Tur 9: Til Hollufgård og Højby
Skov
af ornitolog og forfatter Kurt Due Johansen
Tur gennem flade landskaber. Universitetsområdet med dyrkede marker og
gamle stævningsskove, herregårdslandskabet ved Hollufgård med sit
oldtidslandskab, småskovene vest for Højby.
Hvad der ellers kan ses: Næsten afgravet ås, lille lappedykker, sort egern,
Sneglehøjen, frugttræer og anemoner.
Turen starter ved Forskerparken
Turlængde 19 kilometer tur/retur. Der er intet i vejen for, at du afkorter
turen og kun tager til Hollufgård. Herved bliver turen på lige godt 10
kilometer, hvis du vælger den aftegnede rute på cykelstien langs Lindved Å
og Universitetsområdet.
Med udgangspunkt fra Forskerparken er der mulighed for at gå tre dejlige
ture på 2,3, 3,3 eller 4 kilometer rundt om og i universitetsområdet. Hvis
du kobler de tre ture sammen, kan du gå en tur på cirka 5,4 kilometer i
området.
Universitetets omgivelser er interessante. Vi er ”ude på landet inde i
byen”. Det er enestående, at der lige op til Odenses største varehus Bilka
og et par tusind parcelhuse er store marker og dejlige gamle skove.
Skovene ved Universitetet er gamle bondeskove, hvor der har været foretaget
stævning. Stævningen gav grobund for en rig flora med bl.a. store bestande
af tyndakset gøgeurt. Faktisk er Fyn hovedudbredelsesområdet for denne art,
så vi kan med lidt stolthed sige, at vi er en ”stormagt” for denne orkidé.
Men det forpligter os også til at passe på den. Skovene og markerne rummer
en bemærkelsesværdig stor bestand af rådyr. Også et musvågepar er der plads
til – her helt tæt på byen.
Børneaktiviteter ved Universitetet
Naturdetektiv - kan du spotte et rådyr: Der er en stor bestand af rådyr ved
Universitetet. Kan du finde et?
Pluk æbler ved Universitetet: Bag Universitetet lå engang en æbleplantage.
Efter at man byggede Universitetet, lod man mange æbletræer stå. Det kan du
få glæde af. Pluk roligt æbler – dér hvor p-pladsen ligger. Du kan enten
nyde æblerne på stedet eller lave æbleflæsk eller æblekage, når du kommer
hjem.
Naturdetektiv - kan du finde orkidéen? I småskovene ved Universitetet
vokser den sjældne orkidé tyndakset gøgeurt. Prøv at forberede dig
hjemmefra ved at kigge i en bog og se, hvordan den ser ud. Kan du finde den
i skoven? Den blomstrer sidst i april og maj.
Gå en tur i parken ved Hollufgård
Vi fortsætter fra Forskerparken ad stien, til vi når Hollufgård, som er
opført i 1577 af rigsråd Jørgen Marsvin. Herregårdens mursten kom fra den
tidligere Hjallese Kirke. Odense Kommune købte gården i 1979 for at skabe
et kultur- og museumscenter. Siden har kommunen frasolgt hovedbygningen
samt et antal andre bygninger.
Det mest spændende er imidlertid parken, skoven og oldtidslandskabet
omkring Hollufgård. Der er meget at se og opleve.
Det er muligt at gå mange dejlige ture i området. Vi peger på tre ture, der
er næsten lige lange, 1,6 og 1,7 og 1,7 kilometer.
Børneaktiviteter på Hollufgård
Legepladsen på Hollufgård har træredskaber, der kan leges på, bl.a.
balancelege. Hvor langt kan du balancere uden at falde ned?
Klatring: Find et lavt træ med mange grene, måske et af æbletræerne i
haven. Lad ungerne klatre i det. Det er sundt og sjovt at klatre, og det
stimulerer balanceevnen.
Naturdetektiv - kan du finde guld-hvepsen? På Hollufgård står der et
jernalderhus tækket med stråtag. På taget ses nu og da nogle meget smukke,
farvestrålende guld-hvepse. Kan du finde dem? De ses især i solskin om
sommeren.
Pluk blommer, pærer og æbler: I den tidligere herregårdshave på Hollufgård
var der mange æble-, pære- og blommetræer. Selv om de ikke mere passes og
nu gror til, kan du stadig plukke dig noget herlig frugt. Spis det på
stedet, eller lav marmelade af frugten, når du kommer hjem.
I parken på Hollufgård ligger den stensatte ”Sneglehøj” fra 1760. Det er
muligt at gå en tur op på højen. I bunden af højen – kælderen – overvintrer
dværg- og vandflagermus.
Tilbage til naturen
Arealet mellem skovene var tidligere dyrket i omdrift, men blev i 1990’erne
givet tilbage til naturen. Lindved Å blev ført igennem markerne i et snoet
forløb med flere søer. Det opgravede materiale blev lagt i en høj, der
giver udsigt over området. De tidligere marker er nu udlagt i græs,
der afgræsses af kreaturer.
Disse enge er overvintringssted for to vadefuglearter, enkeltbekkasin og
dobbeltbekkasin. Der er mange guldsmede i området. Bl.a. flyver
kejserguldsmeden over åen og søerne.
Der er mange alleer i Glisholmskoven, som støder op til Hollufgårds Park.
Nord-syd går en allé af dunbirk. Herefter ses en lindeallé med gamle træer.
Vejen fra vest mod øst sigter mod Fraugde Kirke. Her er en allé af
hestekastanje. Selve skoven er på de laveste arealer domineret af ask,
plantet 1880 til 1919. Der er dog plantet ask så sent som 1986. Desuden er
der mange gamle bøge, bl.a. plantet 1860 og 1880, altså af en betragtelig
alder.
Skoven Glisholm er præget af mange gamle døde træer, hvilket giver særdeles
fine muligheder for svampe og insekter. Insektforskerne – entomologerne –
har ved en undersøgelse af Hollufgårds skove alene fundet 260 billearter.
Heraf er de fem truede og de 14 sjældne. Flere af de biller, der er fundet
i disse skove, er såkaldte ”indikator-arter for gammel skov”. Disse billers
tilstedeværelse fortæller, at skoven er gammel og værdifuld. Det er biller
som Pediacus dermestoides, der ikke har noget dansk navn. Billen er sjælden
og regnes af eksperter for en ”urskovsrelikt”, altså et dyr der stadig
eksisterer her som en rest fra dengang, der i landet var urskove.
Den efter fynske forhold eksotisk udseende grønspætte er set flere gange i
skoven, dog uden at yngle. Der er en rig flora i skovene i
Hollufgård-området som helhed. Bl.a. vokser der skavgræs i området.
Skavgræs er en sporeplante. Den indeholder meget kisel og blev tidligere
brugt som sandpapir.
Oldtidshuset i det åbne landskab er også værd at studere. På stråtaget
lever der farvestrålende, smukke guldhvepse.
Kunst i naturen
Den kunstglade kan få mange oplevelser i Hollufgårds park. Der står et utal
af forskellige skulpturer og anden kunst i parken, bl.a. ”Wounded Stone” af
Erik Brandt, ”Flynder på tværs” og ”Berlinerblåt egetræ” af Ole Hempel,
”Insektmenneske” af Niels Bjerre, ”Enebærform” af Lotte Olsen, ”Dialog” af
Henrik Troelsen og ”Dialog” af Ib Agger. Desuden er der et arbejdende
kunstværksted på stedet, ”Gæsteatelier Hollufgård”.
I det hele taget er denne tur sprængfyldt med ”kunst i naturen”. Ved
Universitetet kan følgende værker ses: ”Hvorfra min verden når” af Ole Vingum Hempel, ”Hest” samt ”Mandsperson” af Agnete E. V. Madsen, ”Uden Titel” af Søren G. Jensen og ”Interstitiel” af Jørn Larsen.
Vandmølle og vandstær
Vi fortsætter ad stien gennem Hjallese Hegning, videre langs de tidligere
prøvekørselsbaner ved Roulund, til vi krydser motorvejen. Turen går
derefter ad Svendborgvej, som vi krydser ved Lindved Å.
Ved Lindved Vandmølle bør du kigge efter vandstæren, som ofte findes her.
Vandstæren er en spurvefugl, der som noget enestående finder sin føde på
bunden af vandløb – hvor der er strømmende vand, som kan presse fuglen ned
mod bunden.
Børneaktiviteter
Bliv børne-ornitolog: Tag en kikkert med. Ved Lindved er der meget at se
på. Kan du f.eks. finde vandstæren ved vandmøllen? Prøv at studere den.
Dens adfærd er meget usædvanlig for en spurvefugl. Hvad er det, den laver?
Ved den gamle frugtplantage ved Lindved, som nu afgræsses med får, kan du
med lidt held træffe fire drosselarter: solsort, sangdrossel, sjagger og
vindrossel. Tag en lille fuglebog med. Kan du finde droslerne? Kan du kende
dem? Bedste tidspunkt er efterår og januar-marts.
På skovtur i Højby
Vi fortsætter ad stien, hvorefter vi kører ad Klaus Berntsens Vej til Højby
Skov.
Det er ikke muligt at gå en rundtur i Højby Skov. Alligevel er det turen
værd at se disse to dejlige, for mange mennesker ukendte skove. Fra enden
af stien i selve Højby Skov er der en dejlig udsigt over Lindved Ådal, som
ellers er ret utilgængelig. Arealet afgræsses af køer og heste.
Skovfoged Peter Hvenegård kom årligt i Højby Skov fra slutningen af
1960’erne til cirka 1990. Han husker skoven som en frodig løvskov, hvor
jordbunden især var egnet til ask og ahorn. Han husker bl.a. at have
udtaget mange lange ask til bundgarnspæle dengang. Bunden var flere steder
dækket af skavgræs.
Dele af skoven har tidligere været stævnet, især før 1950. Skoven var
tidligere en bondegårdsskov, hvor bønderne i Højby havde hver sin parcel.
I Højby Skov yngler bl.a. musvåge, stor flagspætte og spætmejse. Der er
sort egern i skoven. Den anden og lidt mindre skov for enden af Højby
Skovvej rummer en sø, hvor der yngler lille lappedykker, samt et tilgroet
sumpområde med f.eks. planten kattehale. I Højby Skov-området ligger der to
spejderhytter.
Hvis du vælger at gå en tur ind i begge skove og også spadsere mellem de to
skove, er turen cirka 3 kilometer lang.
Børneaktiviteter
Naturdetektiv - hvor mange forskellige pattedyr kan du finde? I Højby Skov
kan du træffe mange pattedyr, bl.a. det sorte egern.
Hvis du lister lidt omkring og er stille, får du måske også øje på et
rådyr, en lille mus eller en hare?
Højby Ås
De lange rygge af sand ved Højby er dannet under en gletsjer. Det er en
såkaldt ås, der blev skabt ved, at en sprække i bunden af gletsjeren blev
fyldt med sand, samtidig med at der blev presset en kerne af underlagets
ler op i sprækken. Store dele af åsen er i dag bortgravet. Det er dog
stadig muligt at se rester af denne ved Højby Skov og i Højby ved Knullen.
Børneaktiviteter
Musikrummet i Højby: Før vi helt forlader Højby, skal vi lige besøge det
nye ”musikrum”, som ligger ved vandværket ved Højbyvej/Toftevænget.
Musikrummet er en legeplads for børn. Musikrummet er helt enestående -
udviklet i samarbejde med en kunstner og tre lokale skoler. Alle
legepladsredskaberne er unikke og specialfremstillede. Foruden at være
kunstværker i sig selv er de instrumenter, som kun frembringer lyd, hvis
børn foretager sig en bevægelse med eller på instrumentet. Det skal
opleves. Musikrummet er åbent for alle.
Retur fra Højby
Vi kører retur fra Højby via Hollufgårdsvej. Fra Hollufgårdsvej tager vi
stien langs Lindved Å.