Spring til indhold

Jobsamtalen

Skal du til jobsamtale? Eller planlægger du at tage rundt for at tale med arbejdsgivere, så finder du her gode råd, der kan hjælpe dig med at få det bedste resultat.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
Kontaktinformation
66 13 13 72

Tolderlundsvej 2
5000 Odense C

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.

Digital Post

Job & Karriere - forsikrede ledige

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Man - onsdag 8.00-10.00
Torsdag 9.00-10.00
Fredag 8.00-10.00

 

En jobsamtale er din mulighed for at vise en arbejdsgiver, hvem du er, og hvorfor han/hun netop skal ansætte dig.

 

Før samtalen

Det er vigtigt, at du forbereder dig til jobsamtalen. Ved at møde velforberedt op, viser du, at du er interesseret i virksomheden og i at arbejde for dem. Dit engagement er mindst lige så vigtigt som dine evner.


Du skal huske at undersøge virksomheden på forhånd. Hvis du har kendskab til virksomheden, viser du, at du er interesseret i at komme til at arbejde for dem. Du kan finde gode tips til, hvordan du lærer mere om virksomheder her.

 

Dernæst bør du forberede dig på de svære spørgsmål, du kan blive stillet til en jobsamtale. Er der eksempelvis "huller" i dit CV? Hvad er din motivation for at søge jobbet? Hvad kan du tilbyde en arbejdsgiver, som andre ikke kan? Spørgsmålene til jobsamtalen er mange, og de kan være en udfordring, derfor kan det hjælpe at være forberedt på nogle af dem. Se eksempel på jobsamtalens svære spørgsmål her.

 

Hvis du klikker dig ind på arbejdsgiverens hjemmeside, kan du være heldig at finde billeder af de ansatte, og på den måde kan du få et indtryk af påklædningen i virksomheden. Du skal ikke kopiere de ansatte, men sørg for at tilpasse dit tøj, så din påklædning passer ind.

 

Du kan med fordel forberede dine egne spørgsmål. Stil gerne et par relevante spørgsmål om arbejdspladsen - det viser, at du er interesseret og har gjort dig tanker om virksomheden. Se et eksempel på gode spørgsmål her.

 

Sørg for, at du kommer i god tid til samtaler.

 

Under samtalen

Selvom du kan være nervøs, så husk at tal tydeligt og giv så klare svar som muligt. Det er helt naturligt at være nervøs - læs om at tackle det her.

Det vigtigste råd er nok, at man skal være 100 % til stede både fysisk og mentalt ved jobsamtalen, så giver du det bedste indtryk af dig selv. Du kan læse mere om kropssprog og de signaler du sender her.

 

Svar præcist og ærligt på spørgsmålene. Spørg ind til virksomheden og lad chefen fortælle om organisationen, på den måde får du et bedre indtryk af, om virksomheden og jobbet er noget for dig.

 

Efter samtalen

Bed gerne om en tilbagemelding, det viser, at du er interesseret. Du skal ikke spørge negativt fx "kan I se nogle dårlige sider ved mig", men positivt "Jeg kan sagtens se mig selv arbejde hos jer, kan I se mig i jobbet?" Det kan eventuelt følges op med et "Fra min side er der ingen tvivl: Jeg er den rette til opgaven", hvis der ikke rigtig kommer et klart svar.

 

Hvis du ikke får jobbet, så spørg hvad det var, der gjorde udslaget. På den måde kan du formentlig lære noget til næste gang, du skal til jobsamtale. Spørg eventuelt, om de kan se dig arbejde for dem i en anden sammenhæng.

 

Læs flere gode råd om at gå til samtale på jobnet.dk.

Opdateret 08-12-2017

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen