Munke Mølle

Historien om Munke Mølle

Vand og møller

Mennesket har siden tidernes morgen forsøgt at udnytte åens vand. Gennem hele middelalderen var Odense Ås vand og bredder under kirkens kontrol. De middelalderlige klostre nød godt af fiskeri og anlagde flere vandmøller langs åen. De første større vandmøller var Ejby Mølle, Dalum Mølle og Munke Mølle, som blev opført i middelalderen. Dalum Mølles opstemning blev siden benyttet af Dalum Papirfabrik.
 

Udsnit af Braunius' kort over Odense 1593. Skt. Knuds Klosters Munke Mølle ses med møllehjul. I middelalderen brugte man det primitive underfalds- og strømhjul. Senere kunne man med opstemninger lade vandet falde ned på hjulskovlene og udnytte vandkraften bedre.

 

Der fandtes i alt fire forskellige vandmølletyper fra middelalderen frem mod år 1800. Strømhjulstypen behøvede næsten intet vandfald, mens underfaldstypen, der var den dominerende i højmiddelalderen, kun behøvede et fald på 30-60 cm. Fra 1400-tallet brugtes egentlige opstemninger, der gav mulighed for udviklingen af brystfaldshjulet. Her udnyttedes både strømmens skubben og vandets vægt på skovlene. Langt mere effektivt var det overfaldshjul, som kom til at dominere mølledriften fra anden halvdel af 1600-tallet. Her blev vandet ledt hen over toppen på hjulet, og det var her primært vandets vægt på hjulets skovle, der drev det rundt.

 

Eksempel på overfaldshjul.

 

Munke Mølle omtales første gang i 1175, da 12 benediktinermunke (kaldet Knudsbrødrene) blev hentet til Odense af Erik Ejegod, bror til Knud den Hellige, for at varetage de mange interesser, der knyttede sig til dyrkelsen af broderens minde. Munkene byggede Sct. Knuds Kloster og Munke Mølle ved Odense Å, og skænkedes møllerettighederne af kongen. Byen kunne male kornet fra gårdene og være selvforsynende med mel og brød.

 

Ved reformationen i 1536 kommer Munke Mølle i Kronens eje og drives af lensmænd, senere af møllere i forpagtning.

Munke Mølle ca 1907
Munke Mølle og Munke Mølles Klædefabrik set fra Klaregadebroen ca. 1907, da nedbrydningen af Munke Mølle var indledt.

 

Møllen købes i 1881 af J.P. Petersen, en driftig møllersøn fra Svendborg. Af den ældgamle vandmølle skaber han på få år en af Danmarks mest moderne, dampdrevne handelsmøller. Pladsen og forholdene blev efterhånden for trange, og møllen lå i vejen for byens udvikling. Derfor flyttede den i 1905 til Odense Havn, hvor den blev omdannet til en moderne dampmølle. 

 

Munke Mølle Odense havn
Munke Mølle på Odense Havn i 1919.

 

Kommunen købte den gamle, forladte mølle og der, hvor møllen havde ligget, kom byens kommunale elektricitetsværk nu til at ligge. Det var også ved den lejlighed, at bagåen (malekarmen), der gennem århundreder havde ført vand hen til møllen, blev opfyldt med jord fra Nonnebakken og murbrokker fra den gamle mølle. Dem kører man på i dag, når man kører ad Filosofgangen.

 

Parti ved Filosofgangen
Parti ved Filosofgangen. Ca. 1900.

I 1919 studerede anden generation på Munke Mølle industriel mølledrift i Amerika og lancerede Gluten Flour, som er et af Danmarks ældste og mest kendte varemærker. Som noget nyt blev Gluten Flour leveret afvejet i papirposer til detailhandelen. Denne emballage bruges stadig, idet mel skal have ilt for ikke at miste bageegenskaberne. 

 

Gluten Flour papirposen er moderniseret lidt igennem årene, men ligner ellers den originale emballage.

 

I dag er Munke Mølle en del af Cerealia-koncernen.

 

Munke Mølle er den ældst kendte mølle på Fyn og menes at være en af Danmarks første industrivirksomheder. Den har malet støt under 38 konger og to dronninger og er Danmarks ældste, endnu fungerende virksomhed.

 

Bykort fra 1899
Bykort fra 1899. Munke Mølle lå omtrent, hvor Munkemøllestræde løber ud i Klosterbakken (Møllekomplekset markeret med sort ring). Den røde prik markerer Munke Mølle-skiltet, hvor du står. Læg mærke til, at Mageløs endnu ikke eksisterer, og at Filosofgangen blot er en sti mellem to vandløb.


 

H.C. Andersens mor var vaskekone

Da Hans Christians fader døde, flyttede familien Andersen til Munkemøllestræde og fattigdom tvang moderen til ekstraarbejde som vaskekone for byens borgerskab. For enden af husets have, der gik ned til malekarmen (bagåen), var der en lille vaskeplads, lige over for Munke Mølle. 
 

Vaskeplads

Munkemøllestræde endte lige ud i Malekarmen (bagåen). Her vaskede digterens moder tøj lige op ad møllebygningerne.

 

Jobbet som vaskekone

Det var hårdt arbejde at være vaskekone. Man stod i vand til knæene ude i åen med sit vasketøj, der efter tur blev anbragt på en stor sten og blev banket med en flad tærskel (et banketræ). Sæbevandet stod som regel i en balje inde på bredden, mens skylningen af vasketøjet skete med håndkraft i åen. 

 

Da bagåen, der førte vand til Munke Mølle, i 1908 blev fyldt op med jord, forsvandt resterne af H.C. Andersens moders vaskeplads, der lå omtrent ved det gamle studenterhus.

Opdateret 17-01-2017

By- og Kulturforvaltningen