Kulturkontakten Odense

I Odense kan du komme ind direkte fra gaden og få råd og vejledning til hurtigt at komme fra idé til kulturevent.

Kontaktinformation

24 63 75 23

Kulturkontakten

Kulturmaskinen, Farvergården 7
5000 Odense C Mail: stoettetilkulturen@odense.dk

Åbningstider for personlig henvendelse

Torsdage 14:00 - 17:00

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Man - torsdag 9.30 - 15.00
Fredag 9:30 - 12:00

Digital post

Kulturpuljen

Odense Kommune vil prioritere de vilde publikumsoplevelser. Publikum skal blæses bagover! Kunst- og kulturoplevelserne i storbyen Odense er vilde, pulserende, eksperimenterende, modige, hårdtslående, insisterende, kantede, udfordrende, urbane.

 

For at gøre det nemt, hurtigt og smidigt at komme fra ide til handling, har Odense Kommune fra maj 2016 startet tilbuddet Kulturkontakten, som holder åbent hver torsdag kl. 14-17 i cafeen i Kulturmaskinen.

 

 

Hvad kan Kulturkontakten hjælpe dig med?

I Kulturkontakten kan du ansøge mundtligt om tilskud fra Kulturpuljen og Musikpuljen, få sparring til kunstnerisk indhold, markedsføring og samarbejdspartnere og ikke mindst vejledning til fundraising, tilladelser og locations.

 

I Kulturkontakten kan du møde to kulturkonsulenter fra Odense Kommune, der hver uge sidder klar til at hjælpe alle gode idéer til vilde kunst- og kulturoplevelser i Odense på vej.

 

Den første torsdag i måneden kan du også møde to medlemmer af Odense Musikudvalg i Kulturkontakten.

Bemærk: Pga. opstart af nyt udvalg i 2018, behandler Odense Musikudvalg ikke ansøgninger i Kulturkontakten før april. Der henvises i stedet til ansøge via musikpuljens ansøgningsskema til frist 15. februar. Svar på ansøgninger kan tidligst fås d. 6. marts, og derfor kan arrangementer, der afvikles inden d. 5. marts ikke komme i betragtning.

 

Brugbare tips til arrangører på Facebook

På Kulturkontaktens facebookside vil du blive opdateret på, hvilke kultur- og musikoplevelser Odense Kommune støtter, de vigtigste frister for kommunale og nationale puljer samt brugbare tilbud og initiativer for arrangører og foreninger.

 

Følg Kulturkontakten på Facebook

Det skal være let at skabe og arrangere kultur og musik i Odense. Vi glæder os til at høre jeres idéer!

Opdateret 18-01-2018

By- og Kulturforvaltningen