Underret om et barn eller en ung i mistrivsel

Kender du et barn eller en ung som lever under nedværdigende behandling, mistrives, lever under forhold der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, eller måske bliver udsat for fysisk eller psykisk overgreb?

Kontaktinformation

Børne- og Ungerådgivningen

Birkeparken 72 B
5240 Odense NØ Tlf. 65 51 85 00

Åbningstider for personlig henvendelse

Man - Onsdag 8.00-15.30
Torsdag 8.00-17.30
Fredag 8.00-13.00

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Man - Onsdag 8.00-15.30
Torsdag 8.00-17.30
Fredag 8.00-13.00

Digital post

Børne- og Ungerådgivningen

Er du bekymret, skal du kontakte Odense Kommune - Børne- og Ungerådgivningen.

Vi har alle et ansvar overfor børn og unge, der udsættes for omsorgssvigt. Du har som borger, pligt til at kontakte de sociale myndigheder, hvis du får kendskab til omsorgssvigt af et barn eller en ung under 18 år.

Der kan f.eks. være tale vold, mistrivsel, nedværdigende behandling eller, at et barn eller en ung lever under forhold, som bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Det kan også være, at du er urolig for om nogle kommende forældre kan magte forælderopgaven.

Du kan udfylde og sende en underretning ved at klikke på selvbetjeningslinket.

Hvis du får kendskab til omsorgssvigt i forbindelse med dit arbejde som offentligt ansat eller ansat i offentligt erhverv, bedes du underrette det her.

Kvittering og anonymitet

Hvis du har skrevet dit navn og adresse, vil du modtage en kvittering for din henvendelse inden seks dage. Det er muligt at underrette anonymt, men du skal så være opmærksom på ikke at opgive dit navn eller relation til barnet i underretningsskemaet. Alle oplysninger i underretningen, vil blive tilgængelige for barnet og dets forældre. 

Din underretning bliver overdraget til en socialrådgiver, som vil undersøge nærmere. Alle underretninger bliver vurderet inden 24 timer. På grund af vores tavshedspligt, skal du ikke forvente at blive involveret mere herefter.

Yderligere spørgsmål

Er du i tvivl eller har andre spørgsmål, kan du også henvende dig til Børne- og Ungerådgivningen.

Brug for akut hjælp uden for åbningstid

Er der akut brug for hjælp udenfor vores åbningstider, kan du komme i kontakt med den sociale døgnvagt, ved at ringe til Odense Kommune på tlf. 66 13 13 72.

Opdateret 27-10-2016

Børn- og Ungeforvaltningen