Spring til indhold

Nye Udannelsesveje

Børn og unge skal kunne bidrage til udvikling af kommende teknologiske brancher og produkter.

At blive verdens bedste robotby er meget ambitiøst. Hvis det skal lykkes, kræver det en enorm satsning. Og den skal i gang nu. Derfor skal der hentes ekstern hjælp, mens lærere og pædagoger bliver efteruddannet, så børnene allerede nu kan blive mødt med de nødvendige kompetencer. Der skal blandt andet:

  • Skabes rammerne for, at alle børn og unge tænker uddannelsesvejen bredere, så de udnytter deres fulde potentiale.
  • Understøttes, at de voksne omkring børnene bliver klædt på til løbende at stimulere børnenes udvikling gennem leg og læring med særligt fokus på teknologi og digitalisering.
  • Bygges et internationalt børne- og ungemiljø med fokus på robotter, teknologifantasi og digitalisering.

 

Børnene i verdens bedste robotby skal med et kritisk og konstruktivt blik være i stand til at designe, udvikle og forholde sig til digitale teknologier for at kunne matche og udfordre verdenseliten. De skal drives af nysgerrighed og interesse, som skal vækkes af de tilbud, de bliver mødt med. 

 

Det kræver mod og eksperimenterende nye skridt i uddannelsessystemet, hvor børnene skal møde teknologisk og digitalt uddannet personale, der gennem leg og læring stimulerer og understøtter børnenes nysgerrighed. Alle børn og unge skal lære at mestre teknologien, men de behøver ikke nødvendigvis alle at blive mestre.

 

”Når vores børn kan begå sig på den digitale arena, rækker det langt ud over teknologiske færdigheder og digital dannelse. De bliver nysgerrige, lærer at arbejde sammen og får mod på og evner til at skabe nye løsninger. Det er egenskaber, der gør, at de vokser op og bliver gode kolleger, naboer og forældre i vores by.” 
Susanne Crawley Larsen, børn- og ungerådmand.