Spring til indhold

Uddannelsesløft

Der er i 2020 og 2021 rigtig gode muligheder for at tage en erhvervsuddannelse imens du er på dagpenge eller kontanthjælp. Det kalder vi uddannelsesløft.

Overvejer du uddannelse?

Vi er seks uddannelsesambassadører, som udelukkende har fokus på at vejlede dig i uddannelse.

Er du +30 år og på kontanthjælp?

Er du ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse* gælder det, at der nu er mulighed for at tage et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Et grundforløb varer typisk 20 uger og der er opstart på de fleste erhvervsuddannelser både i januar og august. Efter grundforløbet skal du ud og finde en voksenlærlingeplads eller voksenelevplads hos en arbejdsgiver. Der er ligeledes kommet nye favorable vilkår for virksomheder i forhold til at få lønrefusion, når de indgår en uddannelsesaftale med en voksenlærling eller voksenelev.

Er du +30 år og på dagpenge?

Er du ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse* er der lige nu en stor pulje til uddannelsesløft. Der er en 110% positivliste, det vil sige at du får 110 % af din dagpengesats, når du vælger en uddannelse derfra. De uddannelser, der ikke står nævnt på listerne vil du stadig kunne tage, her får du så blot 80% af din dagpengesats og de sidste 20% kan du anmode om at låne fra din A-kasse. 

*(en forældet uddannelse vil sige, at det er mere end 5 år siden, du har haft arbejde på baggrund af uddannelsen og at den ikke må overstige en erhvervsuddannelse – altså gælder det ikke for dig, der har en akademi-, bachelor- eller universitetsuddannelse).

Voksenlæring, hvad vil det sige? Læs mere her.

Vil du vide mere om disse favorable vilkår, kan du lytte med hver anden onsdag når vi afholder webinar. 
Skriv en mail til uddamb@odense.dk så sender vi et link til dig. 

Du er også velkommen til at kontakte en uddannelsesambassadør for en individuel samtale, hvor du kan få afdækket dine muligheder for erhvervsuddannelse. Vi ser frem til at hjælpe dig på vej.

 

Helle Bøcher Carina Tejlgaard Liafi
Uddannelsesambassadør Uddannelsesambassadør
Tlf: 21301197 Tlf: 21707663
helb@odense.dk catha@odense.dk 

For mere information om uddannelsesløft læs her.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen