Fra den 3. maj - 31. maj kan du og dine kollegaer cykle til arbejde og vinde dejlige præmier. I skal være mindst 4 på et hold, og I kan tilmelde jer på www.vcta.dk inden den 21. april.
I Odense er der som altid ekstra præmier, og i år skyder vi også kampagnen i gang med en cykeldag på Flakhaven. Så kig forbi, når Cyklisternes By sætter fokus på cyklisme, motion og Kina. Du kan opleve trial-show, te-salon og konkurrencer fra kl. 12.00-17.00.
Program for cykeldagen
12.30: TrialCykel Show
13.30: Louise Larsen giver opvisning på 1-hjulet cykel. Herefter kan du selv prøve en 1-hjulet!
14.30: TrialCykel Show
15.30: White Crane - Kung Fu-opvisning med våben
16.30: TrialCykel Show
Ud over de programsatte aktiviteter er der også en række aktiviteter, som finder sted løbende:
- Tesalon – kom og nyd noget kinesiske te i vores tesalon
- Leg med cykler – et-hjulede, løbecykler og andre sjove cykler
- Få taget et billede med din cykel v. Peer Elmelund-Præstekær
- Fitness World kommer med elektriske motionscykler og laver konkurrencer
- Cykeltjek - få tjekket din cykel ganske gratis
- Udstilling af tegninger – 0.-3.klasse har givet deres bud på en drømmecykel.
- Uddelingen af gaver til deltagere i Vi Cykler Til Arbejde