Odeon - Musik, teater og konferencehus

ODEON er Odenses nye musik, teater og konferencehus. Musik, teater og konferencer under ét tag

ODEON bliver et levende hus med fremragende scene- og konferencefaciliteter, der samler Syddansk Musikkonservatorium, Skuespiluddannelsen Odense, Odense Teater, detailhandel, restaurant og ungdomsboliger under ét tag. 

ODEON bygger bro mellem erhvervs- og kulturlivet og vil danne en moderne og innovativ ramme om både kulturelle og kommercielle aktiviteter midt i landet. Med 1740 siddepladser i den store sal er ODEON blandt de største kulturhuse i Danmark.
 

Et hus med mange muligheder

ODEON vil supplere koncerthuset og vil blandt andet kunne bruges til store musicals og internationale gæstespil. Det bliver et fleksibelt hus, hvor mange former for scenekunst kan blive tilgodeset og ensembler i sammenhængende perioder kan øve og udvikle.

ODEON skal samtidigt skabe rammerne for et kreativt og eksperimenterende produktionsmiljø, der bl.a. skal sikre god kvalitet i smalle kulturtilbud til det unge publikum. Derudover får byen et hus skabt til musik, så store koncertnavne også i Odense fremover vil kunne opleves i tørvejr i omgivelser, der er skabt til musik.

Med ODEON kan vi også udnytte Odenses centrale placering midt landet og tilbyde attraktive konferencefaciliteter.

Læs mere om ODEON på www.odeonodense.dk. 

 

Opdateret 20-01-2017

By- og Kulturforvaltningen