Gratis anonym psykologhjælp ved banderelateret kriminalitet

Her kan du læse mere om psykologhjælp til ofre, vidner og deres pårørende i forbindelse med banderelateret kriminalitet. Hjælpen er gratis og anonym og kan bestå af samtaler, rådgivning eller koordinerende hjælp til andre tilbud.

Kontaktinformation

Kontaktinformation

Psykologteamet

Ørbækvej 100, Indgang A
5220 Odense SØ
29 79 22 42

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Mandag - Onsdag 10.00-11.30
Torsdag 14.00-15.30
Fredag 10.00-11.30

Bemærk

Udenfor telefontid, læg en besked på telefonsvaren. Forventet svartid 1-2 hverdage.

Beskeden må kun indeholde, fornavn og telefonnr.

Hvem kan få hjælp?

Voksne, børn og unge kan få hjælp i Psykologteamet som:

  • Offer, der har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, trusler eller afpresning i forbindelse med bandekriminalitet og bandemiljø
  • Vidne til fysisk og/eller psykisk vold, trusler eller afpresning i forbindelse med bandekriminalitet. Ydermere kan det at skulle vidne i en retssag være belastende, og her kan der også være brug for hjælp
  • Pårørende til en person, som er involveret i bandekriminalitet eller bandemiljø

 

Bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet

Aktiv deltagelse i bekæmpelsen og forebyggelsen af bandekriminalitet er en kommunal opgave, som Odense Kommune styrker indsatsen overfor i de kommende år. En række nye tiltag skal forebygge, at børn og unge tiltrækkes af bandemiljøet, samtidig med at der ydes en målrettet hjælp til ofre, vidner og udsatte, som er presset af bandemiljøet. Læs mere om det her .

 

Det betyder, at der fra 1. november 2018 tilbydes gratis anonym psykologhjælp til borgere bosat i Odense kommune, der er involveret i disse problemstillinger.

 

Formålet med indsatsen er at yde hjælp og støtte til pårørende, vidner og ofre for bandekriminalitet, forebygge og bekæmpe psykiske følgevirkninger og stoppe fødekæden til bandekriminalitet.

 

Tilbuddet udbydes af Psykologteamet og skal køre som et projekt frem til udgangen af 2019.

For yderligere information henvises til www.odense.dk/psykologteamet .

 

 

For mere overordnet information om projektet henvises til leder af Psykologteamet, Kim Juul Larsen, tlf. 20 13 60 73.

Opdateret 17-06-2019

Børn- og Ungeforvaltningen