Spring til indhold

Strategiske partnerskaber

Der skal skabes sammenhæng mellem dagtilbud, skole, uddannelse og det lokale erhvervsliv – særligt robotklyngen.

De strategiske partnerskaber skal bidrage til:

  • At skabe stærke og forpligtende strategiske partnerskaber mellem daginstitutioner, folkeskoler, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, organisationer, frivillige og hjemmet.
  • At opkvalificere og kompetenceudvikle pædagoger, lærere og øvrige fagpersoner omkring børnene i Odense med særligt fokus på teknologi og digitalisering.
  • At understøtte rammerne for, at pædagoger og lærere kan tænke ’ud af boksen’ i arbejdet med at skabe verdens bedste læringsmiljøer.

 

Erhvervsliv, organisationer, frivillige, biblioteker,  pædagoger, lærere, forældre og bedsteforældre skal indgå i stærke og forpligtende strategiske partnerskaber og sammen arbejde på at danne og uddanne børnene til at leve, arbejde og finde nye job i Odense.

 

Odense skal summe af digitale og teknologiske muligheder, og alle børn skal gennem deres opvækst møde læringsmiljøer, der matcher Odenses ambition om at blive verdens bedste robotby.

 

Børnene skal, udover de klassiske fag, møde nye undervisningsformer, hvor der tænkes mere i sammenhængende projekter end i traditionelle fag. Og de skal have endnu flere gode tilbud rettet mod deres forskellige alders- og udviklingstrin, så de til enhver tid bliver mødt med de – for dem – rigtige tilbud på de rigtige tidspunkter.

 

”Det fantastiske ved børn og unge er, at de alle sammen kan noget. Derfor skal vi spotte talentet tidligere og sætte det i spil, så de får succes. Der er nogen, der skal lave noget, der er mindre teknisk, og der er nogen, der skal lave noget på højt teknisk niveau – det giver symbiose. Vi skal bevare vores kreativitet og mangfoldighed på arbejdsmarkedet.”
Steffen Enemark, vicedirektør, ABB Robotics