Tandplejen og e2012-projektgruppen har haft en indledende kontakt med det formål af drøfte samarbejdsmulighederne og mulige use cases.
Tandplejen ser nogle muligheder for at styrke brugen af SMS-remindere til deres unge brugere samt en mulighed for at digitalisere frem- og tilbagesendelsen af blanketter.
Projektet har været i dialog med leverandøren af Tandplejens fagsystem, Teilgaard Mortensen, om et muligt samarbejde. Tandplejens projektgruppe har i samarbejde med e2012-projektgruppen udarbejdet en beskrivelse af de brugsscenarier, som Odense Kommune anser som mest relevante for en integration mellem TM Tandpleje og Dokumentboks/NemSMS. Læs beskrivelsen
her.
På baggrund heraf har Teilgaard Mortensen udarbejdet et første løst udkast til en konceptbeskrivelse samt tidsestimat.
e2012-projektgruppen har forespurgt de 30 kommuner, der idag bruger TM Tandpleje, om deres interesseret i at NemSMS og Dokumentboksintegrationen bliver til noget.
Læs henvendelsen her. Godt halvdelen meldte positivt tilbage herpå. Her i blandt Aalborg Kommune, der også tilbød at tage aktivt del i udviklingsarbejdet.
Den 11. maj holdt e2012-projektgruppen, repræsentanter for Tandplejen i Odense samt Jørgen Blok Aalborg Kommune møde med teamleder Annedorthe Hybel og udvikler Martin Uhrbrand fra Teilgaard Mortensen. Konklusionen på mødet blev, at Teilgaard Mortensen nu laver en egentlig kravspecifikation med beskrivelse af de nye brugergrænsefalder m.v. Brugerrepræsentanter fra Aalborg og Odense Kommuner er sparringspartnere på denne proces. Der holdes møde den 21. juni.
Herefter tilsendes materialet til de kommuner, der har ytret interesse i projektet. Af materialet vil også fremgå hvilke udgifter, der er forbundet med at binde sig for den videre proces samt en foreløbig tidsplan for udviklingen.
Processen blev endnu engang forsinket pga. store udfordringer hos Teilgaard Mortensen, med release af en ny version af deres eksisterende TM Tandpleje-løsning. Forventet genopstart medio oktober.