Hemmelige haver

De hemmelige haver ligger på et lille område tæt på Christiansgade.

Den glemte have

Her hvor Odense Å har et knæk, findes et lille grønt område, som kun de færreste kender. Området har været Odense Kommunes ejendom i mange år, men har været lånt/lejet af forskellige beboere fra området omkring Christiansgade til forskellige formål.

 

Kort over Odense fra 1930erne
På kortet fra 1930’erne ses ‘De Hemmelige Haver’ som en del af en endnu ubebygget stribe jord langs åen. Christiansgade stopper brat, og bebyggelsen langs åen ligeså. Palnatokesvej er endnu ikke ført over åen. Vi er i udkanten af byen.

En af de mere fremtrædende skikkelser var Hr. Møller, der havde lejet den østligste del af området til at dyrke grøntsager og høste frugt fra træer og buske. Han havde gennem årene fået bygget et hønsehus, og havde desuden både gæs, kalkuner og et dueslag, med brevduer, som han vistnok også brugte i brevduevæddeløb.

 

Brevduetotalisator på Graabrødre Plads ca 1910
Brevduetotalisator på Gråbrødre Plads ca. 1910. Dengang var der ikke så mange slags spil at bruge sine penge på, så brevduerne fik stor opmærksomhed.

Hr. Møller og konen Dagny brugte megen tid i haven, solgte æg og skænkede gerne kaffe til gæster. Især Christiansgades børn syntes,at det var et dejligt sted med dyr og træer at klatre i, så området var blandt de lokale mest kendt som Møllers Have. Da Hr. Møller døde brugte områdets skoler en overgang stedet til udflugter og naturfagsundervisning, indtil det gik i glemmebogen. 

Odense Kommune har nu ryddet og genplantet området, så her er plads til picnic og leg. Du må gerne spise af frugterne og bruge bord og bænke. Man kan stadig finde fred bag en hæk eller brændestabel - og være lidt hemmelig.

 

Kort over De hemmelige haver
Sådan ser området omkring ‘De hemmelige Haver’ ud i dag. Kolonihaveforeningen ‘Heltengen’ tv. i billedet har også skiftet karakter fra grøntsagshaver til græsplæner.

Duft og smag dig frem i haven

Et par af de gamle frugttræer står her endnu, og mange nye er kommet til - sammen med frugtbuske og blomster. De Hemmelige Haver er delt op i ‘Æblelundens Have’, ’Rodzonens Have’ og ‘Vildnissets Have’.

 

Zoner i de hemmelige haver

 

I Æblelundens Have er plantet mange nye frugttræer og buske. Især gamle danske æblesorter som Bøghs Citronæble, Holsteiner Cox, men også mere eksotiske som Rød Ananas fra British Columbia og Spartan af tysk herkomst.

 

Rosa alba maidens blush
Rosa alba maidens blush menes at stamme helt tilbage fra romertidens haver.

Her er også plantet en mængde roser, bl.a. Rosa alba Maidens Blush, Rosa Helenae Lykkefund med små hyben, som fuglene er glade for og en del klatreroser, som med tiden vil danne høje duftende blomstersøjler. 

Desuden stauden Gul Kulsukker, træerne Kirsebærkornel og Portugisisk Pærekvæde, samt forskellige hindbærsorter, stikkelsbær, ribs, tornløs brombær og krydderurter som løvstikke, fransk estragon, kommen, salvie og bronzedild. 

 

Gul laege-kulsukker
Gul læge-kulsukker. Det siges, at kulsukker har fået sit navn, fordi roden er sort som kul udvendig og hvid som sukker indvendig. Helt fra middelalderen er kulsukker blevet brugt til sårheling og til behandling af brækkede knogler. Planten indeholder allantoin, som har en kendt positiv virkning på celledeling i beskadiget hud, muskler og knogler.

I Rodzonens Have er der plantet æblerne Ingrid Marie, Kansler og Rød pigeon. Herudover frugtbuske som Hindbær og Solbær, samt Syrener og lav Rosmarinpil. 

 

Pigeon
Rød pigeon er første gang beskrevet i 1667 af Merlet i Frankrig som Pigeon rouge. I den kongelige frugttræplanteskole i Odense var det i formering i 1795.

Vildnissets Have er netop tænkt som et vildnis, og her er plantet slyngplanter som humle og vild kaprifolie, mens bunddækket udgøres af gul klematis.

 

Humleknopper
Humleknopper. Humle er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler. Den vokser i Danmark som forvildet i ellesumpe og skovbryn. Humle har været brugt som konservering og smagsgiver i ølproduktionen i århundreder. Det er plantens humleblomster – humlekopperne af ubestøvede hunplanter, der giver den bedste ølaroma. Derfor har man helt forbudt dyrkning af hanplanter i Tyskland, hvor humle- og ølproduktionen er stor.

Byhaver og vokseværk

Odenses første kolonihaver skød op i Kræmmermarken i byens østlige udkant, ved det nuværende Østerbro, allerede i 1894. Her kunne arbejderklassen supplere husholdningen med hjemmedyrkede grøntsager, og finde frirum fra stenbroen og det hårde arbejdsliv i byen.

 

Nyanlagte kolonihaver
Nyanlagte kolonihaver på Ejbygårds jord. Årstal ukendt.

Under 2. Verdenskrig var der fødevaremangel i Danmark, og små nyttehaver blev anlagt i udkanten af byerne, så folk kunne dyrke grøntsager. Rundt om Odense blev landets største samling af de såkaldte krigshaver anlagt - i alt 2.125 nye haver blev det til.

Odense er nu vokset ud over datidens bygrænse, og har opslugt nyttehaverne, som i dag udgør byens idylliske rekreative oaser med små kolonihuse og kaffemaskiner. 

 

Hedvigslund
Kommunen havde i 1944 erhvervet 40 kolonihaver i Hedvigslund, som unge over 15 år kunne dyrke, og det blev en succes, så der blev udvidet til 78 haver i 1946.

Odense by havde med industrialiseringen i midten af 1800-tallet voldsomt vokseværk. 
Virksomheder som Albani Bryggeriet og Odense Gasværk blev i 1850’erne opført i udkanten af byen, og med virksomhederne fulgte boliger i bl.a. Frederiksgade og Grynhusene (Georgsgade fra 1905) - og fra slutningen af 1800 anlagdes også Christiansgade.

 

Odenses sydøstlige udkant i 1861
Odense sydøstlige udkant i 1861. Sukkergaarden (nr.1) blev opført allerede i 1751, Odense Gasværk (nr.2) i 1853 og Albani Bryggeriet (nr.3) i 1859. Du står ved den røde prik. Ved de blå prikker kan du læse mere om byens spændende historie.


Odense Gasværk 

Odense Gasværk set fra toppen af gastårnet. Til højre ses kolonihaveforeningen ‘Heltengen’ af 1933. I baggrunden ses Odense Å og øverst tv. ‘De Hemmelige Haver’. Årstal ukendt - antageligvis fra 30’erne.

Byens fugle

Til trods for byens udbredelse med asfalt og beton er her stadig grønne oaser i form af parker, haver og ikke mindst ådalens lange grønne korridor gennem asfaltjunglen. Mange dyr har tilpasset sig et liv med mennesket som nær nabo - især fuglene trives godt i vore grønne åndehuller. 

 

Solsort
Solsorten er en drosselfugl, der for 100 år siden var en sky og fåtallig skovfugl. I dag er solsorten Danmarks mest almindlige fugl, og den bor i de fleste danske haver. Den lever af smådyr, som regnorm, insekter og andre (f.eks. haletudser og småfisk). Men om vinteren spiser den mest frugter og bær. Solsortens sang er meget smuk med klare, bløde fløjtetoner. Du kan let få den at høre i det tidlige forår og gennem hele sommeren. 


Solsortrede
Finder du en blågrøn æggeskal med brune prikker i din have, så har du måske været vært for et kuld nye solsorte. 


Solsortkuld 

Hunnen ruger på de 3-5 æg i ca. 14 dage, og de sultne unger holder solsorteforældrene travle i endnu ca. 14 dage inden de forlader reden. Et solsortpar får normalt 2 kuld unger på en sommer, men kan få op til 3-4 kuld.

I de kolde vintermåneder kan der være langt mellem fødekilderne i byen, og det kan være en god idé at fodre fuglene, som du samtidig kan få lejlighed til at studere. Men er du én gang begyndt med at fodre fuglene, skal du blive ved. De vænner sig nemlig lynhurtigt til et fast fodringssted. Læs om fuglefodring.

 

Blåmejse
Blåmejsen lever mest af insekter - og især larver om sommeren. Den er kvik, og i gamle dage da mælkemanden stillede mælkeflaskerne uden for husene om morgenen, fandt blåmejserne ud af at prikke hul på folie-kapslen på flasken og stikke hovedet ned i flasken - og drikke af fløden i toppen af mælkeflasken. Lyt til blåmejsen her.

Solsorte og andre drosselfugle er glade for gamle æbler og anden frugt, mens blåmejser og musvitter kan elsker mejsekogler med fedt og korn, som du iøvrigt selv kan lave - se opskrift.

 

Musvit
Musvitter flyver ofte i flok med andre mejser, i såkaldte mejsetog, hvor de støvsuger træer og buske for insekter, larver, edderkopper og små snegle. Den sorte stribe på det gule bryst er bredest hos de stærkeste hanner, der ofte spiser først på foderbrættet. Musvitten yngler både i løvskov og nåleskov – og også gerne i haver tæt ved menneskenes huse. Desværre er der ikke mange gamle træer og redehuller i skovene og haverne, og derfor kan du hjælpe musvitten ved at sætte fuglekasser op. Lyt til den her.

Mange af fuglene har svært ved at finde redesteder i vores velplejede haver og parker, og du kan hjælpe de hulrugende fugle ved at opsætte fuglekasser i haven. Se her hvordan du nemt kan bygge fuglekasser selv.

 

Rødhals
Rødhals, også kaldet rødkælk, besøger tit foderbrættet. Kælk kommer af det tyske Kehle, der betyder strube. Hannerne passer godt på deres territorium – og er kendt for at angribe deres eget spejlbillede i vindueskarmen for at jage den ubudne indtrænger væk. Det kan resultere i at fuglen igen og igen flyver op og banker mod ruden. Rødhalsens territoriehævdende og melankolske sang kan høres det meste af året. Og det advarende tjk-tjk-tjk er let genkendeligt.

 

Gråspurv

Gråspurven har været knyttet til mennesket, så længe mennesket har dyrket jorden og holdt husdyr. Den har udnyttet de fødemuligheder, som landbruget og husdyrene har givet. Mange mennesker har oplevet, at gråspurve er blevet så tillidsfulde, at de om sommeren har spist med ved havebordet.


Gråspurve på bord
Et gråspurvepar holder sammen hele livet, men yngler gerne flere par sammen i små kolonier. Om sommeren ernærer både voksne og unger sig af insekter. Resten af året er gråspurven en udpræget frøspiser, hvilket også gør den til en hyppig gæst på foderbrættet om vinteren. Bestanden er siden 70’erne halveret, bl.a. pga. landbrugseffektiviseringer og manglende redebygningsmuligheder, så gråspurvene har stor gavn af foderbrætter og fuglekasser. Tit høres gråspurvene sidde sammen og ‘snakke’.


Husskaden
Husskadens føde består især af insekter, snegle, orme og ådsler. Den gør gavn ved at tage ganske mange stankelbenslarver, som gør skade ved at gnave i rødderne af plænegræsset. Husskaden holder gerne til i byen, tæt på vore huse, hvor den kan være i fred fra sine konkurrenter og fjender - de andre kragefugle. Den har behov for et sted med høje træer, hvor den kan bygge sin store rede. En skaderede kan veje over 20 kg.


Husskade
Husskaden har fået et lidt dårligt ry, da den som andre kragefugle også plyndrer fuglereder – især solsortereder – for æg og unger. Solsorten er dog Danmarks mest almindelige fugl og i stadig fremgang, så husskadens lyst til æg bringer næppe den naturlige balance i fare. Lyt til husskaden her.


Opdateret 03-07-2017

By- og Kulturforvaltningen