Tur 3: Gennem
dalene ved Stavids Å og Ryds Å
af ornitolog og forfatter Kurt Due Johansen
Ådalene er grønne oaser, der strækker sig fra det åbne land helt ind til
byen. Stavids Ådal og Ryds Ådal giver enestående rekreative muligheder. På
denne tur kan du opleve den græsdækkede ådalsbund og tilplantede
ådalssider. Forinden har der været mulighed for at gå tur i et af Odenses
dejligste skovområder, Åløkkeskoven og Snapindskoven. Et andet enestående
sted er det store sletteområde Højstrup Øvelsesterræn.
Hvad kan man ellers se: ynglende viber, et spændende overdrevslandskab på
Højstrup Øvelsesterræn og en jernalderlandsby.
Skovene ved havnen
Turlængden er cirka 15,5 kilometer tur/retur. Turen starter på Odense Havn,
hvorfra vi straks kører ind i Åløkkeskoven. Her har den gående mulighed for
mange ture. Vi foreslår en tur på 2,3 kilometer i den vestlige del af
skoven samt på den gamle golfbane. Tager du skoven øst for Næsbyvej med,
kommer turen op på cirka 4 kilometer.
Børneaktiviteter i Åløkkeskoven
Naturdetektiv - find spætten i skoven: Åløkkeskoven er fuld af spætter,
fordi her er mange gamle træer. Spætterne kan opdages på mange måder. Prøv
at lære spættens kald at kende. Se den, når den flyver, find dens udhuggede
hul, eller hør den tromme.
Undersøg eventuelt på internettet, når I kommer hjem, hvorfor spætten ikke
får hjernerystelse, når den trommer eller hugger et hul ud.
Kender dine børn anemoneskoven? Cykl en tur i april til Åløkkeskoven, og
find de blomstrende anemoner. Få en snak om anemonerne. Læs f.eks. om
anemonen i ”Besøg naturen - Børn og forældre” af Povl Egede Andersen.
Byg huler i skoven: At bygge huler er noget, der taler til fantasien. Du er
velkommen til at bygge din helt egen hule i de kommunale skove. Du kan
finde materialer i skoven til en primitiv hule, f.eks. kæppe, som du kan
stille op mod hinanden, ligesom en indianer-wigwam. Hvis du har lidt snor
med, kan du eventuelt binde kæppene sammen for oven, så de ikke falder
sammen, når du rører dem.
Rådyr, egern og harer
Skovområdet omkring Åløkkekvarteret er en gammel løvskov. Den består af
Åløkke Skov, Snapind Skov og Gl. Golfbane. Dele af skoven ligger lavt, og
dele udgøres af den tidligere golfbane. Gl. Golfbane ligger på gammel
søbund, idet området var en del af den store sø Næsbyhoved Sø indtil 1863,
da den sidste del af søen blev afvandet.
Den høje del af Åløkkeskoven domineres af bøg plantet fra 1850 til 1995.
Selv om der er mange unge træer, fremstår skoven som sluttet skov, idet der
ikke har fundet renafdrift sted. Foryngelsen af skoven er sket ved
selvforyngelse, hvor man har bibeholdt et stort antal gamle træer som
overstandere.
Op til Næsbyvej står enkelte gamle egetræer. I skovene demonstreres Odense
Kommunes nye, naturvenlige skovdrift, idet der er mange døde elmetræer, som
får lov til at blive stående, til stor glæde for insekter og fugle. Der er
også en del højstubbe samt døde træer i skovbunden.
I Åløkkeskoven er der gode muligheder for at iagttage rådyr, sort egern og
hare. Fuglelivet er rigt med en stor bestand af bl.a. stor flagspætte og
spætmejse. I træktiden kan skovsneppen iagttages.
Dronningens kilde
Efter at have forladt Åløkkeskoven fortsætter vi til Jernbanevej, hvor vi
tager ind i skoven ved Stavids Å for at ende nede i Stavids Ådal.
Skovene i Stavids Ådal kaldes Skovløkken, Bøgeløkken og Carolinekilden. De
er for størstedelens vedkommende unge skove, der er plantet på ådalssiderne
i 1965 og suppleret i 1980. Plantningernes hovedtræ er eg, bøg og ask.
Selve Stavids Ådal er meget fugtig og består af et miks af afgræssede enge,
enge i tilgroning og sump med et rigt fugleliv. Her yngler bl.a. en del
viber på de afgræssede enge.
Stavids Å udspringer i Andebølle Mose og munder ud i Odense Kanal ved
Bispeengen. Åen løber dejligt ureguleret igennem Langesøskoven indtil nord
for Bredbjerg. Herfra blev den i 1950’erne reguleret og uddybet, blandt
andet på den strækning vi besøger.
På store strækninger er Stavids Å nu en lige og kedelig kanal. Hvor Odense
Kommune ejer bredarealerne, er disse udyrkede i hele ådalens bredde, mens
ådalen er opdyrket på lange strækninger af de privatejede arealer.
Der er tanker om at gensno Stavids Å og udlægge våde enge som et led i
Vandmiljøplanen. Våde enge omsætter som bekendt en del af det kvælstof, som
er skadeligt for Odense Fjord, hvor vandet fra Stavids Å ender (via Odense
Kanal).
Carolinekilde blev opkaldt efter Caroline Amalie i 1831 på hendes
fødselsdag. Hun var kronprinsesse og senere dronning til Christian 8. De to
boede som kronprinspar på Odense Slot. Oprindelig udsprang på stedet en
helligkilde, som var særlig besøgt ved sankthansaften. Efter opførelse af
boligområder i 1960’erne blev kilden tørlagt. Det er nu postevand, der
løber ud i bassinet. Carolinekilde finder du i skoven lige vest for
Rismarksbroen.
Jernalderlandsby
På den modsatte side af Stavids Å ligger Jernalderlandsbyen. Her har man
forsøgt at rekonstruere et landsbymiljø fra perioden 0 til år 400. Stedet
er et arbejdende værksted, der anvendes meget af skoler, som her kan få lov
til at arbejde med f.eks. uldspinding, snitning af skeer, smedning af knive
samt diverse former for madlavning.
Det er også muligt at komme på ”jernalderferie”, hvor hele familier får lov
til at leve, som man gjorde i jernalderen med alt, hvad det fører med sig
af praktiske ting som at bage brød, hugge brænde og lave redskaber.
Den gående kan spadsere flere ture langs Ryds Å og Stavids Å. Det er ture
på 2,2 kilometer og 1,6 kilometer.
Børneaktiviteter ved Ryds Å
Undersøg åens krible-krableliv: Prøv at gå ned til åen og undersøg, hvad
der findes af smådyr. Du behøver blot at tage et par sten op og kigge under
dem. Sidder der dyr under stenen? Tag en lille bog om åens dyreliv med,
f.eks. ”Hvad finder jeg i sø og å” fra Politikens Forlag.
Snestrups jungle
Lidt før Ryds Ås udløb i Stavids Å (mellem bydelene Næsby og Snestrup)
ligger et uplejet, vildt skovområde, som er meget vådt. Der er et rigt
fugleliv i dette, næsten jungleagtige skovområde. Desuden er her en del
svampe på nogle af de udgåede stammer.
Ryds Å udspringer i gadekæret i Kelstrupskov og løber ud i Stavids Å kort
efter Jernalderlandsbyen.
Fugle og parcelhuse
Ryds Ådal er som Stavids Ådal et pragtfuldt naturområde, blot lidt mere
intimt, fordi dalen ikke er så bred. I dag ligger der forstadsbebyggelser
op til ådalen: På den østlige side er det Snestrup med alle
sangfuglenavnene; på den anden side er det Villestofte.
De fleste parcelhuse i Snestrup er bygget i 1960’erne, mens bebyggelsen
omkring Villestofte Skovvej er bygget næsten 30 år senere. Arkitekter og
planlæggere har på de 30 år fået betydeligt mere respekt for
naturværdierne. Villestofte-bebyggelsen ligger pænt trukket væk fra ådalen,
mens naboen mænger sig tættere på åen, dog pænt pakket ind i træer, så man
stort set ikke ser boligerne.
Ryds Ådal udgør som Stavids Ådal et miks af afgræssede enge, overdrev og
vild skov. En dag i oktober myldrer det i sandhed med hundredvis af fugle i
ådalen; sjaggere og vindrosler mæsker sig i bær fra hyld og hvidtjørn.
Rødhalsene glemmer det lakker mod vinteren og halvsynger. Skovskader,
gærdesmutter, sumpmejser og fuglekonger vimser rundt i buskadserne på jagt
efter føde, mens sorte råger og alliker spankulerer rundt på græsarealerne
og æder orm og hvad de nu kan finde.
Pigsmerling og malermusling
I Stavids Å lever pigsmerlingen. Den er en lille langstrakt bundfisk på
5-10 centimeter. Den har 1-2 rækker runde pletter på siderne og tre par
skægtråde. Pigsmerlingen lever stationært og klarer sig bedst i klart
strømmende vand eller i søer med sandbund. Den er nataktiv. I dagtimerne
lever den nedgravet. Den lever af krebsdyr og hjuldyr. Pigsmerlingen er
opført på EU’s Habitatdirektiv, bilag II, fordi den er sjælden i EU.
Tidligere var tykskallet malermusling så talrig flere steder i Europa, at
indsamlede eksemplarer blev kogt og anvendt som foder til f.eks. høns og
ænder. I dag er bestandene overalt gået kraftigt tilbage på grund af
forurening og hårdhændet vandløbsvedligeholdelse. I Sverige og Tyskland
opfattes arten som en af de mest truede arter. Da arten er en indikator for
god naturværdi, er den medtaget på EU’s Habitatdirektiv (bilag II). Man
havde længe troet, at arten var forsvundet fra Ryds Å, men den blev
glædeligvis genfundet i 2006.
Vi følger nu stien langs Ryds Å og krydser Rugårdsvej. Herefter bevæger vi
os mod Paarup Kirke.
Ved Paarup Kirke og ned mod Højstrup ligger Højstrup Øvelsesområde. Her er
der mulighed for at gå en række dejlige ture på 3,8 kilometer.
Børneaktiviteter på
Højstrupområdet
Løb en tur: Motion er sundt. Løb en tur på området og få pulsen op. Du kan
prøve at måle på et kort, hvor lang din tur er. Hvis du løber den samme
tur, som på kortet er afsat til en spadseretur, løber du 3,8 kilometer.
På æblerov i den gamle æbleplantage: Den gamle æbleplantage rummer stadig
mulighed for at plukke et æble, skønt træerne nu ikke mere passes. Kan du
finde et godt æble eller et par stykker? Spis æblet på stedet, eller tag
det med hjem, og lav en gang æbleflæsk sammen med din mor og far.
Naturdetektiv - kan du finde sanglærken: Sanglærken er en lille brun
spurvefugl. Når den synger, ”hænger” hannen på blafrende vinger højt til
vejrs og synger af fuld hals. Kan du finde den?
Højstrup uden raketter
Højstrupområdet er et spændende område, som for en stor dels vedkommende
består af udstrakt græsland, hvilket er en sjældenhed i Odense og på Fyn.
På øvelsesarealet er militærets raketter væk. Til gengæld er der mange
moser, hvor der er padder i nogle. Den gamle æbleplantage op til
Langesøstien ligner efterhånden en ren ”urskov”. Her er et rigt kor af
sangfugle i yngletiden.
I området som helhed ses mange dagsommerfugle bl.a. blåhale. I modsætning
til andre dagsommerfugle, søger den sjældent til blomster, men flyver rundt
oppe i bladhænget. Kig derfor efter den hvilende blåhale på lavthængende
løv i lune skovbryn.
Øvelsesterrænet er et meget brugt rekreativt område. Når der ikke skydes,
må man færdes på området under iagttagelse af nogle regler, som forsvaret
har udstukket; se skiltene i området.
Fra Højstrup Øvelsesterræn går turen videre ad det gamle jernbanelegeme, nu
Langesøstien. På den ene side har vi boligområder, på den anden passerer vi
øvelsesterrænet.
På denne strækning hører du de mange sangfugle i den vilde æbleplantage,
bl.a. solsort, munk, gærdesmutte og rødhals. Lidt længere fremme kan du se
ud over de mere åbne dele af øvelsesterrænet.
Snart passerer du Højstrupskolen, hvorefter det går hen over Rismarksvej.
Herefter er det bare fuld fart fremad, til du når startstedet inde i byen.
Kunst i naturen
Nordisk Landboskole:
”Ard” af Harvey Martin
”Mindebrønd” af Johan Th. Skovgård
”Uden Titel” af Leo Rasmussen.