Spring til indhold

Mit City Campus

Et levende og stadigt spirende samlingssted

35-årige Gregers er bosat i det fremadstormende City Campus midt imellem by og havn, hvor flere af Odenses store uddannelsesinstitutioner er placeret. Til daglig arbejder han i restaurationsbranchen, hvor han arbejder for at gøre Odense til en spændende og attraktiv storby både om dagen og om natten.

 

Gregers’ engagement afspejles i udbydelsen af både eksisterende og nye interessante gastronomiske oplevelser, hvor den strategiske placering af restauranterne og madkoncepterne er med til at udvide bymidten.

 

Han har blandt andet været en af de passionerede frontfigurer i realiseringen af Storms Pakhus, der serverer street food fra alle verdenshjørner, samt placeringsmæssigt styrker sammenbindingen af bymidten og havnen. Desuden har han en stor passion for at skabe et alsidigt natteliv med barer og diskoteker, hvor der er tilbud og plads til alle.

 

- Jeg kan godt lide Odense som by, og har bosat mig i City Campus, da jeg på den måde er tæt på alt. Jeg holder af at bruge hele byen, hvor jeg går på opdagelse i byens tilbud og tydeligt mærker, at niveauet er blevet højere over de senere år.

 

Det er spændende at bo i en by, og ikke mindst bydel, under så stor forandring, og hvor der derfor også er så gode muligheder for at være med til at fremme den positive udvikling. Det passer godt med min iværksættertrang og interesse for at starte ting, som andre kan få glæde af.

 

Gregers Schmidt

Februar 2018

 

Bydelsfortælling City Campus

Læs mere om City Campus her

Læs mere om andre bydele i Odense og finde flere personlige bydelsfortællinger her 

Find vej til Odenses forskellige bydele og aktiviteter på Odenserundt.dk

 

 

Opdateret 12-02-2018

Borgmesterforvaltningen