Tandreguleringscenter Fyn

Et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Kerteminde, Nordfyns og Odense Kommuner.

Kontaktinformation

Tandreguleringscenter Fyn

Grønløkkevej 30
5000 Odense C Tlf. 65 51 55 50

Åbningstider for personlig henvendelse

Skoledage 8.00-15.00

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Man - Fredag 8.00-10.00
Tillige 12.00-13.00

Er dit barn på venteliste til en undersøgelse til tandregulering?

Vi har desværre lang venteliste til undersøgelser, da vi mangler nye kolleger til tre ledige specialtandlægestillinger i vores tandreguleringscenter. Det betyder, at mange børn og unge lige nu står på venteliste i Tandreguleringscenter Fyn.
 
Vi vurderer løbende de mest akutte behov hos børn og unge og prioriterer at undersøge disse børn først.
 
Er du utryg ved ventetiden, og synes du, at der er sket væsentlige ændringer med dit barns tandstilling, som I ikke allerede har talt med skoletandplejen om, kan det være en god ide at få undersøgt tænderne her igen. Så sørger de for, at tandreguleringscenteret får besked.
 
Det er desværre ikke muligt for os at sige, hvor på listen det enkelte barn befinder sig. Vores specialtandlæger hjælper børn og unge fra fem fynske kommuner og ser løbende på, hvem der har det største behov for at blive kaldt ind til en undersøgelse. Derfor er det forskelligt, hvor længe man skal vente på at blive indkaldt.
 
Bor dit barn i Odense Kommune, skal vi gøre opmærksom på, at det er muligt at vælge privatpraktiserende specialtandlæger via Frit valg-ordningen i Odense Kommune: https://www.odense.dk/borger/familie-boern-og-unge/boernetandplejen/informationer/frit-valg.
Bor dit barn i Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Nordfyns eller Kerteminde Kommune, kan du få mere information om dine muligheder ved at kontakte den lokale overtandlæge i kommunen.
 
Vi beklager meget den lange ventetid, som kan være frustrerende for både børn og forældre. Vi ville ønske, vi kunne hjælpe flere. Samtidigt arbejder vi på højtryk for at tilse alle børnenes tænder hurtigst muligt.

 

Venlig hilsen
Tandreguleringscenter Fyn


Opdateret 20-11-2018

Børn- og Ungeforvaltningen