Spring til indhold

Tilskud til selvstændige med nedsat arbejdsevne

Du kan som selvstændig erhvervsdrivende søge om tilskud, hvis du har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i din virksomhed.

For at få ret til tilskud som selvstændig er det et krav at:

  • du har varige og væsentlige begrænsninger i din arbejdsevne i forhold til arbejdet i din virksomhed.
  • din virksomhed er din hovedbeskæftigelse
  • du er under folkepensionsalderen
  • du har drevet den selvstændige virksomhed i mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder
  • du ikke modtager førtidspension, støtte til selvstændig virksomhed i medfør af § 65 i lov om en aktiv socialpolitik, delpension, efterløn eller fleksydelse.

Hvad kan du få i tilskud?

Tilskuddet udgør et grundbeløb svarende til 148.088 kr. pr. år (2022), som nedsættes med 30 % af en beregnet årsindtægt i virksomheden og af anden arbejdsindkomst i beregningsperioden.
Tilskuddet beregnes én gang om året og er som udgangspunkt gældende for et år ad gangen.
Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster.

 

Hvordan kan du søge om tilskud?

Ring til jobcentret, hvis du vil høre mere om dine muligheder for at få tilskud som selvstændig.
Jobcenteret vurderer din arbejdsevne i forhold til din virksomhed. Derefter vil jobcentrets rehabiliteringsteam tage stilling til, om du kan blive godkendt til tilskud.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen