Spring til indhold

Mit Korsløkke

Naturskønt, roligt og tæt på alt

Sofie er 27 år, og bosat i Korsløkke med sine to kollegaer og venner Pontus og Robin. Sofie kommer fra Sverige, hvor hun har en uddannelsesbaggrund som designingeniør.

 

Til hverdag arbejder hun med robotteknologi, og her har hun sammen med sine to bofæller Pontus og Robin startet egen virksomhed, der bliver støttet af Odense Kommunes iværksætterprogram.

 

Sofie brænder for at gøre en positiv forskel for mennesker. Virksomheden startede på baggrund af et besøg ved NASA i Houston, hvor Sofie udviklede idéen til en speciel handske til astronauter, som nu bliver videreudviklet til en handske, der kan hjælpe gigt-, slagtilfælde- og rygmarvsskadede patienter.

 

- Vi flyttede til Danmark i forbindelse med vores arbejde, hvor Odense simpelthen er det bedste sted i Europa inden for vores arbejdsfelt. Her er dygtige specialister, som kan tilbyde værdifuld sparring, og så er der gode faciliteter og en inspirerende innovationskultur. Vi endte i Korsløkke på baggrund af tilfældigheder, da vi ikke kendte Odense så godt inden vi flyttede hertil. Og vi har sidenhen ikke fortrudt, at vi bosatte os i dette område.

 

Vi elsker at bruge tid ved åen, her er så smukt. Det er så tæt på centrum, men der er stadig stille og rart. Det skaber bare en rigtig fin balance. Her har vi alt hvad vi skal bruge, vi er tæt på byen, arbejde og naturen!

 

Sofie Woge

Februar 2018

 

Bydelsfortælling Korsløkke - teamet bag Tendo

 

Læs mere om Korsløkke her

 

Læs mere om andre bydele i Odense og find flere personlige bydelsfortællinger her

 

Find vej til Odenses forskellige bydele og aktiviteter på Odenserundt.dk

 

Opdateret 12-02-2018

Borgmesterforvaltningen