Lorterender og vaskekoner

Rosenbækken

De Hemmelige Haver

Ved åen findes et sted så skønt, du tror det næppe. I kvarteret hedder stedet De Hemmelige Haver. Gå over broen til Christiansgade og drej til venstre. Ca. 50 m fremme drejer du ind ad et vænge, og her er der skiltning til haverne. Du kan også ankomme i kano/kajak ved det lille optagningssted. Husk tæppe og madkurv - det løfter oplevelsen til en lille himmerigsstund.

 

Haver ved åen


Legeruten

I stedet for at gå til venstre mod De Hemmelige Haver, kan du gå 50 m til højre og finde Muus’ Have med en stor legeplads, der er en af de store legepladser på Legeruten med noget for alle aldre. Her er fx gynger, klatreredskaber, legetårn, legehus, kælkebakke og en fodboldbane samt borde og bænke. 

 

Legeplads

 

Som noget helt særligt er der på denne legeplads en pannabane. Panna er et boldspil, der minder om fodbold og spilles typisk af 2 personer, hvor man forsvarer sit eget mål og scorer på det andet. Spilletiden er 2 min., og ved uafgjort spiller man til næste scoring for en afgørelse. Kampen kan dog vindes ved at lave en
”tunnel” på sin modstander, hvor man skyder mellem benene på sin modstander, og selv er første mand på bolden bagefter.

 

Troldanden

Sidder du der i haverne og nyder en tår saftevand eller en gyngetur, så kig ud i åen efter troldanden. Den er næsten som taget ud af et eventyr med sit blålige næb, sorte ryg og hoved med nakketop og intense, ja nærmest stirrende knaldgule øjne. Det er formentlig de gule øjne i det sorte hoved, der har givet anden
tilnavnet ‘trold’. Lyt til troldanden her.

 

Troldand
Troldand han.

 

Troldanden kan ses i Danmark hele året som træk- og vintergæst og efterhånden også som ynglefugl. I løbet af 1900-tallet har troldanden spredt sig fra Sydøsteuropa til Vesteuropa. Op mod en femtedel af den europæiske bestand af troldænder holder vinterferie i Danmark. Den er en dykand og finder sin føde - bl.a. vandremuslinger, snegle og orme - på åens bund.

 

Ingen duft af roser

Den lille Rosenbæk, der løber i det indre Odense fra området ved Brandts og hen til Rosenbæk Torv er fin arkitektonisk byfornyelse. Men Rosenbækken er faktisk ikke et nyt dekorativt påfund - den har bare været gemt væk i et rør under byens gader.

 

Rosenbækken
Den nutidige rosenbæk, her set på vej over Pantheonsgade.

 

Den gamle Rosenbæk løb oprindeligt fra området, der i dag er Ansgar anlæg til Vestergade/Vesterbro gennem området syd for Vindegade, videre mellem Gråbrødre Hospital og Slottet og hen til udløbet i Odense Å – øst for Vor Frue Kirke i det der i dag er Skt Jørgens engen. Se Rosenbækkens forløb på bykortet fra 1839 herunder.

 

Kort over Odense 1839

 

Fra fæstningsværk til åben kloak

I middelalderen var bækken byens nordlige grænse og en del af byens fæstningsværk. Men efterhånden som Odense by og antallet af borgere voksede, blev bækken mere og mere forurenet. I mange hundrede år fungerede Rosenbækken - ligesom Odense Å – som byens åbne kloak. Den var forurenet og fyldt med alt det skidt, affald og afføring, som byens borgere tømte ud i bækken. Tilmed gik husdyrene frit omkring, og de bidrog ligeledes til den ildelugtende bæk.

 

Rosenbækken gammel tid
Rosenbækken, Odenses åbne kloak, årstal ukendt.

 

… og fra Lorterende til Rosenbæk

Den åbne kloak var decideret sundhedsskadelig. Den gik over sine bredder, når det regnede og spredte slam til gaderne. Bækken fik navnet ’Lorterenden’,men blev senere – ganske sarkastisk - omdøbt til Rosenbækken. Først i 1860’erne blev Rosenbækken kloakeret og muret inde og har været det lige siden. Det lille stykke bæk ved Brandts er genskabt til området. Men egentlig løber Rosenbækken i dag den forkerte vej.

 

Gastårnet ved Skt. Jørgensgade

I midten af 1800-tallet var Odense godt med på den industrielle bølge, med åbning af Albanibroen, Albanibryggerierne, Odenses første vandværk - og gasværket, som var det første i Skandinavien. The Danish Gas Company åbnede i 1853 og lå i Skt. Jørgensgade. Det betød, at der kom gas i de gasgadelygter, Odense Kommune havde stillet op. Senere forsynede gasværket også private hjem.

 

Gastårn
1933. Udsigt over Overgade og Sct. Jørgensgade fra Frue Kirkes Tårn. I baggrunden ses gasværket.

 

I 1930’erne opførte man en 60 meter høj gasbeholder i Odense. Den største af sin slags i Danmark. Gasbeholderen ændrede byens ‘skyline’, indtil den blev revet ned i 1979, hvor elektricitet efterhånden havde overtaget markedet. I dag er både gas og lorterender væk. I stedet er opstået et stort grønt område, hvor joggere, hundeluftere og solbadere nyder en af byens mange oaser.

 

Gasfabrik 1956
Gasfabrikken set fra toppen af gasbeholderen i 1956. Odense å løber i kanten af træerne og skiller Christiansgade-kvarteret fra den tunge industri.


Opdateret 02-01-2017

By- og Kulturforvaltningen