Karakteristisk for Bolbro er de store, ambitiøse, almennyttige boligbyggerier fra anden halvdel af 1900-tallet med mange små lejligheder og store grønne arealer mellem husene.

Der er gode muligheder for at dyrke - eller se på - sport i Bolbro. Her findes både fodboldstadion, skøjtehal og cykelbane. Det betyder også, at hele byen besøger Bolbro.

Bolbro har et stærkt civilsamfund med mange foreninger og aktiviteter for beboerne i området. Fælleshaven Rubra er et grønt dyrkningsfællesskab på et skønt stykke land midt i byen, og til den årlige Bolbrodag kan man møde naboer til mad, musik og aktiviteter for alle aldre.

Vil man hellere gå en tur i det grønne, kan man finde Langesøstien eller Elmelund Skov, som er et skovrejsningsområde udviklet i samarbejde med blandt andre lokale ride- og mountainbikeklubber. Om sommeren kan man bade i Friluftsbadet.

Om få år vil man kunne tage letbanen til Bolbro og stadion. Letbanen vil knytte bydelen endnu tættere sammen med resten af byen, ikke mindst bymidten.

Der vil blive bygget mange nye boliger i Bolbro i de kommende år, især på GASA-grunden, hvor en helt ny bydel, Gartnerbyen, vil vokse op.

Samtidig er områdefornyelsesprojektet ’Dit Bolbro’ sat i gang, hvor kommunen sammen med borgerne udvikler området, både gennem projekter i byrummet og ved at styrke fællesskaber og identitet.

Bolbro var siden slutningen af vikingetiden, ca. 1100, en landsby med otte gårde. Siden omkring 1820 har byen været præget af den store indfaldsvej Middelfartvej. I løbet af 1930’erne blev området bebygget med villaer, og i 1950 var alle gårdene væk, og kun landsbyens gamle skole er tilbage.