Kongemord og tordenskræpper

På sporet af Skt. Knud

Historien om Kong Knud (den Hellige)

Allerede i 988, da Odense er nævnt for 1. gang, fornemmer man, at den var en væsentlig by efter datidens forhold. Og med historien om den hellige Skt. Knud får Odense for alvor markeret sig på middelalderens Danmarkskort.

 

I kælderen under Odense Domkirke kan du i dag se et helgenskrin og en samling knogler, der siges at være Knud den Helliges. Men hvordan er det nu, historien om Knud den Hellige lyder?

 

Knud den Hellige
Knud den Helliges død i Skt. Albani kirke i 1086. Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).


Knud den Hellige og hans helgenstatus starter med, at Knud var konge af Danmark. Det var i midten af 1000-tallet. Knud var ikke videre populær hos folket. De mænd, han indkaldte til krig, fik ingen løn. Til gengæld kunne kongen give dem bøder for ikke at stille op. Så da Kong Knud indkaldte til felttog mod England og ikke selv dukkede op, flød bægeret over.

 

En oprørsskare forfulgte Kong Knud og hans mænd, som måtte søge ly i Skt. Albani Kirke i Odense. Det var i 1086. Det siges, at Kong Knud blev dræbt af et spyd, mens han bad ved alteret. En handling, der senere skulle gøre ham til helgen.

 

Knud den Hellige 1086
Knud den Helliges død i Sankt Albani Kirke, 1086. Malet af Christian Albrecht von Benzon (1843).

 

Fra konge til helgen

Man begravede Kong Knud i Skt. Albani Kirke. Der skulle dog vise sig at være mystiske hændelser omkring hans grav, så allerede i 1086 gravede man ham op igen. Man ville udsætte hans knogler for prøvelser, der skulle vise, om Kong Knud var værdig til en helgenkåring. Det viste han sig at være, og i 1100 blev den afdøde Kong Knud helgenkåret af paven i Rom. Hans jordiske rester blev flyttet til Odense Domkirke. Senere blev Skt. Knuds Kloster bygget i forlængelse af domkirken, og helgenskrinet med Skt. Knuds knogler blev muret inde. Det dukkede op igen i 1582, og du kan se det i kælderen under Odense domkirke – som også kaldes Skt. Knuds Kirke.

Odense domkirke, Skt. Knuds Kirke

Dér, hvor Skt. Knuds Kirke står i dag, stod engang en trækirke. Og efter den - en frådstenskirke. Frådsten eller kildekalk er en porøs kalksten, der er dannet ved kilder med et højt indhold af bikarbonat. Den er nem at forarbejde og meget vejrbestandig. Det er med stor sandsynlighed frådsten fra Odense Ådal omkring Skt.
Klemens, som kirken var bygget af. Der ses endnu frådsten i kirkens krypt.

 

Krypten under Domkirken
Knud den Helliges jordiske rester ligger i krypten under Domkirken. De ældste dele af krypten er bygget af frådsten, der siges at stamme fra kildekalken i Odense Ådal i Skt. Klemens.


Frådstenskirken blev bygget efter Knud den Helliges død i 1086 – men da noget af kirken brændte i 1247, begyndte byggeriet af en ny kirke på stedet. Dét blev Odense domkirke, som i dag er en af Danmarks bedste eksempler på gennemført højgotisk arkitektur.

 

Skt Knuds domkirke
Odense Domkirke - Skt. Knuds Kirke. Årstal ukendt.

 

Helgendyrkelsen af Skt. Knud foregik i domkirken, og Odense blev en by, folk valfartede til. Især omkring Skt.Knuds dødsdag, den 10. juli, var der der et leben i Odense, som især handelslivet nød godt af. I 1700-tallet lagde man landevejene fra øst og vest ind mod Odense på en måde, så de sigter direkte mod domkirken. Derfor kan man fx køre fra Langeskov mod Odense og se domkirketårnet nærme sig i en lige linje det fjerne.

 

Skt. Knuds Kloster

I middelalderen fik man 12 benediktinermunke fra England hertil for at passe kulten omkring Skt. Knud. Munkene opførte Skt. Knuds Kloster klods op ad domkirken. Klostrets område gik helt ned til åen og omfattedeogså - som navnet antyder - Munke Mølle. 

 

Kalkmaleri

Akvarel af kalkmaleri i Skt. Knuds Kloster. Nationalmuseet fandt i 1894 svage spor af kalkmalerier i munkenes spisesal. Akvarellen er malet af Aage Langeland Matthiesen


Spøgelseshistorier fra klostret

Der er mange myter og historier om munkenes tyste liv i klostret. Helt op i 1900-tallet fortalte man, hvordan en munk – den tidligere Kong Erik Lam - gik igen i klostret, efter det blev nedlagt under reformationen.


Der går også mange historier om, hvordan munkene gravede underjordiske, hemmelige gange, der førte over til nonnernes kloster på Nonnebakken. Om elskov, had, hævn og mord. Man siger, at al balladen er grunden til, at munkene og nonnerne aldrig har fundet hvile i deres grave, men i stedet har gået igen i klostrene.

 

Klostrets funktion efter reformationen

Efter reformationen i 1500-tallet fik Skt. Knuds Kloster lov at forfalde, og lokalerne blev brugt til forskellige ting. Bl.a. lejede den unge Thomas B. Thrige sig ind i én af bygningerne og startede herfra sin virksomhed. 

 

Skt knuds kloster 

Akvarel af Skt. Knuds kloster (tegning af Aage Langeland Matthiesen). Nationalmuseet lavede i 1894 en opmåling af Skt. Knuds Kloster. Her er det "udløberfløjen", østgavlen på sydfløjen og østfacaden på vestfløjen, der er opmålt.


Skt. Hans aften i 1913 brændte klostret næsten ned til grunden. Nogle år efter opførte kommunen det på ny af frygt for, hvad private ellers ville kunne finde på at bygge der. Det restaurerede kloster stod færdigt i 1919, og har bl.a. fungeret som centralbibliotek indtil i 1976. I dag finde du Historiens Hus samt forskellige offentlige mødefaciliteter Skt. Knuds Kloster.

Klosterhaven – en frodig oase i centrum

Klosterhaven er den lille grønne oase, der ligger midt i Eventyrhaven (eller H.C. Andersenhaven, som egentlig er havens officielle navn). Faktisk har Klosterhaven intet med klostret at gøre, og der har aldrig været munke haven, selvom historien er god. Parken blev nemlig først anlagt i 1920’erne af havearkitekt I.P. Sørensen.

En stor, smuk smedejernslåge leder ind til den lille have, hvor blomster står i fuldt flor forår og sommer. Følg de små stier rundt eller sæt dig på en bænk. Nyd duften af de mange roser, sommerblomsterne i midten - og måske den (stinkende) katteurt. Eller gå på opdagelse i de 125 lægeplanter, som vokser her. Her er bl.a. havetimian, løvstikke, sæbeurt, matrem og malurt. Haven er omkranset af smukt klippede lindetræer og ligusterhække, og rundt om i haven ligger mindeplader for frihedskæmpere, der faldt i befrielsesdagene, i 1945.

 

Skt knuds kirke og kloster


Rød hestehov

I den lille klosterhave kan du bl.a. finde rød hestehov. Måske kender du den også som pestilensurt, tordenskræppe eller rød skræppe? Rød hestehov blev indført af munkene i middelalderen, hvor man brugte den som sårhelende lægeplante, bl.a. mod en af 1400-tallets store pestilenser: pest.

 

Rød hestehov

Rød Hestehov er en meget tidligt blomstrende plante, og allerede i februar-marts kan du se de røde blomster komme til syne, hvis vejret er mildt. I Danmark findes næsten udelukkende hanblomster, der formerer sig vegetativt ved rodskud (udløbere) og danner store kolonier. Senere på foråret følger de virkelig store blade – skræpperne, som bl.a. H.C. Andersen skriver om i sit eventyr ’Den Grimme Ælling’. De store skræppeblade skærmer dog så meget for sollyset, at de skygger andre vækster bort.

 

Prøv at at knække en stængel af og lugt til saften - den er stærkt ildelugtende. Og pas på, for det kræver en god omgang sæbe at få den af igen.

 

Rød hestehov tæt på
Rød Hestehov lige udsprungen i marts. ‘De grønne ‘skræppeblade’ er begyndt at spire frem.

 

Blishøne

Ved åen i Eventyrhaven kan du bl.a. møde blishønen. En temperamentsfuld vandfugl, der især i foråret forsvarer sit territorium med voldsomhed. Det er ikke kun de andre blishøns, den hakker på. De fleste vandfugle skal tage sig i agt. Her ved åen er de næsten tamme og lader sig knap skræmme af mennesker.

 

Blishøns
Blishøne med unger.

 

Blishønen er meget almindelig i ådalen, hvor den finder føde både i vand og på land. Den spiser mest vandplanter, men også muslinger, insekter og snegle. Man kan godt komme til at forveksle blishønen med grønbenet rørhøne, men den tydelige forskel er, at blishønen er helt sort med en hvid plet ved næbbet - mens rørhønen er mørkebrun med en rød plet. Lyt til blishønen

 

Opdateret 16-12-2016

By- og Kulturforvaltningen