Spring til indhold

Særforanstaltningen Lindegården

Særforanstaltningen Lindegården er et botilbud for voksne med varigt nedsat psykisk/fysisk funktionsevne med behov for hjælp og støtte.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
Kontaktinformation
63 75 60 60

Særforanstaltningen Lindegården

Højbyvej 17
5260 Odense S

Hvem kan få tilbuddet

Voksne, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for omfattende hjælp og støtte, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Lindegården henvender sig hovedsageligt til voksne, der foruden den nedsatte funktionsevne har en sindslidelse eller gennemgribende adfærdsforstyrrelse samt udad reagerende adfærd.

 

Sådan får man tilbuddet

Ansøgere skal i samarbejde med handicaprådgiveren udfærdige et ansøgningsskema og evt. et spørgeskema. Ansøgningen vil herefter blive behandlet på et visitationsmøde, hvor ansøger også deltager. Visitationsudvalget træffer afgørelse om der kan tilbydes en plads. Hvis der ikke er en ledig plads kommer ansøger på venteliste.

 

Lovgivning

Lov om social service § 108

 

Dagligdagen og aktiviteter

På Lindegården inddrages/påvirkes beboerne til at deltage aktivt i deres egen hverdag. Beboere, der ikke er beskæftiget i ekstern beskæftigelse, tilbydes beskæftigelse på Lindegården. Til de beboere, der er i dagaktivitet, benyttes den ugentlige fridag fra aktiviteten til hjemmedag. Beboerne på Lindegården er opdelt i to teams.

 

På Lindegården er der et årligt julearrangement for beboere og pårørende. På grund af beboernes handicap er de fleste af  aktiviteterne på Lindegården individuelt tilrettelagt.

 

Antal brugere og pladser

Der bor 12 borgere på Lindegården.

  

Fysiske rammer

Lindegården består af to bygninger.

 

- I team 1 er der seks store værelser med eget badeværelse og én lejlighed. 

- I team 2 har alle beboere deres egen lejlighed. Hver lejlighed indeholder stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse.

 

Derudover er der fælles køkken, vagtværelse, kontor og mødelokaler.

 

Beboerøkonomi

Beboerne betaler de samme udgifter som alle andre borgere (husleje, el, telefon etc.). Derudover kan beboerne være med i en madordning, bus og en aktivitetsordning.

 

Personale og ledelse

Der er ansat 25 medarbejdere. Personalet er tværfagligt sammensat. Der er personale til stede hele døgnet. Om natten er der én vågen nattevagt og én, som sover i huset og derfor kan tilkaldes.

Til Lindegården er der tilknyttet en rehabiliteringsleder, og en assisterende rehabiliteringsleder.

 

Rehabiliteringsleder

Ulla Leth

ulle@odense.dk

 

Assisterende rehabiliteringsleder

Jesper Møller Nielsen 
jemn@odense.dk

Opdateret 09-09-2019

Ældre- og Handicapforvaltningen