Du kan søge om hjælp til midlertidige huslejeudgifter, hvis du er udsættelsestruet, og du ikke har økonomi til at betale huslejerestancen.

Du kan søge om hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance. Det vil sige, at din udlejer har oplyst, at dit lejemål bliver ophævet, hvis restancen ikke bliver betalt. Samtidig skal hjælpen på sigt kunne forebygge, at du bliver sat ud af din bolig.

Du kan ikke få hjælp, som skal dække økonomiske sanktioner i f.eks. din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller tilsvarende.  

Hjælpen kan blive betinget af, at du siger ja til at deltage i gældsrådgivning, indgår i en aftale om administration eller medvirker til at lægge en plan for at flytte til en mere passende bolig.

Du kan som udgangspunkt ikke få hjælp til en udgift, du allerede har betalt. Søger du først om hjælp, når du har betalt, kan det betyde, at du ikke kan få hjælp til udgiften fra kommunen.

Herunder kan du læse mere om, hvem der kan søge ydelsen. Du kan også læse om dokumentationskrav og hvordan du indsender dokumentation, som du ikke har digitalt. Du kan også læse om hvordan kommunen vurderer din økonomi. Det er en god ide at læse dette, før du søger.

Hvem kan søge:

Du kan søge om enkeltydelser til midlertidig husleje hvis: 

• Du er udsættelsestruet på grund af manglende betaling af husleje (huslejerestancer)
• Din udlejer oplyser, at du bliver sat ud af din bolig, hvis huslejerestancen ikke bliver betalt
• Hjælpen bidrager til, at du kan blive i din bolig på længere sigt
• Du eller din ægtefælle ikke selv kan betale huslejerestancen – hverken via indtægt, opsparing, formue, afdragsordning eller lån
  
  
  For at dokumentationen er tilstrækkelig, skal den opfylde kravene.

Læs mere om dokumentationen og kravene til dokumentation her

Sådan vurderer kommunen din økonomi

Når kommunen vurderer, om du er berettiget til en enkeltydelse, ser vi blandt andet på din og din eventuelle ægtefælles økonomiske situation. Vi ser på, hvor meget du har til rådighed, når du har betalt dine faste udgifter til husleje, el, varme, indboforsikring og lignende. Det bliver også kaldt rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet skal bruges til de udgifter, du selv har indflydelse på. Det er f.eks. mad, tøj, dagligvarer, fritidsaktiviteter, gaver, opsparing, streamingtjenester, afdrag på gæld, telefonsamtaler, toiletartikler og nyanskaffelser.

Vi vurderer altid dine samlede forhold konkret og individuelt. Er du gift, indgår din ægtefælles økonomi i vores vurdering. Bor du sammen med andre voksne, tager vi udgangspunkt i, at I deler de faste udgifter ligeligt.

Sagsbehandlingstid:

Sagsbehandlingstiden kan være op til 6 uger.