Erhvervspraktik - gode råd til forældre
Få inspiration til, hvordan du som forælder kan støtte dit barn i forbindelse med erhvervspraktik.
Alle unge skal i erhvervspraktik i løbet af 7., 8. eller 9. klasse. Erhvervspraktik varer typisk en uge, hvor dit barn er i praktik i stedet for at være i skole. Men hvordan finder mit barn en praktikplads? Hvad kan jeg som forælder gøre for at hjælpe? Og er der noget praktisk, man skal være opmærksom på?
Naturvidenskabernes Hus har lavet denne video med fire gode råd til, hvordan du som forælder kan hjælpe og støtte dit barn før, under og efter erhvervspraktik.
Erhvervspraktik - 4 gode råd til forældre
Vil du have et overblik over de fire gode råd? Så kan du finde en printklar version af de gode råd på Naturvidenskabernes Hus: Huskeliste til forældre om erhvervspraktik
Sådan kan du støtte dit barn i erhvervspraktik
Gennem erhvervspraktikken har dit barn mulighed for at afprøve drømme og interesser. Dit barn kan blive klogere på sig selv og måske opdage nye kompetencer og styrker. Erhvervspraktikken giver også mulighed for at få større kendskab til det omgivende samfund og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder der findes. At være i erhvervspraktik kan også skabe motivation for skole og uddannelse.
Når dit barn er i erhvervspraktik skabes erfaringer med arbejdslivet, som kan udfordre dem selv, afprøve deres egne styrker og kompetencer og måske opdage noget nyt om dem selv. Erhvervspraktikken kan også give dit barn mulighed for at afprøve interesser, ideer og drømme. I løbet af erhvervspraktikken kan dit barn få:

- indsigt i hverdagen på en arbejdsplads
- indsigt i arbejdslivet vilkår
- kendskab til konkrete arbejdsopgaver
- motivation for skole og uddannelse
- ideer til uddannelsesvalg
Hvordan kan du støtte dit barn?
Når dit barn skal i erhvervspraktik, venter mange oplevelser og erfaringer. Som forældre kan du bidrage til at han/hun får en god oplevelse ved at spørge nysgerrigt ind til erhvervspraktikken. Måske er dit barn nervøs inden praktikken eller har behov for at tjekke busafgangene endnu en gang.
Som ung kan det være svært at sætte ord på de oplevelser praktikken giver. Nogle gange er det nemmere blot at konkludere at det var 'godt' eller 'skidt'. Men det kan være en god idé at hjælpe dit barn til at reflektere over hvad der var 'godt', 'skidt', 'mærkeligt', 'kedeligt', 'spændende' eller hvad dit barn nu fortæller.