Spring til indhold

Mit Albanikvarter

Kultur, kreativitet og overskud til hinanden

Morten Henriksen bor i Albanikvarteret og er Fynbo af hjertet. Han har studeret på Syddansk Universitet og arbejder nu som adfærdsdesigner for et mindre bureau, hvor han anvender sin passion for antropologi. 

Morten har et indgående kendskab til Odenses historie, som ofte bliver bragt op i forskellige sociale sammenhænge. Han sidder også i bestyrelsen i det lokale beboerhus, og han er formand for den lokale byhave “Boerdals Have”. 

En stor del af hans fritid bruges i Eventyrhaven langs Odense Å eller i Fruens Bøge, hvor han nyder naturen på lange løbeture. 

- Albanikvarteret er et kreativt åndehul med mange små fællesskaber. Der er mange ressourcestærke folk, og beboerne er utroligt åbne og imødekommende. De tager del i forskellige sociale fællesskaber, fordi de har noget at byde ind med. De deltager i det kulturelle og laver frivilligt arbejde, selvom de har arbejde fra 7-16.

Desuden deltager mange i de aktiviteter, der sker i bymidten, som ligger lige på den anden side af åen. 

 

Morten Henriksen 

Februar 2018

 

Min bydel Albanikvarteret

Læs mere om Albanikvarteret her

Læs mere om andre bydele i Odense og find flere personlige bydelsfortællinger her 

Find vej til Odenses forskellige bydele og aktiviteter på Odenserundt.dk

Borgmesterforvaltningen