Tur 7: Kohaveskoven og
Blangstedgård
af ornitolog og forfatter Kurt Due Johansen
Kohaveskoven er en af Odenses mest spændende skove med græssende køer inde
i skoven, interessante planter og overnatningsplads for kragefugle.
Nyplantning har næsten fordoblet skovens areal, og det hele kædes sammen af
store græsningsflader.
Lindved Ådal med tilstødende overdrev og spændende byggeri fra byens
1000-års fødselsdag lægger op til gode spadsereture.
Hvad man ellers kan se: gammel vandmølle, spændende insekter, vandstær og
stævningsskov samt en ny og anderledes bydel med arkitektoniske
overraskelser.
Start ved den tidligere amtsgård
En lille let tur på 9,5 kilometer, hvis du starter ved den tidligere
amtsgård. Er startpunktet inde i byen, skal du lægge cirka 10 kilometer
til.
Du kan vælge at starte turen helt inde i byen og tage en af kommunens gode
cykelstier ud til den tidligere amtsgård på Ørbækvej. På vejen kører du på
dele af åstien langs Odense Å. Ved Ejby Mølle skal du huske at kigge efter
vandstær, bjergvipstjert og lille lappedykker i vinterhalvåret. Har du lyst
til en lille pause på Rødegårdsvej, kan Munkedammen anbefales. Munkedammen
er en af kommunens mange grønne parker, et smalt og langstrakt fristed med
borde og bænke.
Du kan også vælge Amtsgården som startsted. Herfra kører du mod syd-sydøst,
til du når krydset Niels Bohrs Allé-Ørbækvej. Her følger du stien langs
Lindved Å, til du når Blangstedgård, hvor du kører på cykelstien langs
Blangstedgårds Allé. Ved Tornbjerg Skole kører du ind i småskovene ved
Tornbjerg, hvorefter du snart er ved Kohaveskoven.
Slaraffenland for skovskader
Kohaveskoven er en gammel bondegårdsskov. En skov, som var ejet af bønderne
i Åsum samt gårdene Landkildegård og Kristiansminde i fællesskab. Nu ejes
den af Odense Kommune.
Skoven er i dag helt domineret af løvskov. Der er mange gamle ege, ældre
end 100 år, i skoven. De vokser især i den centrale del af skoven. Når
egene kaster deres olden, er det rent slaraffenland for både skovens og
hele omegnens skovskader. Desuden ædes de begærligt af egernet.
Skoven rummer desuden usædvanligt mange ask. Omkring Landkildegård og den
østlige del af skoven er der rene askebestande. Og flere steder pibler nye
ask op af jorden som karse. Skovens ældste træ kaldes ”Krukkebøgen” og er
mindst 200 år. Det stod ud til den nordlige skovvej. Krukkebøgen faldt
nemlig i et kraftigt blæsevejr i 2007. Desuden er der to gravhøje i skoven.
Store dele af Kohaveskoven har oprindelig været stævningsskov. Denne
spændende driftsform, som giver et særlig rigt blomsterflor, fordi lyset
rigtig kan trænge ned i skovbunden, blev genoptaget på et mindre areal
omkring 1996. Dette areal ligger tæt på Krukkebøgen.
Skoven er næsten fordoblet i størrelse ved tilplantning af arealer over mod
Lindved Å. Plantningerne er udformet som småskove ude i den afgræssede eng.
Disse småskove giver en meget lang skovrand, hvilket er spændende, idet det
ofte er i skovranden, at man ser den største variation i træartsvalget. Én
af småplantningerne er ren lind, et ret ualmindeligt skovtræ i vore dages
skove. I perioden fra 7000 til 500 f. Kr. var linden det dominerende træ i
vore skove; man taler ligefrem om ”lindetiden”.
Kvæg i skoven
Kohaveskoven er en af de få skove i Odense Kommune, hvor der foregår
græsning med kvæg inde i skoven. Skovgræsning resulterer i en specielt lys
skov med mange spændende planter, svampe, insekter og fugle. Skovgræsningen
i Kohaveskoven er ikke af ny dato, blot har den været stoppet i en lang
periode.
Problemet med græsningen var, at skoven havde svært ved at forynge sig,
fordi dyrene åd opvæksten. Skovgræsning i Kohaveskoven blev stoppet med
Fredskovsloven i 1805 og blev først taget op igen knap 200 år senere for at
illustrere, hvordan en græsningsskov ser ud. Det afgræssede areal i
Kohaveskoven er relativt lille, men kommunen ønsker at udvide græsningen
til at omfatte hele skoven.
Kohaveskoven er på mange måder spændende, ikke mindst fordi den rummer en
stor kragefuglesoveplads. Kragefugle - råger, alliker og gråkrager - er
meget sociale fugle, som overnatter kollektivt uden for yngletiden. Og det
er virkelig store mængder. Her overnatter mellem 5000 og 10.000 fugle. Du
kan opleve det fantastiske sceneri fra oktober til marts. Fuglene begynder
at ankomme til området noget før solnedgang, for først at gå til ro i
træerne, efter solen er gået ned. Nogle år skifter fuglene mellem at
overnatte i Kohaveskoven og skovene ved Hollufgård.
Der er gode muligheder for at gå mange ture igennem Kohaveskoven, de øvrige
skove i området og de åbne arealer. Vi anbefaler tre ture på 1,3, 1,4 og
1,5 kilometers længde. Endvidere en tur på 2 kilometer. Desuden anbefaler
vi en tur langs Lindved Å og ind gennem dele af Blangstedgård-kvarteret.
Børneaktiviteter i Kohaveskoven
Lav en herlig krans af blade: Når skovens blade er faldet af om efteråret,
er det tid til at lave en krans af blade. Et stykke solidt tråd trækkes
igennem bladene - så mange at der til sidst dannes en bladkrans. Kransen
kan man tage på hovedet som pynt, eller den kan pynte derhjemme – f.eks. på
indgangsdøren eller inde i huset.
Steg pølser ved kostalden på det åbne område: Ved det åbne område ved
kostalden findes en grill. Prøv at grille pølser. Du behøver ikke begrænse
dig til om sommeren. Der er ikke noget så herligt som at grille pølser en
kold vinterdag; du skulle prøve det.
Naturdetektiv - undersøg vandløbets dyr: Landkildeløbet risler ikke langt
fra grillpladsen. Prøv at undersøge vandløbets dyr. Der er bl.a. spændende
igler. De er ikke spor ulækre, og de suger ikke blod. Tag eventuelt en bog
med, f.eks. Politikens ”Hvad finder jeg i sø og å”.
Kunst i naturen
Ved Landkildegård står kunstværket ”Brændte søjler”. Det er udført af kunstneren Børge
Meibom og består af træer, der er brændt på ydersiden. Træerne står meget
markant i engen, hvor køer græsser.
Der er god grund til at se sig lidt omkring, før man begynder turen fra den
tidligere amtsgård, hvis man har lyst til at se lidt mere kunst. Her står
bl.a.: ”Pige” af Otto Pedersen, ”Skulptur” af Pernille Ryhl-Svendsen, ”Uden Titel” af Harvey Martin, ”Uden Titel” af Jun-Ichi Inoue samt ”Den gode hyrde og lammet” af Kaj Nielsen. Amtsgården
er således også velforsynet med kunst.
Et frilagt vandløb
Landkildeløbet blev som tusindvis af andre danske vandløb rørlagt for mange
år siden. Det var mest praktisk, og så kunne man dyrke jorden over det
rørlagte vandløb. Men for cirka 15 år siden gav Odense Kommune igen
vandløbet ”fri snor”. I dag snor en del af vandløbet sig frit, inden det
løber ud i Lindved Å. Der er set både svaleklire og vandstær i vandløbet.
Arealerne langs Lindved Å
Op til 1988 blev de tidligere forsøgsarealer ved Blangstedgård delvis
bebygget i forbindelse med kommunens 1000-års fødselsdag. Dog fik store
arealer, både langs åen og noget oppe ad ådalssiderne lov til at henligge
som natur.
Her træffes seksplettet køllesværmer i stor mængde. Det voksne insekt, som
egentlig hører til natsommerfuglegruppen, er dagflyvende. Det er på
størrelse med en kålsommerfugl og kendes let på sin metalskinnende sorte
farve med kølleformede sorte følehorn. Det bedste kendetegn er imidlertid
de seks rødviolette pletter på hver vinge.
Turen går langs Lindved Å, som er et af kommunens store vandløb. Lindved Å
udspringer syd for Nørre Søby i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den gennemløber
Søby Sø, fortsætter mod vest forbi Nørre Lyndelse og Højby. Den krydser
motorvejen og løber gennem Hollufgård, langs Ørbækvej til den kryber under
krydset ved Bilka. Herefter fortsætter den til Blangstedgård og videre mod
Åsum, hvor den forener sig med Odense Å. Åens længde er cirka 23 kilometer.
Lindved Å er ganske fint strømmende. Den er et glimrende fiskested, hvor
der kan fanges bækørred, havørred og ål.
Man kan gå en fin tur på 2 kilometer langs Lindved Å.
Børneaktiviteter
Naturdetektiv – kan du finde den seksplettede køllesværmer? I juni ses den
flotte seksplettede køllesværmer på de tørre arealer langs Lindved Å. Kan
du finde den? Ellers kan du måske finde andre insekter.
Naturdetektiv – fang biller. Hvis du er i området i nogen tid, kan du
prøve, om du kan fange biller. Prøv at grave et par syltetøjsglas ned i
jorden, så overkanten flugter med jordoverfladen. Måske falder der biller
ned i glasset, som du kan kigge på.
Naturdetektiv – vend sten, grene og andet, og se hvad der er nedenunder.
Mange dyr gemmer sig under det, der ligger på jorden. Det kan være sten,
grene, et bræt, et stykke plastic eller andet. Prøv systematisk at vende
sådanne ting og se, om der er nogen dyr under dem.
Spændende boliger på Blangstedgård
Blangstedgård var tidligere statens forsøgsgård for frugtavl. Efter
nedlæggelse af forsøgsvirksomheden blev gården købt af Odense Kommune. I
forbindelse med Odenses 1000-års fødselsdag blev der i 1980’erne udskrevet
en konkurrence om byggeri på Blangstedgård. Byens runde fødselsdag skulle
fejres på en ganske særlig måde. Der skulle bygges flot og anderledes.
Blangstedgård-bebyggelsen er i sig selv en tur værd. Det, der slår én, når
man går igennem området er, at husene, hvoraf de fleste er lavt
etagebyggeri, er meget forskellige. Der er brugt mange flere farver end i
traditionelt byggeri – pink, lyserødt, gult, rødt og blåt. Og der er
usædvanlige bygninger imellem, bl.a. et hus, der ender i en form, der
ligner en udspringsvippe i et friluftsbad. Og der er huse med søjler. Og et
lille tårn med boliger. Mange af husene har masser af glas på facaden, så
beboerne rigtig kan nyde solens stråler.
Blangstedgård-kvarterets vejnet følger områdets gamle stier og markveje,
mange hegn og træer er bevaret fra tiden som forsøgsstation, og vejnavnene
vidner om fortiden: Pæregrenen, Kirsebærgrenen, Blommegrenen, Æblegrenen
osv.