Fra byens sump til byens park

Munke Mose

Fra mose til park

Munke Mose er navngivet efter Skt. Knuds Klosters mølle, Munke Mølle, der lå tæt ved mosen. Dengang, i 1100-tallet, gik klosterets jord helt ned til åen, hvor møllen lå. Senere havde klosteret store jordbesiddelser syd for åen mod landsbyen Hunderup.

 

Kort over Odense fra 1593
Braunius kort fra 1593. Skt. Knuds Klosters Munke Mølle ses med møllehjul. I middelalderen brugte man underfalds- og strømhjul. Med opstemninger kunne man senere lade vandet falde ned på hjulskovlene. 

 

Der fandtes i alt fire forskellige vandmølletyper fra middelalderen frem mod år 1800. Strømhjulstypen behøvede næsten intet vandfald, mens underfaldstypen, der var den dominerende i højmiddelalderen, kun behøvede et fald på 30-60 cm. Fra 1400-tallet brugtes egentlige opstemninger, der gav mulighed for udviklingen af brystfaldshjulet. Her udnyttedes både strømmens skubben og vandets vægt på skovlene. Langt mere effektivt var det overfaldshjul, som kom til at dominere mølledriften fra anden halvdel af 1600-tallet. Her blev vandet ledt hen over toppen på hjulet og det var her primært vandets vægt på hjulets skovle, der drev det rundt.

 


Eksempel på overfaldshjul.

 

Som navnet antyder, var Munke Mose en fugtig mose dengang, og området blev især brugt til afgræsning og høslæt. Højdeforskellen fra Munke Mose til havoverfladen er 5 meter. For at få et større fald til møllen opdæmmede man åen cirka, hvor cykelstien i Allégades forlængelse nu går. På den måde kunne vandspejlet hæves til ca. 6,5 meter. Slusen byggede man længere nede af åen end den nuværende, og vandet blev ledt ind i bagåen og videre ned til Munke Mølle. Søen i den nuværende Munke Mose er en del af den gamle mølledam.

 


Munke Mose slusen og Folketeateret i baggrunden, år 1900. 

 

Odense Kommune købte i 1881 et areal på 20 tønder land af Munke Mølles Fabrikker, der ejede meget jord syd for åen. Kommunen ønskede dette stykke jord især for at kunne sikre, at ingen byggede huse og veje der. Man lagde i stedet en plan for dræning og beplantning af arealerne. Du kan stadig se spor af de mange afvandingskanaler, der skulle til for at tørlægge mosen.

Da Dæhnfeldt opførte en park i mosen

I 1912 tilbød Christian Dæhnfeldt, som på det tidspunkt var en rig frøhandler i Odense, at betale 2/3 af udgifterne til en park ved mosen. Han satte landskabsgartner Edvard Glæsel til at udarbejde en plan. Hele anlægget skulle koste 28.000 kr. 

 


Anlæggelsen af Munke Mose, 1915.

Byrådet vedtog planen, og i 1914 skabtes det nuværende Munke Mose-anlæg i store træk. Anlæggelsen af Munke Mose blev næsten dobbelt så dyrt som forventet, og da kommunen havde sat en øvre grænse på 10.000 kr., kom Dæhnfeldt reelt til at betale næsten 44.000 kr.

 

Odenses første sportsplads

Odense Boldklub - eller Odense Cricketklub, som var klubbens oprindelige navn - blev stiftet i 1887. Et par år senere, hvor klubbens medlemstal var vokset betydeligt, og hvor såvel tennis som fodbold var kommet på programmet, ændrede man navnet til Odense Boldklub. 

 


Odense Boldklub. Tennisbane, Ca. 1900.


I 1893 lejede klubben 4 tønder land i Munke Mose for at anlægge en sportsplads. Året efter blev det første baneanlæg indviet, og det var formentlig byens første af sin art. Anlægget bestod af græsplæner til fodbold og cricket, tennisbaner og træpavilloner. Odense Boldklub blev i Munke Mose helt frem til 1968, hvor klubben flyttede til sit nuværende anlæg i Ådalen.

 

 

Luftfotografi over Munke Mose, Teknisk Skole, Mulernes Legatskole og Odense Boldklubs anlæg. 1935.

 

I forbindelse med en jagtudstilling blev der i år 1900 opført en pavillon, som igen blev nedrevet i 1920. Da de fugtige mose- og engområder ofte blev oversvømmet af åen om vinteren blev pavillonen i de mellemliggende år benyttet af Skøjteløberforeningen, der havde skøjtebane, hvor søen er nu. Foreningen havde omkring 700 medlemmer ved århundredskiftet. 

 


Skøjteløberpavillon 1910.

Uhyret i mosen

At der er dyreliv i Munke Mose måtte en kvinde og hendes skødehund sande i efteråret 1958, da de blev overfaldet af et ”kattelignende” uhyre. Fyens Stiftstidende bragte en avisartiklen om episoden ,og et par dage senere blev artiklen fulgt op af følgende tegning:


 

Hættemåge

Hættemågen har i yngletiden en chokoladebrun hætte på hovedet. Efter yngletiden taber den de fjer, der udgør ‘hætten’, og der er kun små rester af brune fjer tilbage. De hættemåger, du ser i byen, yngler ude i Odense Fjord. Og dog. Undersøgelser i 2015 har vist, at der rent faktisk er en hættekoloni med mere end 100 ynglepar på et fladt tag i Østergade i Odense centrum. Hættemågerne er ofte den måge, du ser i Munke Mose, og som straks kommer, når børnefamilier fodrer ænderne.

 


Hættemåger under parring. 

 

Opdateret 16-12-2016

By- og Kulturforvaltningen