Tur 4: Viemoserenden og nye skove
af ornitolog og forfatter Kurt Due Johansen
Hovedmålet er de nye skovområder ved Næsbyhoved Broby samt naturområdet
Broby Sø. Før vi kommer så langt, har vi gennemkørt Næsby Mose. Vi besøger
ny skovplantning ved Kirkendrup og ser på ”sort sol” i Broby Sø. Ikke langt
fra Næsbyhoved Broby ligger en af Fyns vigtigste kulturhistoriske
lokaliteter, Viemosen, hvor der er fundet store mængder våben fra en ”hel”
hær. Hvad man ellers kan se: sjældne planter, hundelufterskov, renseanlæg
og ferske enge med orkidéer.
Start ved Bogensevej
Turlængde 14,5 kilometer tur/retur. Turen starter ved Bogensevej, hvor vi
begiver os ad Kirkendrupstien ved Banevænget. Stien går straks igennem
skovagtigt terræn ved Odenses Nordvestrenseanlæg.
Her renses spildevandet
Nordvestanlægget er et af Odenses tre store renseanlæg. Anlægget renser
spildevand, der svarer til 65.000 menneskers udledning. På årsbasis giver
det en spildevandsmængde på 5 millioner kubikmeter, der er renset.
Spildevandet gennemgår en lang række renseprocesser. Nogle af dem er
filtrering. Andre fjerner kvælstof og fosfor. Efter den totale rensning
ledes det rensede spildevand ud i Stavids Å, hvorfra det via Odense Kanal
løber til Odense Fjord.
Renseanlæg som Nordvestanlægget skal sikre, at Odense Fjord belastes mindst
muligt med næringsstoffer. Nordvestanlægget er et effektivt rensningsanlæg,
som kun udleder få forurenende stoffer.
Værdifuld eng i forfald
Efter renseanlægget passerer vi et værdifuldt engområde, hvor Ring II
passerer stien. Tidligere var engen farvet helt lilla og rød i maj og juni,
når trævlekrone og maj-gøgeurt blomstrede. Her voksede også den sjældne
kær-fnokurt, og dobbeltbekkasinen ynglede. Det var dengang engen blev
afgræsset af kreaturer. Engen er nu i forfald, fordi den ikke længere
afgræsses.
Enge er kulturprodukter. De fleste enge har engang været bevokset med skov,
sandsynligvis rød-el. Jernalderbønderne fældede skoven og begyndte at slå
hø på engene eller lod dem afgræsse.
Lidt efter lidt indvandrede der planter, der var tilpasset de lysåbne kår
på engene. Det var planter, som i forvejen voksede i skovene, der tidligere
blev holdt delvis lysåbne af store planteædere såsom vildhest, urokse,
kronhjort og andre store græsædere. Man kan sige, at bondens dyr fortsatte,
hvor de vilde dyr holdt op, i takt med at de blev udryddet, eller decimeret
voldsomt ved jagt.
Den kulturpåvirkning, som bonden øvede på engen, er nødvendig at fortsætte,
hvis vi ønsker at bevare det fantastiske flor, der er på mange af vore
enge. Drives engene ikke mere, vokser de til med høje urter og senere med
træer.
Mose og krat
Vi fortsætter ad Kirkendrupstien, og snart er vi i randen af Næsby Mose.
Her har terrænet næsten urskovs-karakter. Vildt krat, skov og sump. Det er
en god cocktail for ”det vilde”. Her er det muligt at høre et fantastisk
kor af sangfugle om foråret og i forsommeren, herunder nattergalen Den
sjældne pungmejse yngler nogle år i mosen. Mosen er også en god lokalitet
for guldsmede og butsnudet frø.
Dele af Næsby Mose afgræsses af kreaturer og får. Det betyder, at de urter,
som kræver lys og nedgnavet vegetation, kan klare sig og ikke som mange
andre steder bliver kvalt i høje græsser og urter.
Børneaktiviteter ved Næsby Mose
Naturdetektiv - lær to fuglestemmer at kende: Prøv at forberede jer
hjemmefra. Hør to fuglestemmer fra almindelige fugle, f.eks. bogfinken og
gransangeren på en cd. I kan låne cd’er med fuglestemmer på biblioteket.
Næsby Mose koger af liv, særlig tidligt om morgenen. Prøv at stå tidligt op
en morgen og cykl ud til mosen. I hører med garanti flere bogfinker og
gransangere i eller ved mosen. Det er nu opgaven at genfinde deres stemme
fra aftenen i forvejen, hvor I har hørt stemmen på cd.
Ny skov ved Kirkendrup
Vi drager videre til Fyns Statsskovdistrikts nye skovplantning ved
Kirkendrup og Næsbyhoved Broby. Skovplantningen blev indledt i 1994.
Ét af de mange formål med skovplantningen er at sikre grundvandet i Næsby
Vandværks kildeområde. Et andet formål er at skabe gode forhold for
friluftslivet. Dertil er der lavet en såkaldt økobase ved Lundsgård.
Økobasen er et åbent bålhus på 100 kvadratmeter. Huset er velegnet til
undervisning af skolebørn.
I Kirkendrup Skov er en del af skoven indhegnet som en såkaldt
”hundelufterskov”. I denne del af skoven har hundefolket ret til at lade
deres firbenede venner løbe løse rundt. Også andre steder i kommunen er der
hundelufterskove, f.eks. den kommunale ”Lolas Lund” i Hedvigslundskoven.
Kirkendrup Skov er endnu ung og lav, men det anes allerede, at her ad åre
bliver et værdifuldt rekreativt område. Når man går rundt i området, slår
det én, at skovplantningsområdet nær Næsbyhoved Broby er meget åbent.
Statsskovdistriktet har her valgt, at store dele af området skal være
afgræsset eng, omgivet af skov.
Der er mulighed for mange ture i de nye skove ved Kirkendrup og Næsbyhoved
Broby. En tur i Kirkendrup Skov på 1,4 kilometer, en tur i skoven over for
hundelufterskoven på 1,3 kilometer og en lang tur på 3,5 kilometer - også
med udgangspunkt over for hundelufterskoven.
Børneaktiviteter ved Næsbyhoved
Broby
Flet en mælkebøttekrans: Gamle traditioner som at flette kranse af blomster
er gode at holde ved lige. Lad børnene plukke langstilkede mælkebøtter.
Fortvivl ikke over, at hænderne bliver plettede af mælkesaften; det
forsvinder. Tag dog f.eks. en gammel trøje på, så mælkesaften ikke smitter
af på det pæne tøj. Lad børnene flette en dejlig mælkebøtte-krans af
blomsterne. Tag kransen på hovedet. Tag eventuelt et fotografi af poderne
med dit digitale kamera.
Lav et bål i bålhuset: Ved Statsskovdistriktets to bålhuse er der mulighed
for at lave mad på bål på de opstillede bålsteder/grill.
Stæredans ved Broby Sø
Vi kommer nu ned i Broby Sø-området - et afvandet søområde, som består af
lavt vand, delvis tilgroet med sumpplanter. Op til Broby Sø støder
afgræsset eng, dalskrænter og moser i tilgroning med træer.
Broby Sø er en god fuglelokalitet. Området er en af kommunens vigtigste
ynglepladser for grågås, rørhøg og vandrikse.
Der er ikke mange, der kender den sky vandrikse. Stort set ingen har set
fuglen, som afslører sig ved sit høje grisehyl inde i rørskoven. Vandriksen
er i familie med blishøne og grønbenet rørhøne og er altså en vandhøne.
Vandriksen er på størrelse med en grønbenet rørhøne, har gråligt bryst,
sort-hvid vatret bagende og er sort og brunspættet på oversiden. Næbbet er
langt og rødt.
Forår og efterår kan man opleve ”sort sol” i miniformat i Broby Sø. Stærene
samler sig fra de omgivende landskaber for at sove i rørskoven. Før de går
ned i rørene, laver de fantastiske flyveopvisninger.
Området er også en vigtig plantelokalitet. Bl.a. vokser den sjældne
strandskræppe her i tusindvis.
Slaget ved Viemosen
Fra Broby Sø er der kun 1,5 kilometer til ét af Odenses vigtigste
fundsteder for oldtidssager, Viemosen. Viemosen ligger i en lille tunneldal
ved Viemosevej.
Viemosen blev benyttet til ofring allerede i bondestenalderen og tidligere
i jernalderen. Det er dog fund fra et senere tidspunkt, der har gjort mosen
kendt. Omkring år 200 stod der et slag i omegnen. Sejrherrerne foretog en
ofring i Viemosen af bl.a. 85 sværd, mere end 1000 spyd, 140 pile, 10 buer,
180 skjolde og 20 sporer.
Der er gravet 3600 genstande op af Viemosen. Det må have været et stort
slag; derom vidner det antal våben, der er sænket i mosen. Arkæologer har
prøvet at regne på det. De mener, at hæren må have omfattet 10 ryttere plus
180 mand med skjolde, ligesom der er spyd til mindst 500 mand. Det kunne
derfor godt tyde på, at styrken, der er besejret, har talt 600-700 mand, i
sandhed en imponerende styrke.
Efter at vi har besøgt Broby Sø tager vi op til Søhusvej, hvorfra turen går
mod Kirkendrup. Her har du igen mulighed for at kigge på
Statsskovdistriktets nye skovplantningsprojekt ved Kirkendrup. Vi bevæger
os igen ind på cykelstien ved Næsby Mose og fortsætter til udgangspunktet
ved Banevænget.