streg

Langesø

streg

Langesø skov

 

Tur 2: Langesø – odenseanernes populære udflugtsmål

af ornitolog og forfatter Kurt Due Johansen

 

Langesø er et af odenseanernes kæreste udflugtsmål. Skovene og søen gæstes hver weekend af hundreder af gæster fra storbyen. Og til jul er området ”sort” af odenseanere, der skal ud at fælde sig et juletræ. Før vi kommer så langt, besøger vi Hole Skov, som også har meget at byde på: Helseegen, gammel stævningsskov, snog og ravn.


 
På den gamle jernbanelinje

 

Turen starter ved Paarup Skole. Lige over for skolen ligger Paarup Kirke, som er bygget i 1100-tallet og er indviet til Vor Frue, det vil sige Jomfru Maria. I 1339 overgik kirken til Skt. Knuds Kloster. Efter reformationen blev kirken overført til Gråbrødre Hospital. Altertavlen er fra 1656. Det ældste inventar er dog døbefonten, som er fra omkring 1250.

 

Vores vej til Langesø går på den gamle jernbanelinje, som nu er cykelsti. Nordvestfynske Jernbane drev ruten Odense-Brenderup-Middelfart og Brenderup-Bogense. Banen blev åbnet i 1911, og det sidste tog kørte i 1966. På strækningen fra Odense til Langesø var der en række stationer og trinbrætter: Odense, Snestrup, Villestofte, Korup, Slukefter, Bredbjerg og Langesø.

 

Mon ikke mange af vores forældre har erindringer om skovture til Langesø? Heldigvis solgte man ikke banestrækningen, som nu er en af de mest populære cykelruter i kommunen, kaldet Langesøstien.
 
Fra Paarup Skole går turen til Korup via Langesøstien, hvorefter vi kører ind gennem Hole Skov.

 

Paarup kirke og snogen

 

 

Skovtur blandt snoge og ravne

 

I Hole Skov er der mulighed for en spadseretur på 2,8 kilometer.

 

Størstedelen af Hole Skov ejes af Odense Kommune. Det er en spændende og varieret løvskov. Dele af skoven ligger på den afvandede Trøstrup Sø. Denne del af skoven er mest pilekrat og sump. Hole Skov er et af de steder, hvor snogen stadig holder til. Snogen, som især lever af frøer, er gået voldsomt tilbage i hele Odense Kommune.

 

I Hole Skov - neden for Hole Banke - vokser ”Helseegen”. Den har et hul i midten, således at et barn kan kravle igennem. Tidligere trak folk deres nøgne børn gennem hullet, fordi de troede, at det kunne kurere engelsk syge.

 

Ravnen, den største af vore kragefugle, blev engang nådesløst forfulgt. Bl.a. udlagde man forgiftede ådsler, så den døde. Derfor blev den sjælden. Nu er holdningen til denne kloge og spændende sorte fugl ændret til det positive. Den er blevet mere almindelig og breder sig ganske langsomt. Området ved Hole Skov er et af de steder, hvor arten kan iagttages.

 

Dele af Hole Skov er bevokset med gammel bøg og eg. Andre partier har tidligere været stævnet. I den sydvestlige del af området ligger der en bakke bevokset med overdrevsplanter, dvs. planter der vokser på tør og næringsfattig jord. Desuden er her en sø. Her er bord og bænke og mulighed for at grille.

 

Børneaktiviteter i Hole Skov

 

Man bliver dejligt træt af at løbe op og ned ad bakken - den med bænke, bord og grill - ved Hole Skov. Løb op ad bakken og rul eventuelt ned igen.

 

Kan du finde Helseegen i Hole Skov? I gamle dage trak man et barn igennem hullet for at kurere det mod engelsk syge. Kan du komme igennem hullet? Tror du på, at en ”tur igennem hullet” kan kurere engelsk syge?

 

Naturdetektiv - kan du finde snogen? Der er snoge i Hole Skov. Kan du finde dem? Hvis du finder dem, så nøjes med at kigge på dem, fordi de er meget sjældne. Hvis du ser en snog, kan du indberette det til kommunen eller naturfredningsforeningen. De vil sikkert blive glade for at høre om fundet.

 

Pluk dine egne nødder - kommer du før spætten og alle de andre? Hasselnødder er populære, såvel i dyre- som menneskeverdenen. Både spætter, mus og egern æder begærligt hasselnødder. Mennesker synes også, de er meget velsmagende. Nogle år er bedre nøddeår end andre, men det bør kunne lade sig gøre at finde nødder i efteråret. Knæk dem med en sten og nyd den dejlige smag.

 

Motion og frisk luft ved Langesø

 

 

Langesøskoven har det hele

 

Efter Hole Skov giver de mange levende hegn og bevoksninger til stadighed turen skovkarakter. Cirka halvanden kilometer før Langesøskoven skifter området karakter til åbent land med dyrkede marker, inden vi igen kommer ind i skoven, denne gang Langesøskoven.

 

Langesøskoven er mange odenseaneres foretrukne udflugtsmål. Hvem har ikke været ved Langesø, måske søen rundt? Langesø har det hele. Bøgeskov med anemoner, duftende nåletræer, vandløb i form af en rislende Stavids Å og så selvfølgelig søen, Langesø.

 

I tilgift er der alle de mange eksotiske nåletræer, som blev plantet af skovrider C. Bloch i slutningen af 1800-tallet, f.eks. grøn douglas, grandis (kæmpegran), tsuga (Hemlockfyr) og californisk kæmpefyr. Sidstnævnte bliver gigantiske i artens hjemland. De fleste har nok set billeder af disse kæmpetræer, hvor der er boret hul i stammen, så en bil kan køre igennem.

 

Langesøskoven er 892 hektar og ejes af Langesø-Fondet. Skoven ligger på småbakket, relativt gruset jord. Ifølge ”Danske Skovdistrikter 2000” var der da 178 hektar bøg, 44 hektar eg, 104 hektar forskellig løvtræ, 322 hektar nåletræ, 119 hektar med klippegrønt og 125 hektar ubevokset areal. Langesøskoven (der i parentes bemærket er beliggende i Nordfyns Kommune og ikke Odense) er altså en skov, der adskiller sig noget fra de odenseanske skove ved sin forholdsvis høje nåleskovs- og klippegrønt-procent. Dansk Skovforening har sammen med ejeren udgivet en turfolder, der beskriver området samt giver forslag til ture, både omkring Langesø og i selve skoven.

 

Langesø Gods har rødder tilbage til 1500-tallet, men den nuværende hovedbygning er fra 1775. Langesø Skovkapel - ved søens modsatte ende - blev bygget i 1870 af baronen på Langesø, så beboerne i Tågerod, Himmelstrup og Elverod kunne komme i kirke om søndagen.

 

Det anbefales at gå søen rundt. Turen er på cirka 2,5 kilometer.

 

Båd på Langesø

 


Børne- og familieaktiviteter ved Langesø

 

Fiskeri på søen: Det er muligt at fiske på Langesø, endda at leje en båd. Med hensyn til de helt aktuelle muligheder anbefales du at gå ind på hjemmesiden:  www.morudlystfiskerforening.dk

 

Andefodring: Fodring af ænder er en populær ting ved søen. Tag lidt brød med til ænderne, og lad børnene fodre dem. Måske prøver en af søens blishøns også at få en bid med. Fortæl børnene, at de sorte blishøns ikke er ænder, men blishøns.

 

Naturlegeplads: Vest for Langesø Gods, næsten op til søen ligger en spændende naturlegeplads med redskaber med mange udfordringer. Und jer selv og børnene at prøve pladsen.

 

Sæt dig på bænken ude i vandet: Ved Langesø står der et par steder bænke ude i vandet, båret af lange stolper. Sæt dig ud på bænken sammen med dine forældre. Det er en helt speciel fornemmelse at sidde ”ude i vandet”. Prøv at kigge ned i vandet. Kan du se en fisk?

 

Fugle og fisk

 

Undervejs ser man søen fra mange vinkler. I yngletiden ses en del fugle - især den toppede lappedykker, blishøne og grønbenet rørhøne. I træktiden ses f.eks. skarv, stor skallesluger og mudderklire.

 

Der er mulighed for at fiske i søen. Fiskeretten ejes i dag af Morud Lystfiskerforening. Fiskelivet i Langesø er rigt med forekomst af 11 fiskearter, bl.a. gedde, brasen og aborre. Endvidere er der fanget den såkaldte brasenskalle, en krydsning mellem brasen og skalle.

 

Ved en fiskeriundersøgelse i 1994 blev det konstateret, at aborre og skalle rent antalsmæssigt var de dominerende fisk, mens brasen rent vægtmæssigt dominerede.

 

Ved søen er der mulighed for at fodre ænderne sammen med børnebørnene eller bruge naturlegepladsen syd for Langesø Gods.

 

Langesøskoven rummer et rigt fugleliv. Her yngler en række rovfugle. Mest spændende - og mindst kendt - er måske skovsneppen. Skovsneppen er en vadefugl, hvilket man normalt ikke forbinder med skov. Vadefugle er til åbent land. Men, den er altså god nok. Skovsneppen yngler faktisk - som navnet antyder det i skov. Der yngler adskillige par i skovene i Langesøskovene.

 

Hvis du ønsker at se og høre de spændende fugle, så find dig et strategisk rigtigt sted, helst et sted, hvor du er placeret lidt højt og har udsigt til siderne. I skumringen begynder hansnepperne at flyve. De flyver vedvarende hen over skovtoppene og udstøder pistende og knortende lyde. Det gør de for at finde sig en mage.

 

Til jul henter mange odenseanere deres juletræ i Langesøskovene. Og de benytter lejligheden til at få en forfriskning i ”restauranten” i området.

 

Når vi har besøgt Langesø, går turen hjemad ad den samme vej som på udturen.

 

Kunst i naturen

 

Korupcentret: ”Frøets drøm” af Erik Christian Brandt.


Paarup Skole: ”Skulptur” af Jun Ichi Inoue.

 

 

Oversigtskort, rute 2

Klik på kortet for at se ruteforslag i printvenlig version

 

 

Detaljekort A

Detaljekort A, rute 2

 

 

Detaljekort B

Detaljekort B, rute 2

Sidst opdateret: 17.12.2008