Stavids Å vand og udledes igen på den anden side af Fynsværket, i den gamle kanal og Odense Å, er man bange for, ørrederne i Stavids Å bliver forvirrede og bliver hængende i kølevandskanalen frem for at gå op og gyde, som deres biologi ellers byder dem.


Henrik Breinholdt med en 9.3 kg havørred.

Sådan en “elevatorfisk” der var trukket op i åen, fangede Henrik Breinholdt i foråret 2010. Fisken på 9,3 kg er den største havørred fanget i Odense Å. Den kompakte fisk målte kun 90 cm, så der var tale om en havørred i helt exceptionelt god form. 

Læs mere om lystfiskeri og Odense Å premieren.

 

Den lynhurtige hurtige skarv

Skarven er en hyppig gæst i den yderste del af åen. Prøv at kigge efter på de store højspændingsmaster dér, hvor Odense Å møder den gamle kanal. Her sidder ofte mere end 10 skarver og hviler sig mellem fiskejagterne. Skarven er relativt let at kende på dens oprejste hoved, det lange, kraftige næb og dens slanke, sorte krop. Dens udseende er lidt øgleagtigt og minder lidt om de første fugle, der dukkede op på dinosaurenes tid.

 


Skarven med en Ålkvabbe.

Skarvens fjerdragt er ikke vandskyende. Det er særdeles praktisk, når man skal dykke dybt og hurtigt efter fisk – uden generende opdrift og luftbobler. Til gengæld er en pjaskvåd fjerdragt ikke særlig smart på land, og derfor må skarverne ustandseligt tørre deres vinger, og i de kystnære bundgarnspæle har de fundet nogle fantastiske tørrestativer.

 

En skarv tørrer sin fjerdragt i solen. 

Skarven er også en formidabel fiskejæger. Hvor sportsfiskerne kan stå i timevis uden at fange noget, dykker skarven ofte bare en gang, og så er der fangst. Siden 1980 har skarven været fredet. Den lever overalt langs vores kyster, hvor den jager, tørrer vinger eller bare holder udkig efter fisk. 


Det blå lyn

En anden dygtig jæger i vandet er isfuglen, som kaster sig på hovedet i vandet efter småfisk. Isfuglen med de fantastiske farver hører til en gruppe af fugle, der omfatter de mest farvestrålende fugle i verden, bl.a. biæder og hærfugl. De iøjenfaldende farver har samme funktion som hos flere insektarter - de advarer rovfuglene om, at isfuglen smager grimt.


Isfuglen sidder på sin pind og spejder efter fisk.

De isfugle, vi ser i Odense Å, er typisk på ‘fransk visit’ om vinteren. De fleste er sandsynligvis udruget i Østjylland, hvor den største bestand findes. Når det bliver februar-marts, returnerer isfuglene til deres vandløb for at yngle igen.

Opdateret 19-12-2016

By- og Kulturforvaltningen