Fra byens sump til byens park

Munke Mose

Fra mose til park

Munke Mose er en alsidig og spændende park med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter. Her finder du både store græsarealer, boldbaner, legepladser og træningsredskaber og en blanding af træer, søer, øer, vandløb og skulpturer.  

Svaner på tur

Sådan har parken dog ikke altid set ud. Som navnet antyder, var Munke Mose op gennem middelalderen et meget vådt og ufremkommeligt sted, og området blev især brugt til afgræsning og høslæt. Munke Mose er navngivet efter Skt. Knuds Klosters mølle, Munke Mølle, der lå tæt ved mosen. Dengang, i 1100-tallet, gik klosterets jord helt ned til åen, hvor møllen lå. Senere havde klosteret store jordbesiddelser syd for åen mod  

Brauniuskort

Udsnit af Braunius' kort over Odense 1593. Klosterets jorde går til åen og både mølle og malekarm ses (se hele kortet).


Højdeforskellen fra Munke Mose til havoverfladen er 5 meter. For at få et større fald til møllen opdæmmede man åen cirka, hvor cykelstien i Allégades forlængelse nu går. På den måde kunne vandspejlet hæves til ca. 6,5 meter. Slusen byggede man længere nede af åen end den nuværende, og vandet blev ledt ind i en malekarm og videre ned til Munke Mølle. Søen i den nuværende Munke Mose er en del af den gamle mølledam. Resterne af malekarmen (bagåen) ses den dag i dag i Eventyrhaven.


Munke Mose slusen 1900

Munke Mose-slusen og Folketeateret i baggrunden (år 1900).


Odense Kommune købte i 1881 et areal på 20 tønder land af Munke Mølles Fabrikker, der ejede meget jord syd for åen. Kommunen ønskede dette stykke jord især for at kunne sikre, at ingen byggede huse og veje der. Man lagde i stedet en plan for dræning og beplantning af arealerne. Du kan stadig se spor af de mange afvandingskanaler, der skulle til for at tørlægge mosen.

 

Da Dæhnfeldt opførte en park i mosen

I 1912 tilbød Christian Dæhnfeldt, som på det tidspunkt var en rig frøhandler i Odense, at betale 2/3 af udgifterne til en park ved mosen. Han satte landskabsgartner Edvard Glæsel til at udarbejde en plan. Hele anlægget skulle koste 28.000 kr. 


Mosen 1915
Anlæggelsen af Munke Mose, 1915.


Byrådet vedtog planen, og i 1914 skabtes det nuværende Munke Mose-anlæg i store træk. Anlæggelsen af Munke Mose blev næsten dobbelt så dyrt som forventet, og da kommunen havde sat en øvre grænse på 10.000 kr., kom Dæhnfeldt reelt til at betale næsten 44.000 kr.

 

Odenses første sportsplads

Odense Boldklub - eller Odense Cricketklub, som var klubbens oprindelige navn - blev stiftet i 1887. Et par år senere, hvor klubbens medlemstal var vokset betydeligt, og hvor såvel tennis som fodbold var kommet på programmet, ændrede man navnet til Odense Boldklub. 



Odense Boldklub. Tennisbane, Ca. 1900.


I 1893 lejede klubben 4 tønder land i Munke Mose for at anlægge en sportsplads. Året efter blev det første baneanlæg indviet, og det var formentlig byens første af sin art. Anlægget bestod af græsplæner til fodbold og cricket, tennisbaner og træpavilloner. Odense Boldklub blev i Munke Mose helt frem til 1968, hvor klubben flyttede til sit nuværende anlæg i Ådalen.


Luftfotografi over Munke Mose, Teknisk Skole, Mulernes Legatskole og Odense Boldklubs anlæg. 1935.


I forbindelse med en jagtudstilling blev der i år 1900 opført en pavillon, som igen blev nedrevet i 1920. Da de fugtige mose- og engområder ofte blev oversvømmet af åen om vinteren blev pavillonen i de mellemliggende år benyttet af Skøjteløberforeningen, der havde skøjtebane, hvor søen er nu. Foreningen havde omkring 700 medlemmer ved århundredskiftet. 


Skoejteloebere
Skøjteløberpavillon 1910.

 

Skøjteløber

Der findes flere slags skøjteløbere i Munke Mose. Ja, i hele Danmark er den mest udbredte skøjteløber faktisk almindelig skøjteløber. En vandtæge, som lever i overfladen af mindre søer, vandløb, vandhuller og moser. 


Den almindelige skøjteløber har forrest på sin sortbrune krop to korte gribe-ben. Længere tilbage har den fire lange og meget tynde ben, som danner et X.

De to bageste benpar og kroppen er dækket med et tyndt lag vandskyende hår, som gør, at skøjteløberen hverken drukner eller bliver våd, når den bevæger sig hen over vandoverfladen. Skøjteløberen fanger andre insekter som myg og fluer i vandoverfladen. Den spiser også druknede insekter.



Fra november til marts overvintrer skøjteløberen på land.

 

Nældens takvinge – Danmarks nationalsommerfugl

Et insekt, du kan opleve overalt i Danmark, og som også flyver rundt i Munke Mose, er sommerfuglen ved navn nældens takvinge. Den er en dagsommerfugl – og faktisk er den vores nationalsommerfugl. 



Nældens takvinge. Måske vores mest kønne sommerfugl?


Nældens takvinge lægger sine æg på brændenælder, så der er rigeligt med æglægningsplanter her i landet. Den suger nektar på både vilde planter og planterne i haven. Arten overvintrer som voksen sommerfugl, især i udhuse, kældre, lofter o.lig. steder. Når foråret kommer, parrer den sig og laver en ny generationer - nogle gange to når sommeren er lang og varm.



Larven af nældens takvinge kan findes på brændnælde i maj og juni. Den voksne larve er 35-40 mm.

Hættemåge

Hættemågen har i yngletiden en chokoladebrun hætte på hovedet. Efter yngletiden taber den de fjer, der udgør ‘hætten’, og der er kun små rester af brune fjer tilbage. De hættemåger, du ser i byen, yngler ude i Odense Fjord, men der er også set ynglende måger i byen.


Haettemaager

Hættemåger under parring i fjorden.


Hættemågerne er ofte den måge, du ser i Munke Mose, og som straks kommer, når børnefamilier fodrer ænderne. Her er de uden ‘hætter’ i efteråret. (Foto: grafisk@hole.dk)

 

Uhyret i mosen

At der er dyreliv i Munke Mose måtte en kvinde og hendes skødehund sande i efteråret 1958, da de blev overfaldet af et ”kattelignende” uhyre. Fyens Stiftstidende bragte en avisartiklen om episoden, og et par dage senere blev artiklen fulgt op af følgende tegning:

 




Opdateret 09-10-2017

By- og Kulturforvaltningen